Værelse 8 - Vincent og Johannes

[Johannes]

Johannes del af værelset;;

Typisk drengen værelse, i hvert fald af Johannes del af værelset. Egentlig var der ikke særligt mange ting stablet i hans del af værelset. Der var det nødvendige; skrivebord, seng, og et skab. I skabet havde han sit tøj hængende, og et par sko stående i bunden, selvom han kun brugte ét par sko lige for tiden, men man kunne jo aldrig vide hvornår man havde brug for et nyt par, og så sparede han jo de penge.

På skrivebordet stod hans bærbar, og ellers.. rod. Der stod også et lille billede i glas og ramme, et billede af ham og hans mor, og hans far. Det var ikke så tit han kiggede på det, og for det meste lå billedet også ned.

Det var forskelligt om sengen var redt eller uredt. men når der kom værelses tjek, var den for det meste pænt redt op. for det meste.

Op af skabet, stod hans kæreste eje, nemlig hans Skateboard. Det var enkelt, og sortfarvet, og så havde den røde hjul.

Vincents del af værelset;;

[ingen beskrivelse endnu]

[Johannes]

Huff huff ... Det var som om jeg ikke kunne trække vejret længere. Det var mørkt omkring mig, og den vej jeg løb på, føltes så uendelig lang, som hvis den aldrig havde en ende. Det eneste jeg kunne se var asfalt foran mig, lyst op der hvor jeg kiggede. Men ellers bare.. mørke. Jeg flygtede fra noget, men jeg vidste ikke hvad. Jeg havde det varm, jeg svedte, koldsved? Mine fødder gjorde ondt af at løbe, og jeg kunne næsten ikke mere. Jeg stoppede op.. og havde et gevær i hænderne lige pludselig. Jeg kiggede forvirret op og så min mor.. stående foran mig, med et kærligt smil om sine læber. Jeg hævede geværet. ville jeg skyde hende? Hvorfor ville jeg skyde min egen mor? Jeg kunne ikke holde igen, og min finger lagde sig ved aftrækkeren. Jeg havde tårer i øjnene, prøvede at tale, men det var uforståeligt. Pludselig mærkede jeg en hånd bagfra, den lagde sig på min skulder, og jeg vendte mig om. Anne? Anne stod der.. hvorfor stod hun der..? Hun åbnede munden, og der var hugtænder.. jeg kunne ikke flytte mig, og jeg tabte geværet. Tænderne gennemborede min hals, og jeg skreg. AAAAAAAARRGRHRHH--

"--AAARRGH!!!" Johannes vågnede med et sæt og trak vejret hurtigt. Lige så snart han åbnede øjnene stoppede han skriget og kiggede sig forvirret og en anelse bange rundt. Han tog sig til halsen, kiggede derefter over på Vincents seng, han var der ikke. Johannes sukkede tungt og lagde sig tilbage i sengen, lettet over at Vincent ikke var tilstede. Med et sløret blik skævede han mod sit skrivebord og kiggede på billedet af ham og hans familie der var lagt ned. "Forhelvede.. ikke flere vampyr film til mig, inden jeg går i seng.." han lagde hænderne på ansigtet, og lod dem glide ned af det. Med en lettere brummen rejste han sig fra sengen, og begyndte at klæde om til sit hverdagstøj. Det var heldigvis bare en drøm.. den betyder ingenting.. han tænkte på Anne i et kort øjeblik, der var i hans drøm.. ikke som hun plejede at være, men som en vampyr. "Vampyr.. hvor er det latterligt.." mumlede han og tog sin t-shirt på.

[Mark Erickson]

Mark åbnede døren til drengenes gang og holdt den for en fyr, der havde travlt med at komme igennem, før han selv traskede videre. Der var mennesketomt og dræbende stille, bortset fra en flue, der var blevet fanget i passagen. Mark sukkede: dette var lige præcis, hvad han havde frygtet; han var stået op til et øde Bergenhus, havde spist tidlig frokost i en næsten deserteret spisesal, og nu så hans eneste selskab ud til - igen - at blive en bog og en seng. Forsøgsvis bakkede han et par skridt og åbnede gangdøren igen. Fluen summede stadig rundt i cirkler på gangens midte. "Well, du hjælper ikke ligefrem dig selv," mumlede han og lod døren glide i, før han fortsatte ad gangen.
Han stod ud for dør nummer 7, da et mærkeligt dumpt råb lød ud på gangarealet. Ud af et vindue? Det lød ikke som ord, mere som nogen, der så en eller anden actionfilm... på værelset? Han hævede øjenbrynene og kiggede sig over skulderen, før han fik øje på navneskiltet på dør nr. 8: Vincent og Johannes. Johannes! Hvorfor ikke give det et forsøg?
Han løftede hånden og bankede let på døroverfladen to gange.

[Johannes]

Johannes stod og så en smule disorienteret ud, med armene i siderne imens han ledte efter sine bukser som han havde smidt et eller andet sted i værelset da han skulle i seng. Han sukkede tungt, gned sig lidt i øjnene og fandt så endelig sine bukser som han lige så roligt gled i. Drømmen nagede ham stadig en smule, men han prøvede bare at lukke af for det.. selvom det virkede meget realistisk, i hvert fald i selve drømmen.

Han var rød omkring øjnene, og lignede en der ikke rigtig havde sovet i mange dage, selvom det langt fra var sandheden. Han havde sovet, meget.. men det var svært for ham at falde i søvn i ny og næ, i hvert fald lige for tiden. Håret var mere pjusket end normalt; morgenhår.. og for at dufte bare en smule mere godt, sprøjtede han sig med noget deo under armene, der havde en neutral duft af.. godhed.

"Uhm..?" han hørte nogen der bankede på, og med et undrende, hævet øjenbryn.. gik han hen til døren. Hvem.. kommer dog nu..? hvad er klokken egentlig? hans blik søgte hurtigt efter et ur inden han tog fat i håndtaget, han fandt intet ur, og prøvede at se så repræsentabel ud som muligt da han åbnede døren. "Mark?" lød det overrasket fra ham da han så den muntre skikkelse, "Goddag.." han kørte en hånd igennem sit hår.

[Mark Erickson]

"Johannes! Du er i live!" udbrød Mark grinende. Mens han havde indstillet sig på at vente længe og forgæves, havde han lænet sig op ad den modstående væg, men nu rettede han sig og smilede bredt over hele ansigtet. Johannes havde slet ikke samme respons, men det var tilgiveligt, fordi fyren nok heller ikke følte sig som den eneste på Noahs ark.
"Ehm, well - jeg mødte bare din dør, og tænkte, jeg ville forstyrre dig," indrømmede Mark og efterlignede ubevidst den anden, da han kløede sig let i nakken. "Du har vel ikke en eller anden stor bunke læsestof at trawle igennem nu, eller noget...?"

(lol, fjernede fed tekst i hans direkte tale, hvorefter du tilføjer det XD *forvirret*)

[Johannes]

(hahaha! det' jeg ked af XD)

Endnu et overrasket blik mødte Marks muntre og grinende udtalelse. I live, ja, Johannes var skam i live, så længe det nu varede. Han var i hvert fald død hamrende sulten.
"Så godt som man nu kan være det." erklærede han med et lille døsigt smil, han kløede sig lidt i håret og betragtede Mark foran sig. Det var ikke lige ham han havde forventet at se som det første i dag, men vendepunktet i hans ikke planlagte planer, var han nu meget godt tilfreds med.

Det var køligt ude på gangen, og han bemærkede nu lyden af regn med ruderne. Han skuttede sig en smule i døråbningen og smilede bare opmærksomt til Mark da han fortalte sine grunde til at være dukket op. "Fantastisk. Jeg er lige i humør til at blive forstyrret." sagde han muntert og fjernede sig fra døren så der var fri passage til at Mark kunne komme ind.
Da Mark spurgte ind til om han havde læsestof ventende, rystede Johannes blot på hovedet, nærmest skeptisk. "Slet ikke. Jeg er faktisk kun lige vågnet.." han så mod Mark igen, "Ved du egentlig hvad klokken er?"

[Mark Erickson]

"Nårh, timing så... hmm."
Mark trådte forbi Johannes og ind i værelset. Det var mindre end Marks - men det indeholdt også kun to senge og to skabe i forhold til tre. Mark kunne ikke sætte fingeren på noget bestemt, udover skateboardet, som han betragtede med fornøjelse.
Marks øjenbryn fløj en tand op, og han drejede hovedet og smilede. Det forklarede hans pjuskede udseende. "Den er -" han drejede håndledet og aflæste, "- kvart i et. Har du virkelig sovet hele tiden?"
Han lagde hovedet lidt på skrå, forundret, men underholdt. At sove tiden væk var selvfølgelig også en god mulighed, når man kedede sig! Mark kunne sagtens sove lige så længe, men han fandt det ret umuligt med reglerne om at gå tidligt i seng, da 11 timer trods alt toppede for 'godhed'.

[Johannes]

Johannes strak armene i vejret og pustede opgivende ud. Han havde det som hvis han havde sovet i flere år, det var måske en overdrivelse.. men han følte sig i hvert fald tung i kroppen.
Han vendte hurtigt opmærksomheden mod Mark da han aflæste sit ur, og så noget forbavset ud da han hørte hvad klokken var. Kvart i et..
"Åbentbart.." lød det forbløffet fra ham imens han kløede sig lidt i håret. Han trak derefter på skuldrene inden han satte sig ned på gulvet, og fiskede et par sokker på fødderne.
"Men jeg kunne heller ikke sove i nat.. igen, så det forklarer vel en hel del hvorfor jeg kunne sove så længe." han skar en grimasse.

[Mark Erickson]

Mark udpegede sig en af sengene at dumpe ned på, hvorefter han satte sig i skrædderstilling. Han havde ingen sko på (hvorfor skulle han gå alene ud i dét vejr?), så værelsets beboere behøvede ikke bekymre sig for en beskidt seng. Det rodede sengetøj på den anden seng tydede på, at Mark befandt sig i Vincents.
"Hmm," brummede han og strakte sin hals først til venstre side, så til højre. "Det er mærkeligt. Jeg synes, man sover som en sten i de her senge. Som om de er bygget til at sætte larmende elever på stand-by," han pressede læberne sammen i et eftertænksomt udtryk, men hans øjne hang på Johannes.

[Johannes]

"Ahaha, som en sten?" Han kom op at stå, og kiggede hen på Mark med et skævt smil. Johannes vidste ikke helt om man kunne kalde det at sove som en sten når man lagde sig i sengene. Men, Johannes sov nu ret tungt, når han først var faldet i søvn, om det var sengenes skyld, eller om det bare var ham.. vidste han ikke helt. "Det kan godt være.." lød det ganske vurderende fra ham, men sagde så ikke mere om det.

Johannes trak på skuldrene, og kløede sig betænksomt på kinden bagefter.
"Såeh.. jeg kan forstå 'du kedede dig?" han smilede skævt, "Er der sket noget nyt siden sidst?" Han satte sig ned i sin egen rodede seng og så mod Mark.

[Mark Erickson]

"Mjah." Mark smilede og måtte ærge sig i smug over, at Johannes ikke uddybede yderligere. Mark plejede ikke at snage i folks privatliv, men det betød ikke, at han ikke var voldsomt interesseret. Hvad fik folk til at ligge vågne om natten? Med Johannes flakkende brune øjne havde han en fornemmelse af, at det ikke var sukkerindtaget eller koffein, der skulle have skylden.

Mark lænede sig tilbage op ad væggen. Han lagde hovedet lidt bagover og kiggede op i loftet, sukkende: "Nope. Intet. Nada." Med et smil kiggede han tilbage på Johannes. "Eller det ved jeg ikke, hvad du definerer som 'nyt'... Jeg har bare hængt lidt ud med folk, mødt nogle flere... hm, Anne, faktisk. Du kender Anne, ikke?"
Hans hoved faldt lidt på skrå, da han nysgerrigt betragtede Johannes for en reaktion. Han vidste, de kendte hinanden, var barndomsvenner ligefrem, men han ville ikke lægge ordene i munden på den anden fyr. To personers følelser for hinanden kunne være så forskellige.

[Johannes]

Johannes havde sat sig godt til rette i sin seng, og lænede ryggen op ad væggen så han ikke skulle sidde alt for anstrengt. Uden at nævne noget om det til Mark, var han egentlig voldsomt sulten, måske ikke SÅ voldsomt.. og det kunne da sagtens vente.. men hans tanker kræsede lidt om det forskellige mad der var i kantinen. Han havde misset morgenmaden.. så han havde ingen intentioner om at komme for sent til frokosten.

Da Mark endelig fik besluttet sig om der var sket noget nyt eller ej, gjorde Johannes endnu engang et opmærksomt blik på drengen. Han skulle til at sige noget.. da Mark pludselig ændrede retning i sin beslutning og nævnte Anna. Det fik Johannes til at stivne et kort øjeblik, og han stirrede tomt frem for sig, hvilket kun varede i få sekunder, og han smilede skævt endnu engang. "Jo, jeg kender Anna." gav han Mark ret i med et lille nik og rømmede sig, "hvad så.. med hende da?" ordene blev nærmest tvunget ud af hans mund imens han fremtonede et lille smil.

[Mark Erickson]

Mark hævede øjenbrynene forbløffet, fordi han svarede modstræbende.
"Ikke det store," indrømmede Mark og smilede, fordi hans hentydende spørgsmål måske var afsløret. "Bare glad for at hænge ud med hende, hun sagde, I var barndomsvenner." Tanken om turen i byen opløftede ham også en smule. "Hun er en af dem, der rent faktisk har hilst mig på gangene," tilføjede han med et grin, "så... easy-going."
Hans bliks tilstedeværelse dalede. Det tog et øjeblik, før han vendte tilbage til overfladen.

[Johannes]

Johannes' blik blev mere mut og fraværende. Uvillig bekymring omringede ham, og kunne tydes en smule i hans ansigt. Men Johannes var nu typen der altid så lidt bekymret og trist ud, når han ikke lige tænkte over det. Men at Mark pludselig var begyndt at snakke med Anna, irriterede ham grænseløst, og han anede ikke engang hvorfor. Mark var en flink og morsom dreng, og Anna var da sød og betænksom.. så at de skulle snakke sammen ville da ikke gøre noget. Han holdt af dem begge og derfor skulle der da være intet problem i det. Intet problem... overhovedet. Men en ubehagelig følelse sumrede rundt inde i ham, og han kunne ikke engang sætte ord på hvorfor. Derfor prøvede han bare at ignorere det.. og smile til sin ven.

"Det' sandt. Vi har kendt hinanden meeeget længe." han gjorde et skuldertræk og lagde det ene ben over det andet. Han slog øjenbrynene op med et lille forundret udtryk til hvad Mark sagde omkring at hilse på gangene. "Årh, jeg ville da også hilse på dig, når jeg en dag får æren af at rende ind i dig på gangene." han ville have givet Mark et kækt lille dask på skulderen, men han sad for langt væk.

Kækheden stilnede af og Johannes betragtede Mark i stilhed da hans blik dalede ved de sidste ord. "Men ja, hun er ret.. åben og sød nok." han trak skævt på smilebåndet.

[Mark Erickson]

"Er det slet ikke akavet?" tilføjede Mark med et kort grin. Han tog udgangspunkt i sine egne oplevelser, men for det meste kunne han heller ikke beslutte sig for, om hans syn på tingene var en fordel eller ulempe. Faktisk kunne han sjældent beslutte sig for sit syn på tingene overhoved, og lidt efter sagde han da også, "selvom det godt nok ville være rart at kende nogen på forhånd her, bare lidt mere indgående end deres navn og hårfarve." Han rynkede brynene lidt, det lignede ham ikke at brokke sig over at skulle møde nye mennesker, men på det seneste var det blevet noget af en hæmsko. Han havde bare lyst til at have det hyggeligt og hænge ud med nogen mennesker, men det var svært at komme ind under huden på nye mennesker, hver dag, især i solskinstimerne, hvor man ikke bare kunne placere en øl i hånden på dem eller tilbyde et sug fra vandpiben. Mon elever blev arresteret for den slags tanker på skolens grund? Mark smilede betænksomt.
"Smigret, smigret," grinede Mark. Han kunne ikke komme med noget modstridende svar til Johannes.
"Er der sket noget nyt for dig på det seneste?" spurgte Mark i stedet.