|
|
Post by William on Aug 22, 2011 22:09:58 GMT 2
William vidste godt, at han burde have været tilbage på skolen for lang tid siden, men det var ligesom lidt besværligt, når man havde dårligt nattesyn og ikke kendte denne del af byen særlig godt. Alle de små gader, han endte i, lignede alle sammen hinanden. De var smalle, dystre og endte stort set alle sammen i en blindgyde, som tvang ham til at vende om.
Da han vendte om efter at være endt i den tiende gyde, lød der et irriteret suk fra ham. Pokkers også... Han mumlede nogle bandeord på engelsk for sig selv, og måske fik han mumlet dem lidt for højt, for et sekund efter hørte han en stemme bryde stilheden... stærkt forfulgt af flere stemmer og dernæst løbende skridt, der kom i hans retning.
"Fuuuck..." mumlede han for sig selv, idet han satte tempoet en anelse op. Måske var han en smule paranoid, men han havde i hvert fald ikke lyst til at støde på nogen i dette mørke, for han vidste godt, hvilke typer, der var ude på dette tidspunkt.
Han drejede ned af en gade og var sikker på, at han var i sikkerhed... og dog. Han stod ansigt til mursten med en mur for mindst tyvende gang. Fedt... endnu en blindgyde! Han vendte sig om og skulle til at vende om, da han så en skygge, der blev kastet på væggen kun et par meter fra ham. That's it... nu var det ude med ham.
|
|
|
|
Post by Ethan James on Aug 23, 2011 8:46:32 GMT 2
Der var nu gået noget tid og Ethan havde været på skolen i 1 måneds tid. Han brød sig ikke just mere om den. Han havde fået nogle venner inde i byen han hængte ud med til tider og han sneg sig tit ud om aften for at slås med en lokal gruppe. Men idag var han alene ude i byen for en gangs skyld. Det var farligt ja, men han var alligevel en af de bedste i området til at slås. Så helt nervøs for det var han nu ikke.
Ethan vandrede lidt rundt i de forskellige gyder da han hørte noget spetakel nær det sted han var. Ethan gik og kede sig så han kunne ligeså godt se hvem det var i nærheden. Mens Ethan gik mod lyden gik 4 unge drenge på alderen 18-20 år også rundt i gaderne og havde det lidt "sjovt". Den ene var muskoløs og skaldet og var tydeligvis gruppens ledder, hans højre hånd var en tyndere gut med strithår og de 2 sidste var der ikke noget meget udstående ved, lidt mystiske og med hætterne oppe. de havde fået øje på en dreng der gik rundt helt alene, ikke smart på denne tid, men det var de sikker på at han nok skulle finde ud af snart. De fulgte efter ham og kunne godt mærke at han vidste de var der. Der gik ikke længe før de indhentede ham. Han drejede ind i en blind gyde, sikke et naivt fjols. " Vi ved du er der" sagde den skallede af dem og drejede ind i gyden hvor drengen var.
|
|
|
|
Post by William on Aug 23, 2011 15:57:54 GMT 2
William sukkede og lod en bleg hånd glide igennem sit krøllede, mellemlange, mørke hår. Han kunne lige så godt sande, at det var forbi nu. Det var så det. Det var ude med ham. Han drejede langsomt rundt for at stå ansigt til ansigt med sine forfølgere, for han vidste, at han ikke havde noget andet valg. I hvert fald ikke medmindre han på magisk vis fik bittesmå modhager på fingrene, ligesom Spiderman, og kunne klatre op af en af gydens tre mure.
Selvom han mest af alt havde lyst til at træde ind i skyggen og gemme sig, gik det ikke. De ville jo finde ham før eller siden. Så i stedet for at stikke af, gjorde han det stik modsatte; han gik til modangreb. Verbalt modangreb, hvilket han var bedst til. William var bare ikke type, der kunne holde sin mund lukket, selv ikke i en situation som denne.
”Neeej, det siger du ikke.”
Selvom hans norsk var noget gebrokkent og hans engelske accent tydeligt skinnede igennem, formåede han dog at få sætningen ud mere sarkastisk, end nogen nordmænd ville have kunne. Ikke for at prale af sit høje intelligensniveau, men han havde så småt regnet ud, at de godt vidste, at han var der. Ellers ville de vel ikke følge efter ham.
|
|
|
|
Post by Ethan James on Aug 23, 2011 16:24:29 GMT 2
Den store skaldede gut kunne tydeligvis ikke lide Den fremmedes kommentar. At stå og spille smart i sådan en situation ville ikke bringe ham noget godt nu her! Han gik med hurtige og faste skridt hen og tog fat i hans trøje og hev ham op " Pas på hvad du siger knægt!" Sagde han truende og gav ham et hårdt og stødene skub så han kom ned at ligge.
Imellem tiden gik Ethan mod lyden, med stille skridt, han havde cowboybukser på og en sort skjorte. Han lignede mest af alt en på de 19 år som han gik der helt alene. Han stoppede op lidt udenfr gyden larmen kom fra. Ethan kunne hører nogle ret velkendte stemmer, det var en mindre gruppe fra området der ikke var til at tage seriøse, medmindre man var meget svag og alene. Ethan vidste ikke om han gad til at opsøge dem og stod lidt og lyttede med.
|
|
|
|
Post by William on Aug 23, 2011 16:32:00 GMT 2
William var allerede godt træt af den skaldede gut, og han havde ikke engang rigtigt snakket med ham endnu. Han ville meget gerne give ham et kækt svar tilbage, bare for at irritere ham, men det var en smule besværligt, når han samtidig måtte kæmpe for at trække vejret, fordi fyren havde fat i hans bluse.
Det blev dog endnu sværere for ham at få sagt noget, da han brutalt blev slynget mod jorden. Asfalten rav ham på hænderne, da han forsøgte at tage noget af styrken fra faldet.
Han kiggede ned på sine håndflader, hvor huden delvist var blevet skrabet af, hvorefter han kiggede op på de fire unge drenge med sammenknebne øjne.
"Hvad fanden bilder I jer ind?!" lød det fra ham. Sådan at slå en fremmede ned i en gyde, hvor han ikke havde en chance for at forsvare sig... det var da ikke normalt!
|
|
|
|
Post by Ethan James on Aug 23, 2011 16:47:59 GMT 2
Ethan kunne hører hvordan stemningen byggede sig op i den lille gyde, kunne folk ikke styrer sig nu til dags, at overfalde tilfældige folk var ret lavt. Næsten ligesom at stjæle slik fra små børn. Det næste han hørte var heller ikke så betrygende. " bare giv os de penge du har og skrid" sagde ham med strithåret bag den store skaldede mand.
Ethan sukkede let og gik så ind i gyden. Han var afslappet og tilbagelænet og gjorder mest det her fordi han kede sig alt for meget i den by. " Oh so your hitting cute little girls again? how original" sagde han og var helt klar over han også fornærmede deres offer, selvom han endnu ikke kunne se personen de havde tænkt sig at tæve, han havde kun hørt ham lidt. Ethan prøvede ikke rigtigt på at virke sej på nogen måde, han var bare træt af de typer i området og af at kede sig. Norge var meget mere død end Chicago var, at blive sendt til et øde sted for at få ro i sindet og blive et roligt menneske var godt nok plat. Men sådan var det nu engang så hvorfor ikke have det lidt sjovt nu der skete noget.
" Nej men er det ikke den højrøvede amerikaner?" Sagde den skaldede og grinede lidt. De stod et kort øjeblik og havde øjenkontakt hvorefter at ethan begyndte at gå mod dem som om der ikke var noget galt.
|
|
|
|
Post by William on Aug 23, 2011 16:57:56 GMT 2
Nå, så de ville have hans penge... selvfølgelig. At de var i pengenød var da også en god grund til at slå ham ned på dette tidspunkt, det kunne han godt se.
"I har måske ikke selv nogen? Har I ikke fået lommepenge endnu?" Ordene kom mumlende ud, men han mente dem fuldt ud og turde sagtens stå ved dem. Sådan en flok halvhjernede aber, der ikke engang kunne passe deres arbejde og tjene deres egne penge...
En ny stemme brød stilheden, da en sorthåret fyr trådte ind i gydne. Han så ud til at være på alder med William eller måske et par år ældre. Williams første tanke var, at han så da meget flink ud, i hvert fald sammenlignet med den skaldede gorilla og hans undersåtter. Fyren opførte sig dog langt fra flinkt.
"Cute little girls?" gentog William. Han rejste sig op og sendte fyren et lynende blik. Godt nok var han før blevet kaldt for en tøs på grund af sit lange hår, men at blive kaldt det i en situation som denne var at gå over stregen.
William hørte en af de fire idioter sige noget med en amerikaner, og straks blev hans syn på den nyankomne noget mere mildt. Så han var fra Amerika...? Det burde han havde gættet, for fyren havde ingen norsk accent overhovedet.
"Dude... I'm not a girl," lød det fra William henvendt til den nyankomne.
|
|
|
|
Post by Ethan James on Aug 23, 2011 17:18:29 GMT 2
Ethan lod sig ikke bemærke af kommentaren fra den skalede mand de kaldte bjork. Det var spild af tid. Han ventede egentlig mere på at en eller anden prøvede på noget hvad nok skulle ske indenfor kort tid nu han var begyndt at gå ind imellem dem mod Drengen. Det hele begyndte at han gik ind mellem de 2 hætteklædte gangstertyper. Den ene var så venlig at prøve at stikke ham ned med en kniv han havde gemt. Men Ethan var hurtigt og fik fat om hans håndled og fik med et hårdt ryk vredet hans håndled om så han blev nød til at slippe. Lige før det hurtige ryk skete hørte han den fremmede tale engelsk, hvor rart for en gangs skyld. " no your right, you're way cuter than a little girl" sagde han og nåede ikke at sige så meget mere før den anden bag ham også ville være med til kampen og lavede et hurtigt ryk mod Ethan. Han hade typer der brugte kniv! " cant you guys relax for one moment!" sagde han og var irriteret over at være blevet afbrudt, hvad der endte med at han brugte den anden fra gruppen som mur og lavede en baglæns salto med ham som affyrings rampe. Fyrens hovede blev skubbet ind mod muren og så lå han der og sagde ikke så meget mere.
|
|
|
|
Post by William on Aug 23, 2011 17:25:27 GMT 2
"What...!"
Den fremmedes ord fik en rødlig farve til at stige op i Williams kinder. Cute! Det var kun noget, små børn og hundehvalpe var. Han var... han var tough! Sej! Ikke cute!
William stod bare og så lidt fortabt til, da de fem mennesker begyndte at angribe hinanden. Han anede ikke, om han skulle gribe ind. På den ene side, følte han, at han burde hjælpe den nyankomne, og på den anden side ikke. Fyren havde jo fornærmet ham, men så igen, det var da synd at lade ham slås mod fire store brød alene.
Og dog... Det gik lige op for William, at nu var hans store chance. Hvis han var hurtig nok, kunne han nå at slippe væk, mens de var for optaget af at smadre hinanden til ukendelighed!
"That's it, I'm going home," mumlede han, før han kantede sig forbi den ene fyr i hættetrøje og forsøgte at komme ubemærket væk fra gyden.
|
|
|
|
Post by Ethan James on Aug 23, 2011 17:38:03 GMT 2
Ethan smillede tilfreds over at han rødmede. Det var nu lidt kært på en eller anden måde. Men lige nu skulle han være lidt konsentreret omkring hvad han var igang med. Ikke at han ikke kunne det, men mænd havde generelt svært ved multitaskling. Ethan kæmpede videre, nu var fokus mere på de 2 sidste der ikke havde fået skræmmer endnu, men deres fokus var såsandelig også på Ethan. De begyndte at slås og ethan fik et par slag af dem, men ikke så mange som de fik af ham. De var lidt svære end de 2 andre, men ikke overdrevet.
Imens de var igang opdagede ethan ikke at drengen prøvede at snige sig væk og at den ene af de hætteklædte gutter fulgte efter, hans hånd var kun blevet vredet indtil videre så helt handikappet var han ikke og han tog hårdt fat i William " hvor tror du lige at du skal hen?" sagde manden til William og havde tydeligvis stadig smerter i hånden fra da Ethan rev kniven fra ham.
|
|
|
|
Post by William on Aug 23, 2011 18:00:31 GMT 2
William var vist en anelse mere feminim på det punkt, for han havde let ved at multitaske - hvilket var et held, når nu han skulle koncentrerer sig om at holde øje med fem personer og samtidig skulle forsøge at slippe væk.
Det gik faktisk helt fint, lige indtil en eller anden greb hårdt fat i ham, så han blev tvunget til at stoppe op. Pokkers også.
"Jeg skal hjem, hvad ser det ellers ud til?" svarede William. Fyren i hættetrøjen havde åbenbart andre planer, men dem kunne han godt glemme. William var træt af at være her, og han havde ikke i sinde at give dem sine penge.
Derfor gjorde han noget, han meget sjældent gjorde. Han knyttede næven og slog den så hårdt imod fyrens ansigt, som han overhovedet kunne, i håb om, at han så ville give slip.
|
|
|
|
Post by Ethan James on Aug 23, 2011 21:38:26 GMT 2
William ramte ret plet da han slog ud mod manden og han tog sig til hovedet og gik lidt tilbage i smerte. Han var tydeligvis ikke særlig glad. Ethan hørte beklagelsen og kigge, derover og tænkte at efter den fremmede dreng havde hjulpet lidt til ville han også ende slåskampen. Han havde fået lagt den store skaldede mands hjælper ned. Men nu manglede han bare ham. Men det gik også let, et knæ hårdt i nosserne og en albue i baghovedet og han var færdig. Ethan tog en dyb vejr trækning selvom de var de var nemme så var det stadig fysisk hårdt at slås og han pæne skjorte var også blevet revet i stykker.
Han kiggede lidt rundt og så derefter mod ham der havde været deres mulige offer. Ethan var i godt humør nu, adrenalinen susede gennem hans krop.
|
|
|
|
Post by William on Aug 23, 2011 21:48:31 GMT 2
Manden vaklede bagud og så ud til at være i store smerter. William burde have glædet sig over, at han overhovedet kunne ramme, men lige nu var han mere optaget af skiftevis at ømme sine knoer og ryste sin hånd, for slaget havde ikke kun gjort ondt på hans modstander. Måske var William en anelse svanset på det punkt, men han var jo heller ikke vant til at rende rundt og slå på andre.
"Aauuv, for..." mumlede han højt for sig selv, men færdiggjorde resten sætningen inde i sit hovedet.
Han fjernede noget af sit mellemlange hår fra ansigtet og kiggede op. Det kom som noget af en overraskelse for ham, da han så, at de fire modstandere alle var slået ud, men alligevle skyldede glæden ind over ham. Pyha... Det var altid noget, at de ikke havde fået ramt på ham.
"Blimey..." lød det fra ham, idet han vendte blikket mod den eneste anden, der stadig stod oppe: den nyest ankomne fyr. William skulle lige til at takke ham, men da var det, han kom i tanke om, at den anden havde kaldt ham for en lille pige. Tanken fik igen en rød farve til at skyde op i kinderne på ham. "Men hey... jeg er altså stadig ingen lille pige. En pige kunne ikke have slået så hårdt, vel?" Han skød brystet frem, tydeligvis stolt af sig selv.
|
|
|
|
Post by Ethan James on Aug 23, 2011 21:57:31 GMT 2
Ethan kunne godt lide at han stadig kørte i at han var blevet kaldt en pige, sikke en stolthed drengen havde. Det var også sundt nok til tider. Ethan kiggede lidt på ham og smilte så bare og sagde " I Know you're not a little girl, you're a cute boy, thats Completely diffrent." Ethan var ret ærlig omkring den slags, især når han blev så fornærmet og rød i hovedet. Det var ret charmerende.
Ethan kiggede lidt ned på sin ødelagte skjorte der var blevet revet halvt op og besluttede sig at tage den af for ikke at vække for meget opmærksomhed, hellere være halvnøgen end at komme i kamp igen i aften. " so... Whats your name?" sagde han og begyndte langsomt at gå væk fra gyden og vinkede ham med.
|
|
|
|
Post by William on Aug 23, 2011 22:04:41 GMT 2
"I'm not cu-... wait, what?"
Havde fyren lige kaldt ham nuttet?! William vidste ikke, hvad han skulle mene om dét, så han undlod at kommentere det yderligere. I stedet vendte han sit lyseblå blik mod sine sko, og da han kiggede op igen, opdagede han til sin forvirring, at fyren havde taget sin bluse af.
"Why the heck did you do that?!" spurgte han. Det virkede helt absurd, at han løb halvnøgen rundt i mørket, men alligevel fulgte William villigt efter ham, da han vinkede ad ham. Der var et eller andet ved den fremmede, der havde fanget hans interesse, men han vidste ikke hvad... Det var dog noget, der var interessant nok til, at han turde følge med ham.
"William. And your name...?" spurgte han.
|
|
