|
Post by Benedikte Grytten on Jun 26, 2011 22:22:19 GMT 2
”Ha-ha-ha,” messede hun og grinede kort efter oprigtigt. Der var intet i vejen med at være præcis i sine formuleringer. Hun snuppede et par chokoladeknapper fra posen, der snart var tom. ”Ja?” Benedikte nikkede interesseret, da Sørine delagtiggjorde hende i sine planer for dagen. Og fordi hun fortalte om den nye lærer. Sørine var altid så velinformeret – hvilket var en fordel for dem begge. ”Ridekurser… Jeg har faktisk overvejet det. Men jeg har jo ingen erfaring med heste,” indrømmede hun med et skuldertræk. Men ridning var da at foretrække frem for skolens andre sportslige aktiviteter. Og bad hun om en lille hest, kunne hun måske iføre sig rulleskøjter… De ville gøre oplevelsens behageligere for både hest og rytter. ”Kan man nå at tilmelde sig? Sig nej, hvis du tror, det er bedst, at jeg lader være… eller hvis man ikke kan.” Benedikte rullede øjne af sig selv og smilede skævt.
|
|
|
Post by Sørine Knutson on Jun 27, 2011 12:04:23 GMT 2
(Indså bagefter at Benedikte ikke burde vide om Axel, hvis jeres tråd skulle gi' mening, men wth - tidsforskydninger er en del af spillet, no? XD)
At Benedikte ikke havde kastet sig ud i at ride endnu, havde Sørine ikke haft så mange grunde til at brokke sig over; når de alligevel hang ud sammen mindst en tredjedel af dagen, søvn ikke inkluderet, havde de tid til at snakke om det meste. Desuden var Sørine ikke så ellevild efter at ride, at hun ikke kunne vente på de fællesture, der blev arrangeret. Men tanken om en travetur gennem området med sin bedste veninde virkede ganske tiltrækkende. Gad vide om Andreas kunne ride? Ah, visse idéer begyndte at forme sig. "Erhm, jeg ved det ikke!" (En underdrivelse). "De plejer ikke ligefrem at lukke for tilmeldingen, du kan sikkert finde fyren og spørge ham... Det er ikke svært at ride på de store klumper, bare du kan højre og venstre," informerede hun med et smil og regnede ikke med, at Benedikte krævede meget mere opfordring. "Desuden," tilføjede hun, "må der starte en god bunke drenge, og hvis vi kunne finde en ridemakker til dig..."
|
|
|
Post by Benedikte Grytten on Jun 27, 2011 18:47:40 GMT 2
(Selvfølgelig! XD Det betyder ikke spor– Vi siger da bare, at Benedikte ikke hørte efter eller noget!)
”Højre og venstre kan jeg vist lige klare,” bemærkede Benedikte og smilede skævt. Sørine fik det til at lyde så let, og der var ikke meget, der talte imod ridning. Derudover virkede en ridetur på én af krikkerne som et hyggeligt afbræk fra den almindelige skolegang. Bare engang imellem. ”Jeg vil overveje det, men ikke for at finde en… ridemakker, som du så fint udtrykker det.” Benedikte vrængede og fnisede kort. En ”ridemakker” måtte hun have til gode, mente Benedikte – og tvivlede desuden på, at ”en god bunke drenge” overhovedet ville starte til ridning.
|
|
|
Post by Sørine Knutson on Jun 27, 2011 22:25:49 GMT 2
(Ikke hørte efter?! Nu bliver jeg solidarisk med min char. Hm!)
"Hvaad?" Sørine rynkede smilende på næsen, mistroisk. "Det her har vi da snakket om! Vi er nødt til at finde dig en fyr! Ikke mindst," tilføjede hun lumskt, "nu da jeg har en i sigte, derfor skal du da ikke kede dig." Sørines tanke med at skaffe Benedikte en kæreste var venlig: den lyshårede vidste godt, at hendes hjernekapacitet blev fyldt til randen med drengetanker som en hurtigt infiltrerende virus, når hun tillod sig at falde forover. (Og det gjorde hun tit). For ikke at være alene om at plapre drenge, var det bedst, at Benedikte også fik sig en almindelig fritidsinteresse. "Vi har hele sommerferien...?" lokkede hun.
|
|
|
Post by Benedikte Grytten on Jun 29, 2011 17:18:06 GMT 2
( D:!)
”Vi har muligvis snakket om det her, men jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde gav sig ret.” Benedikte studerede uinteresseret sine negle. Neglebåndende var flossede, og lillefingerneglen var beskidt. Det måtte hun tage sig af senere. Hun hævede hovedet for at fange venindens blå øjne. ”Jeg keder mig ikke - virkelig!” Hun lagde tryk på virkelig, som om veninden skulle have grønt lys. En thumbs up, en kort gestus. Men det behøvede hun ikke. ”Vi har hele sommerferien til at finde ud af, hvem ham Andreas er,” irettesatte Benedikte Sørine, ”Det er også meget sjovere.” Hun smilede bredt.
|
|
|
Post by Sørine Knutson on Jul 14, 2011 10:53:14 GMT 2
"Hmm..." Sørine smilede kroget -- i sidste ende måtte hun jo give Benedikte ret, at finde Sørine en fyr måtte være væsentligt sjovere end at arbejde med venindens tiltagende stædighed. Alligevel spekulerede Sørine af og til på, hvornår Dikte ville slå panden i jorden af forelskelse, og hvem, der blev den udvalgte. Hun glædede sig til at stå sin veninde bi og give de bedre tips og råd og måske for en gangs skyld få lov til at lægge hendes make-up lidt mindre pernittent. "Guess you're right... nå, i morgen finder jeg ham et sted..." Hun rettede talestrømmen mod loftet og lukkede døsigt øjnene en smule. Samtalen gled hen. Sørines tanker kredsede om det velpjuskede hår igen.
(Pernitten som adverbium? Hmm. Nå, jeg tager på ferie om et par dage, så hvad ville du sige til at slutte snart? :3 Så kan vi få the start of soomething neeew.)
|
|
|
Post by Benedikte Grytten on Jul 14, 2011 21:12:53 GMT 2
”Jeg ser allerede frem til næste afsnit,” smilede Benedikte fornøjet og lænede skulderen mod væggen, imens hun betragtede Sørines øjne glide i. Benedikte følte sig også døsig og rystede dovent posen med chokoladeknapper for at høre om der var flere. Omvendt var der nok snart aftensmad. Benediktes øjne flakkede et par gange imellem døren og den lyshårede veninde. ”Jeg smutter lige på toilettet,” undskyldte hun sig, inden hun rejste og smuttede ind på toilettet.
(As you wish : D Kreativt, ikke? God tur, Nana!)
|
|