Et kort visit.

[Anne Christensen]

Klokken var omkring halv otte om aftenen, det var en lun aften, og solen skinnede stadigvæk, hvilket også havde lokket elever udenfor, ikke specielt mange, men nogen var der nu alligevel. Når vejret endeligt var godt, skulle det udnyttes.
Eftersom Anne var færdig med de lektier hun skulle lave, var hun gået ud i stalden, ikke for at ride, ihvertfald ikke idag, men bare for at snakke med sin hest, den islandske hest Turid.
Hun åbnede stald døren og gik ned gemmen stalden, til hun til sidst nåede hende, hun stoppede op og lod let sin hånd glide ned langs hendes mule, " Hej smukke.. " smilede hun og gav sig til at redde hendes man, hun var utroligt glad for at have fået lov til at tage hende med her ud, ellers havde hun nok aldrig overlevet at være her ude, det blev nemt en smule ensomt.

Det virkede vel bare åndssvagt i manges øjne, når folk var knyttet til dyr på den måde, og de fleste forstod ikke hendes passion for at ride, hun var nu alligevel ligeglad med meningerne om det, folk elskede forskellige ting, hadede andre, præcis sådan som verden nok burde være, forskellig fra vær persons liv, hver persons øjne og sind.

Note; hendes tøj, www.polyvore.com/everyday/set?id=34761780

[Elisabeth Valencia Schmidt]

Elisabeth hade haft en lang dag og for at afstresse havde hun spurgt ridelæreren om lov til at låne en hest, denne havde givet hende lov og fortalt hvilke hest han anbefalede hende St bruge. Hun var kommet ned til stalden omkring klokken 17:30 og havde gået sig en tur rundt i stalden, iført sin ridedragt som sad tæt om hendes krop. Hun gik en tur rundt i stalden, tjekkede de heste skolen ejede og standsede ved en bås det tilhørte hesten Jessy. Hun smilede til hesten, åbnede døren og gik ind. Hun rakte forsigtigt hånden frem mod hesten og inden der var gået mange minutter var de blevet venner, gode venner! Hun havde rider i nogle timer og hesten havde nydt at komme i bevægelse. Timerne gik og da mørket var ved at falde på satte hun kursen tilbage mod stalden. Hun bøjede sig ned for St komme gennem døren uden ar stige af hestens ryg. Hun holdt hesten an og steg af dens ryg. Hun kastede et blik rundt og opdagede at hun ikke var alene, en anden pige var tilstede og stod ved en hest. Elisa åbnede døren til Jessy's bås og gennede hesten ind.

[Anne Christensen]

Hun kunne godt høre at en kom ind, hun valgte dog ikke at reagere, før hun kunne høre, at hun ikke var travl, først der vendte hun blikket i pigens retning, " Hej.. " Anne sendte hende et smil, et af hendes ret typiske smil, der havde det med at irritere nogen folk, alene fordi hun var glad.
Hun havde aldrig rigtigt forstået hvorfor folk havde en problem med, at andre var glade, vis de ikke selv var det. Måske misundelse, noget i den stil sikkert, hvis man ikke selv var glad, måtte ingen andre være det.. Hun stoppede tanken og vendte blikket mod Turid igen, smilende, hun rakte ned i lommerne og fandt en lille pose med heste guf frem, som hun lod hende spise af, hun forkælede hende, uden tvivl. Men med god grund, det var en af de bedste heste der var i stalden, hun elskede hende ihvertfald også, ret højt..
Hendes blik vendte dog igen mod Elisabeth, hun var faktisk slet ikke klar over at hun red, hun havde selvfølgelig heller aldrig spurgt.

[Elisabeth Valencia Schmidt]

Hun opfattede skam Annes stemme men svarede ikke lige med det samme. Hun trak tøjlerne forsigtigt af hesten og smilede skævt "Hello" svarede hun med er skævt smil. Selv var hun i godt humør og hun havde det tæt fint, derfor var hun venlig, ikke den lille lort hun ellers kunne være. Hun var englænder, hendes norske var ikke så godt derfor forsøgte hun at fortælle dolk fra første øjeblik at hun ikke kunne sproget. Hun trak sadlen af hesten og satte alt udstyret tilbage på plads. Hun fandt en børste og begyndte at strigle hesten. Hun trak dog hjelmen af hovedet undervejs og smed den fra sig på gulvet. Hun nynnede en stile melodi for sig selv, kendte ikke pigen der stod ikke langt fra hende.

[Anne Christensen]

Anne strøg kort en hånd gemmen håret, før hun smed posen i skralde spanden, og vendte tilbage til hesten, og gik ind i stalden for at strigle hende, selvom hun nu ikke kunne se pigen, snakkede hun alligevel til hende, " Hvor kommer du fra? " Spurgte hun kort, mest for at være høflig, desuden snakkede hun næsten altid, det var vel altid rart at kende flere mennesker end man gjorde i forvejen, ihvertfald efter hendes egen mening, om pigen havde den samme, var jo så ikke sikkert..

Hun havde godt nok ikke tøj på til at rende rundt i stalden, men hun havde intet bedre at give sig til, men først imorgen ville hun tage ud og ride, hvorhen var hun ikke sikker på endnu, langt væk gik hun ud fra, ved mindre vejret var alt for dårligt, hesten kunne jo sagtens holde til det, det var nok nærmere hende der ikke havde lyst til at ride i regnvejr..

[Elisabeth Valencia Schmidt]

Hun opfattede hendes stemme og fordi hun kunne noget norsk genkendte hun hendes sætning. Hun overvejede sit svar længe inden hun skilte læberne ad. Det tog sin tid inden et svar forlod hendes læber "Jeg fra.. Eh... England" svarede hun med et skævt smil. Hun overvejede nøje sin næste sætning og rømmede sig "Ikke så god ..eh..til norsk" fortsatte hun. Hun var helt ny på skolen og udover hendes bror kendte hun ingen, og selvom han var den eneste hun kendte ville hun ønske St hun ikke kendte ham, hun hadede ham! Og især efter den lussing han har givet hende ved deres gensyn for to dage tilbage. Hun betragtede hende roligt mens pigen begyndte St strigle hesten akkuart sin hun stod ìg gjorde. Hendes hest prustede og puffede let til hende. Hun smilede til hesten og strøg hånden over dens mule.

[Anne Christensen]

Hun lyttede til pigens svar, underligt, hvorfor tage i skole her, hvis man var fra england? Der var jo tusindvis af kostskoler i england, tonsvis nærmest? I alle former og afstøbninger, modsat norge..
Anne valgte dog at fortsætte samtalen på engelsk, af hensyn til pigen, norsk kunne hun vel altid lære, det ville hun jo blive nød til for at kunne følge den almene undervisning.
" Oh, hvorfor er du kommet her så? " Spurgte hun nysgerrigt, hun var en nysgerrig person generelt, ikke på den måde at hun snagede i alle folks liv, men hun ville gerne vide det kun kunne, viden var en af de ting hun absolut godt kunne lide, og kunne finde ud af ..

Men så vidt hun kunne forstå, var hun ikke den eneste der ikke var herfra der gik her, hun havde ihvertfald hørt om nogle andre også, selvom hun også selv var ret ny, men man hørte jo ting over alt.

[Elisabeth Valencia Schmidt]

Hun bemærkede med lettelse at samtalen gled over til engelsk, hvilket straks gjorde det hele lettere for hende, så behøver hun nemlig ikke tænke så længe over sine svar som alligivel var så fejlfulde. Hun kunne de fort drinken over pigens ansigt og det var et spørgsmål der ikke kom bag på hende eller forundret hende, for det var vel kun naturligt at spørg. Havde hun været i andet humør ville hun nok ikke have været så flink at svar. Hun smilede og svarede på flydende engelsk "åh det er en lang historie som jeg ikke har spor meget lyst til at komme ind på" svarede hun med et mildt smil selvom svaret ikke gav information som hun ønskede. Hun havde ingen planer om at fortælle nogen at hun havde en bror på skolen og hun havde også fortalt broderen at hun ikke ønskede kontakt til ham selvom det var grunden til at hun var på skolen, for at få et tættere forhold til broderen. Hun betragtede pigen roligt inden hun spurgte til hendes navn.

[Anne Christensen]

Det undrede hende ikke, at hun ikke fik et særligt informationsrigt svar, og det gjorde hende heller ikke det store, der var intet fedt ved at udfritte folk om deres hemmeligheder, eller hvad der nu end var grunden til at de ikke svarede.
" Okay, det er vel også altid rart at møde en ny kultur. " besvarede hun, hendes engelsk var ret godt, ligeledes var hendes fransk. Hun havde altid været stærk i de sproglige ting, de faldt hende meget naturligt.
Hun svarede derefter på hendes spørgsmål, " Anne Maj, og du? " hendes navn var nok ikke det mest almindelige på planeten, men hendes forældre havde ikke kunne bestemme sig mellem de to navne, så var det blevet til begge to..

[Elisabeth Valencia Schmidt]

Elisabeth svarede ikke, hun nikkede blot uden den synderlig interesse. Pigen virkede… kedelig, men endnu var Elisabeth i så godt humør at hun ikke ville skræmme tøsen væk, det kunne dog meget hurtigt ændre sig. da denne besvarede hendes spørgsmål om navn gentog hun navnet i hovedet, og sagde det for sig selv blot for at tjekke om hun kunne udtale det på samme måde, det kunne hun. ”Elisabeth Valencia” svarede hun, hendes eget fornavn var typisk britisk, men det var mere hendes mellemnavn der var speciel. Hun kunne bedre lide sit mellemnavn end fornavnet, det var sødt, og mindede hende om guld og ædelsten, hvorfor vidste hun ikke helt men sådan tænkte hun i hvert fald om det. Hendes nærmeste venner og veninder kaldte hende også for Val, og hendes bedsteveninde havde kaldt hende for Valnød, blot for at drille hende.

[Anne Christensen]

Anne rettede sig op, og fortsatte med at strigle hesten ned langs ryggen, " Hvor længe har du reddet? " Spurgte hun derefter, det var jo ikke sikkert at hun havde reddet længe, måske havde hun. Der var sikkert nogen af eleverne der først lige var begyndt?
Hun bandt hurtigt håret op i en løs knold, bare så håret ikke var i vejen længere, det var det næsten altid, faldt ned i ansigtet på hende, hele tiden. Det var ret fusterende, men det var vel prisen for at have langt hår, og når man nogen gange var for doven til at sætte op på den ene eller anden måde..

[Elisabeth Valencia Schmidt]

Hun overvejede sit svar "Jeg red i ferierne da jeg var yngre men det er længe siden, så.. samlet set nok kun et par måneder" svarede hun. Selvom det var længe siden hun sidst havde redet så glemte man ikke bare lige med det samme hvordan man gjorde, derfor kunne hendes krop endnu rytmen og de ting hun havde lært for en del år tilbage. Hun bemærkede at Annes hår kom i vejen for hendes udsyn og sagde dog intet, vendte blikket mod hesten som stod og nød børste mod dens hud.