|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 1:45:16 GMT 2
Hun tænkte kort over hvordan hun ville formulere sig selv, før hun svarede, " Ja, det tror jeg.. Jeg fik et ekstra år til at udvilke mig, og det havde en positiv effekt, fordi jeg derfor var moden nok til at begynde i skole.. " Besvarede hun ham, håbede at det var til at forstå, hun følte ofte at hendes forklaringer ikke var tilstrækkelige.
Egentligt nød hun hans selvskab, det faldt hende meget naturligt at være i det, hun følte sig ikke anspændt, eller havde noget behov for at skjule sig, eller lign. Han virkede som en ret rar, jordbunden fyr, to ting hun værdsatte meget i et med menneske.
Endnu en gang søgte hendes hånd hendes hår, det var en vane efterhånden, hendes hår var ikke engang sat idag, eller, jo hendes pandehår var sat til siden med en lille hårnål, mere havde hun ikke haft energi til den morgen..
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 30, 2011 1:54:31 GMT 2
(Siden skiftede! Tricky! ^^'' Jeg vil huffe i seng, men går ud fra, vi fryser. :3)
Han nikkede langsomt, og gumlede på hendes argument. "Det lyder klogt. Mine forældre - overachievers, really - satte mig i skole et år for tidligt. Til gengæld kan jeg vel gå et år tidligere på pension," sagde han og blinkede drillende, hvilket tydeliggjorde, at han bare jokede. Han regnede ikke med at gå på pension - han ville næppe tage sig et pensionsgivende arbejde.
"Hvad bruger du tiden på, nu skolen ikke er startet?" spurgte han, for han kunne ikke gætte, hvad hun fik tiden til at gå med. Pleje sit ualmindeligt glatte hår? Han prøvede at abstrahere fra det, da køen rykkede sig en smule igen, og smilede spørgende.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 13:25:42 GMT 2
Anne grinede lidt af hans ord, " Måske.. Mine forældre er ret beskyttende, jeg måtte ikke komme længere væk end her til.. " Hvis hun kunne læse hans tanker, havde hun muligvis kvalt ham for den tanke med hendes hår, hendes hår var forholdsvist glat normalt, kunne bølge end smule, hun endte dog ofte med at krølle det, eller flette det, glat hår kunne nemt virke så.. Fladt?
" Sikkert for lidt, men, jeg har en hest her på skole jeg selvfølgelig bruger tid på, læser, spille saxofon.. " Meget andet var der vel heller ikke at give sig til, men det var vel også nok? " Hvad plejer du at lave, når du ikke er i skole? " Det ville ikke helt hænge sammen at spørge om det samme, eftersom han jo knapt nok var begyndt på skolen endnu.
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 30, 2011 16:01:39 GMT 2
"Wohow -- ikke så hurtig," udbrød Mark, da hun på meget på sekunder fik fyret en masse af og dernæst spurgte til ham. "Du spiller saxofon? Sådan, for real? Hvordan er du kommet på den idé?"
Hans stemme emmede af forundring; hvilken normal pige kastede sig over sådan en genstand? Selvom han normalt havde en ret god fornemmelse for personer, havde han aldrig gættet dét om Anne Maj. Han havde ikke tjekket skolens musikhold endnu, men det lød lovende allerede.
Det andet, han spurgte til, var på den anden side indlysende om hende: hun virkede som den mest oplagte at sætte på en høj, sort, lang-manket hest og galoppere ud af sletten med. Han havde forberedt sig på at møde ret mange ridepiger på skolen. "Din egen? Hvad hedder den?" Han lagde hovedet på skrå. "Der er ridetimer på skolen, right?"
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 16:10:10 GMT 2
Det kom ikke bag på hende at han undrede sig over hendes noget anderledes instrument, de fleste piger i hendes alder ville enten synge, eller spille klaver, eller guitar..
Hun var besat af intrumenter der blev brugt i okrestere.. " Min morfar hører en del jazz musik, så jeg voksede op med lyden, så jeg ønskede mig en da jeg blev 9, og har taget undervisning siden.. " Hendes passion for den var stor, hun øvede sig en del, og var bestemt ikke dårlig.
" Turid, hun er en islænder. " besvarede Anne ham, hun lignede uden tvivl den mest typiske ridepige man kunne finde, endnu en af morfars passioner hun havde kastet sig over, men hun var ikke ligefrem glad for de større heste, hun var jo ikke specielt høj selv, derfor var det svært at sætte sig i respekt . Hun nikkede til hans næste spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 30, 2011 16:29:11 GMT 2
Han syntes, hun lyste en smule op, da hun svarede hans spørgsmål, men måske var det bare lyset, der kom frem fra en sky, eller hans egen begejstring ved at høre om nogen, der spillede.
"Well, hvis du får brug for et jazzklaver," sagde han, "står jeg til rådighed!" Han vidste faktisk ikke, hvor skolen gemte sit klaver, ingen havde skrevet om det. Det var lidt nemmere for saxofonister.
Et øjeblik så han forpint ud. "... Det er en race, ikke?" spurgte han så, da han havde været over muligheden for at hesten var importeret (kunne man sejle heste fra Island? Hvorfor skulle man dog gøre dét?). Han tænkte, at hun ikke lignede én, der ville grine ad hans idé, og besluttede sig for at indvie hende. "Jeg aner intet om heste, men hvis der er kurser, ville jeg melde mig. At ride i det her område lyder ikke dårligt. Du tror ikke, det er umuligt at lære, vel?" Han havde tydeligvis ingen anelse; det eneste, han havde stort kendskab til, var musikken, og et instrument tog i hvert fald fem år, afhængigt af typen. Sport var noget andet, meget mere ligetil, men ridning virkede ikke som den mest regelrette sportsgren.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 16:40:21 GMT 2
" Seriøst? Jeg har aldrig prøvet et.. " Hendes blik gled kort op i himlen, før det igen fangede hans ansigt, det virkede meget, harmonisk, et man nemt ville kunne genkende..
Ganske kort strøg hun en tot hår om bag øret, før hun svarede på hans spørgsmål, " Jo, det er det.. " Hun var ret fascineret af at der ikke var blevet importeret heste til island siden omrking år 1000, der fandtes derfor kun den ene race i hele landet.
" Jo, du kan tage nogen klasser, men det kræver at du så hjælper til med at holde stalden ren.. Men det er ikke umuligt at ride, det falder de fleste naturligt.. " Hun smilede lidt, hun kunne egentligt godt se ham på en hest..
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 30, 2011 16:50:06 GMT 2
"Naturligt?" lo han. "Hvor mange dyr i verden er det naturligt at kravle op på? Kameler OK, elefanter, drager," han grinede og håbede, at det ville falde ham bare en smule naturligt, for hans erfaringer kom kun fra westerns, hvor et par sporer og en revolver gjorde arbejdet. Han skulle til at dele sine tanker, da de nåede fronten af køen, og en dame bag disken gloede afventende.
"Ehm, damerne først," sagde han, for at vinde mere beslutningstid. De uendelige kombinationsmuligheder gjorde det ikke nemt at træffe et hurtigt valg. (Det havde været lettere, da man var yngre, og forældrene sagde stop efter den anden kugle og flødeskum). Da Anne Maj havde bestilt, bad han om pistachie og romis og rakte i lommen efter en halvtredser og et par småmønter.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 16:57:23 GMT 2
Anne grinede af ham, " Har du aldrig kravlet op på en myg? Det er da meget almindeligt.. " Hun smilede drillende, og så på damen, hun så ualmindeligt arrig ud, og lignede mest en der havde lyst til at bide hovederne af dem begge, hun bestilte dog en med noget så simpelt som vanilie, og jordbær. Hun elskede jordbær is, næsten højere end livet, eller.. Noget i den stil ihvertfald..
Det var faktisk første gang i hendes liv, at en fyr havde bydt hende på is, som ikke var hendes far.. Han talte vel også som mand?
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 30, 2011 17:15:32 GMT 2
Mark lo og fandt det ikke nødvendigt at ryste på hovedet, men betragtede hendes isvalg: Ah, hun var til klassikerne. Han smilede skævt til hende og rykkede hurtigt ud af køen, da flere maste sig nærmere.
Han slentrede hen over asfalten med isen i den ene hånd, papirerne fra skolen i den anden, og et stabilt blik på Anne Maj, da hun gik med.
"Så en saxofonspillende, læsende rytter fra Oslo," opsummerede han smilende. "Great."
Han kunne ikke komme på mere at spørge om nu, men smagte på sin is, hvorefter han lagde hovedet bagover og missede med øjnene mod den bagende sol. Hans ryg og bare arme var varme, og det føltes som om, at t-shirten ville blive gennemblødt, hvis man bevægede sig mere end en halv kilometer i timen.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 17:22:02 GMT 2
Hun fulgte ham, i det heldigvis langsomme og behagelige tempo, det var næsten for varmt til at orke andet, hun måtte virke ualmindeligt kedelig i andres øjne, måden hun var på generelt var vel ikke specielt spændende, hun var også ret sikker på at han fandt hende usandsynligt kedelig og normal..
" Mh, hvis jeg er det, hvad er du så? " Spurgte hun og lod sit blik hvile på hans ansigt, hans hud virkede næsten som om den lyste, at det ikke var solen der lyste på ham, men ham der lyste på solen.
Hun kunne i det øjeblik ikke lade være med at finde ham smuk, dog en tanke hun valgte at holde helt for sig selv, hendes blik gled ned mod isen, som hun valgte at smage på.
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 30, 2011 18:03:03 GMT 2
"Hvad jeg er?"
Han smilede filosofisk, som om spørgsmålet også havde undret ham indtil flere gange. Han kiggede på den gråmelerede asfalt foran sig, mens han rugede på et svar.
"Tjah, som sagt, jeg spiller jazzklaver, men også klassisk. Jeg spiller fodbold, håndbold og sådan noget. Ehm... læser tegneserier," det sidste tilføjede han med et grin, da han ikke formåede at sælge sig selv særlig godt. "Hvis du vil opsummere, bliver der vist ikke ret meget spændende ud af det." Han kiggede op, et øjeblik overrasket over at møde hendes blik, og smilede. Ligesom hende kastede han så opmæksomheden på isen. Han bevægede sig ikke i nogen særlig retning, men var glad for, at hun gik ved siden af, for så måtte de da gå i retning af - noget.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 18:10:52 GMT 2
Ganske kort tænkte hun over den kombination, " Hm, så en musik spillende, sports glad, comicbook guy? " Hun hævede lettere drillende et øjenbryn og smilede, han mindede hende lidt om hende selv, i en noget mere mandig udgave dog.
" Mennesker er altid spændende.. " Det ville ikke undre hende, hvis hun om 5 minutter havde is i hele masken, det ville ligne hende. Selvom hun spiste temmeligt meget, var hun ikke altid lige god til det, det endte ofte i alle mulige retninger. Spilde var hun også god til..
Som han, anede hun ikke hvor de var på vej hen, de gik vel bare, i retning af, noget .
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 30, 2011 18:29:16 GMT 2
Mark grinede, selvom han selvfølgelig måtte give hende ret. Af præcis den grund havde han kedet sig bravt, indtil hun dukkede op, og nu glemte han tiden.
"Well, så er jeg glad for ikke at være fisk," sagde han med et storslået nik, og slog sig indvendigt for panden over denne meningsløse bemærkning. Distraktion, hurtigt.
"Ahem.." han kastede blikket mod det skummende blå hav og horisonten, dernæst i deres bevægelsesretning, "jeg håber, du kan finde tilbage til skolen? For jeg har, mildt sagt, ingen anelse om, hvordan jeg kom herned."
Med et lidt bly smil på læberne mødte han hendes blik igen og følte sig taknemmelig for, at hun ikke havde vist sig at være en ildspyende draginde; faktisk, temmelig modsat. Han sukkede svagt, glad over sit held. Forhåbentligt ville Anne Maj blive en af de personer, han kom til at støde tit ind i på skolen.
Mark så frem mod 'målet', som drejede fra egentlig havn til parkeringsplads, snart afløst af et fortov mod byen. Eftermiddagen var ved at gå på hæld, tænkte han, uden at ane hvad tid på dagen det var.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 18:44:36 GMT 2
Anne grinede af hans kommentar, ikke hånligt, det var bare en spøjs kommentar.
" Mh, at være fisk må være temmeligt kedeligt.. " der var jo så en flot udsigt hvis man da var fisk de rigtige steder, men chancen for at man blev ædt indenfor 2 år, var enorm, kedeligt liv..
" Ja, selvfølgelig.. " Da de nåede så langt, drejede hun ned af en lille side gade, der med tiden, ville kunne få dem tilbage til skolen, hun var ret glad for at have haft en at snakke med, og hun var også sikker på at han var glad for at have mødt en fra skolen, der ikke havde afvist ham, eller været en kold fisk..
Mark selvskab havde været hyggeligt, og så delte han jo også hendes interesse for jazz musik, som den eneste på skolen, og generelt den eneste hun havde mødt udenfor øvelokalerne på sin gamle musik skole.
|
|
