En kølig sommerdag på hovedgaden.

[Lukas]

Lukas fnøs blot, men hans foregivne irriterede maske blev hurtigt erstattet af et mildt smil. Jaja…

Han kløede sig på kinden, mens han overvejede det hele. Han endte med at trække overgivende på skuldrene, for Waldemar havde jo ret. Hvor mange 25årige kvinder ville måske ikke hårdnakket påstå, at de var tyve år og evigt unge? Og hvor mange sekstenårige piger ville ikke forsøge at snige sig ind på et sted med aldersbegrænsning ved at bruge undskyldningen, at de altså var fyldt 21? Alder var virkelig et forvirrende emne.
”Ja, okay, du har ret,” lød det fra Lukas.

[Waldemar Schmidt]

Waldemar morede sig vældigt over Lukas' forsøg på at virke irriteret, og han lagde slet ikke mærke til at de rent faktisk kan se skolen i det fjerne.
Alder vil for evigt være et problematisk emne, for alle har forskellige meninger omkring det. Men Waldemar vidste at man aldrig kunne gå galt i byen ved at sige til en ældre kvinde, at hun så 5-10 år yngre ud end hun egentlig er.
Men pludselig går det op for ham, at de er på vej væk fra hovedgaden, og at han kan skimte skolen bag nogle træer. "Hey! Se!" Hviner han, og et lykkeligt smil breder sig på hans læber. "Skolen!" Waldemar dansede en lille glædesdans, og klappede optimistisk i hænderne. Han havde aldrig tro han skulle være så glad for at se en skole!

[Lukas]

Lukas kunne ikke lade være med at grine over Waldemars lille sejrsdans og hans klappen i hænderne.
"Jah, det er skolen," nikkede han og greb fat i den andens ærme, hvorefter han begyndte at hive ham med hen imod skolens indgang. "Og mere fantastisk er den heller ikke. Kom så."

//Out

[Waldemar Schmidt]

// out