|
|
Post by Nikolina Astrid Haugen on Jul 9, 2011 16:28:41 GMT 2
Nu var der gået en uges tid på skolen, faktisk var der næsten allerede gået to uger, og Nikolina havde fået snakket med få mennesker. Ganske søde, venlige og glade mennesker- nogle mere eller mindre end de andre. Men Nikolina var glad for de bekendtskaber hun havde lært at kende - det gjorde det knapt så ensomt.
Selvom hun havde været her i noget tid nu, havde hun ikke rigtig set alt her på skolen. Men det var jo også begrænset hvor meget man kunne nå at se på så kort tid. Opholdsstuerne havde hun ikke rigtig gennemrodet med blikket, og tænkte at det kunne være en idé at se hvad de havde at byde på. Hun åbnede døren til opholdsstuen og betragtede de fine bløde sofaer, stole og borde, hylder og al den slags en opholdsstue nu havde at byde på; Sågar et TV. Hun fandt sig selv til rette i en af sofaerne og kiggede nysgerrigt rundt.
|
|
|
|
Post by Nadia Sophie Dalgaard on Jul 9, 2011 18:54:57 GMT 2
Nadia gik og gnaskede på en bolle, som hun havde snuppet i køknet, hun havde været sulten og bollen havde kaldt på hende med dens lokkende stemme, mens hendes mave svagt havde knurret. Og inden hun fik set sig om, så havde hun bollen i hånden og var smuttet. Hun havde fået bedre boller, men det var vel bedre, end ingenting? Hun havde været sulten, og så havde hun grebet det første og det bedste, hvilket hun tit kunne finde på.
Hun trådte ind i opholdsstuen, da hun ikke lige ellers anede, hvor hun skulle gå hen, og hun havde ingen lyst til at gå op på sit værelse for at tjekke det ud, der var sikkert ikke sket noget spændende. Hun tjekkede hurtigt hendes mobil, som hun for en gangs skyld havde i lommen og ikke på hendes værelse. Der var intet, hvilket der enlig aldrig var, fordi folk fandt hende oftest, når de skulle bruge hende. Hun havde bollen i munden, mens hun søgte efter sin lomme til mobilen.. og inden hun igen fik set sig om gik hun ind i en af lænestolene. Hun nåede kun lige at gribe sin bolle, inden den landede på gulvet. Derefter fik hun øje på Kokus. ”Heey..” hilste hun glad og smilede skævt.
|
|
|
|
Post by Nikolina Astrid Haugen on Jul 10, 2011 0:05:19 GMT 2
Nikolina havde besluttet sig for at lukke øjnene for en stund, bare.. blunde sig væk i noget tid. Der var alligevel ikke rigtig nogle mennesker på denne tid, og egentlig var der ikke rigtig nogle mennesker på skolen. Hun havde et roligt ydtryk i ansigtet imens hendes øjne var lukkede, og egentlig var det mest af alt et ret afslappet syn.
Dog, da Nadia stødte ind i en af lænestolene, satte Nikolina sig op med et sæt og åbnede øjnene en smule chokeret. Hun havde slet ikke hørt nogen komme ind! Men.. da hun så at det bare var Nadia blev hun roligere igen. "Hej Nadia." sagde hun roligt og løftede hånden, vinkede til hende som en form for gestus, ganske forsigtigt.
Hun var ikke meget for at indrømme det, men da hun så på sin lyshårede værelseskammerat kom hun i tanke om rygterne. De forbandede rygter. Nikolina havde ingen intentioner om at tro på dem overhovedet, men hun var bekymret for Nadia.. dog sagde hun ikke noget, ikke endnu i hvert fald.
|
|
|
|
Post by Nadia Sophie Dalgaard on Jul 10, 2011 0:19:15 GMT 2
Nadia klappede sig på lommen for at sikre sig, at hendes mobil var kommet i lommen på hende og ikke var endt på gulvet, hvorefter hun puttede bollen i munden og hoppede op i lænestolen, hvor hun satte sig i skrædderstilling. Hun tog en bid af hendes bolle og tyggede på den, mens hun så eftertænksom på Kokus.
Hun var klædt i et par lyse jeans, grønne kondisko og en rød/hvid diagonalt strippet stroptop. Det var lige det første og det bedste, som hun havde fundet til morgen.. og da hun allerede havde været sent på den, så havde hun ikke haft tid til at finde noget, som var bedre. Og i løbet af dagen var hun blevet for doven til at gå op og skifte.
Hun tog endnu en bid af hendes bolle og tyggede længe og grundigt på den, før hun sank det. Hun havde ikke set Kokus, siden det nye rygte var opstået.. eller hun havde ikke rigtig snakket med hende, fordi hun havde jo set hende om morgen, men om aften var hun altid kommet så seng tilbage, at Kokus allerede lå og sov i seng. Måske havde hun undgået Kokus? Hvert fald ikke bevidst. Og lige nu havde hun ingen idé om, hvad hun skulle sige.
|
|
|
|
Post by Nikolina Astrid Haugen on Jul 10, 2011 15:09:51 GMT 2
Nikolina sad igen i dyb stilhed og vendte blikket væk fra Nadia, men hun holdte alligevel øje med hende ud af øjenkrogen engang imellem, imens hun sad og klappede forsigtigt på sine knæ; eller rettere løftede hænderne svagt og lagde dem på sine knæ igen, den bevægelse forsatte hun med at gøre i noget tid. Hvorfor siger hun ikke noget til mig..? tænkte hun bekymret og forholdte sit blik ved sine hænder, Nu hvor jeg tænker over det... så har vi heller ikke snakket særlig meget sammen... har jeg gjort noget forkert..? hun rynkede brynene betænksomt.
"Jeg har.. fået snakket med et par mennesker.." fortalte hun så uden at se på Nadia, "Der er en der hedder Joakim.. han vil lære mig at spille med bolde.." hun smilte skævt og trak på skuldrende. Hun anede ikke om Nadia var interesseret i hendes snak om hvad hun selv havde lavet i den sene uges tid, men man kunne vel lige så godt starte et eller andet sted. Men af en eller anden grund følte hun sig virkelig nervøs.. "Hvad med dig..? Hvordan har du gået rundt og.. haft det..?" spurgte hun forsigtigt og skævede hen imod hende.
|
|
|
|
Post by Nadia Sophie Dalgaard on Jul 10, 2011 15:48:59 GMT 2
Nadia kiggede over på Kokus, da hun begyndte at tale. Tilfældig snak? Hun syntes lidt, at deres forhold virkede lidt anspændt, eller sådan var det fra hendes synsvinkel, men det var på grund af rygtet, følte hun. Hun havde jo ingen idé om, hvem der startede rygtet eller, hvad Kokus faktisk tænkte om det.
”Joakim kender jeg godt.” sagde hun og hendes ene mundvig bevægede sig lidt. Hun var på god fod med ham. Det andet spørgsmål svarede hun ikke rigtig på, men lod stilheden hænge lidt i luften.
”Kokus?” mumlede hun og man kunne godt mærke, at det ikke blev let at sige det næste, hun sagde også Kokus først, for få hendes opmærksomhed og for at være sikker på, at hun lyttede til det næste, som hun ville sige. ”Føler du dig på nogen måde krænket? Kan du ikke lide, jeg krammer dig?” spurgte hun så alvorligt og så på Kokus. Hun havde heller ikke overfaldet hende i et kram, da hun havde set hende.. men hun havde heller ikke rigtig krammet andre.
|
|
|
|
Post by Nikolina Astrid Haugen on Jul 11, 2011 21:56:36 GMT 2
Nikolina nikkede en smule til hvad Nadia fortalte, om at hun godt selv kendte Joakim.. hvilket egentlig ikke overraskede hende specielt meget; to glade mennesker, selvfølgelig ville de da kende til hinanden, eller hvis man kunne sige det på en anden måde; hvorfor ville de ikke kende til hinanden?
Den akavede stemning var kvælende, og det gjorde at hendes fingre ikke kunne holde sig i ro, de pillede ved hendes hår, hendes tøj, imens Nikolina bare forsat havde blikket sænket i sine lår. Nadia kom ikke engang tættere på.
Lige så forsigtigt, som en hundehvalp der følte at den havde gjort noget forkert, løftede hun hovedet og skævede mod Nadia. Fjollet, at det skulle være sådan imellem dem.. nu hvor hun kunne lide Nadia. Så fjollet..
"Mhm...?" Hun fastholdte blikket på Nadia, ventede på at hun forsatte.
Det næste der blev sagt overraskede hende enormt, faktisk så meget at hun så chokeret ud. "Hvad...?" var egentlig det mest intelligente hun havde at sige til det Nadia fik delt med hende.
Der gik nogle få sekunder hvor hun bare stirrede på Nadia i stilhed, inden hun lige så forsigtigt fik mumlet, "Nej... nej nej nej! hvorfor tror du det?" hun missede lettere panikken med øjnene, "Hvorfor ville jeg...?" hun rystede hurtigt på hovedet med et flakkende og forvirret blik, "Nej Nadia.. Jeg kan godt lide når du krammer mig.." fik hun sagt i en svag tone, men så det kunne høres. "Hvorfor.. siger du det?" hun anede ikke at nogle af rygterne gik ud på at Nikolina følte sig krænket over den slags.. hun havde kun hørt det som Sørine havde fortalt hende, og det var ikke særlig meget.
|
|
