Lørdag aften

[Johannes]

"Jeg er glad for at kunne hjælpe!" han klappede Mark barmhjertigt på skulderen og smilede kringlet med rynket pande. Efter dét, lænede han sig tilbage i sofaen, og hev sin hætte en smule op til ansigtet for at gemme sig lidt. Han så tænksom ud, og når han så tænksom ud, i hvert fald i de fleste tilfælde, lignede han en bedrøvet lille hundehvalp. Han kunne dog ikke lade være med at komme med et kort grin, da Mark nævnte at det ikke var noget som køer sked på. "Altså." han rystede lidt på hovedet og rettede sig op igen, "Jeg er født ind i en kristen familie.." han gjorde et udtryk, der ikke lige var til at læse, intetsigende angående hans mening, " .. Begge mine forældre er fra Italien.. men jeg .. tja, blev født her i Norge." Johannes vidste ikke helt hvor han ville hen med det han fortalte, det var som hvis han fortalte uden at have en rød tråd at følge, men han prøvede alligevel at komme ind på rette spor, "Der er bare gange hvor jeg ikke føler mig så.. norsk.. Altså.. mit Mellem navn er Davide, og mit efternavn Costello.. pludselig hedder jeg Johannes til fornavn, det passer bare ikke ind i konteksten." han smilte lidt håbløst over sig selv, "Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg prøver at sige.. jeg tabte tråden." Han kom med en mild og forsigtig latter. Egentlig prøvede han bare lige så diskret at liste væk fra emnet.. Han ville ikke rigtig komme ind på at hans mor var død. Det var ikke noget han ville kaste i hovedet på folk, som noget af det første.

Johannes kunne ikke lade være med at smile over Marks enighed, og derefter hans kommentar. Han tog den ikke som noget fjendtligt, faktisk var det meget pudsigt, på en måde.
"Yup, og det fungerer helt rigtigt." konstateret han med et blidt smil. Ham Mark der.. er sku' et meget herligt menneske.. tænkte han for sig selv.

[Mark Erickson]

Mark hev mundvigene op i et forvrænget smil for at vise sin 'taknemmelighed'. Da grimassen gled af hans ansigt igen, gnubbede han et øjenbryn med knoen. Han var sunket dybere i sofaen efter langsomt at have vendt sig, så de ikke sad med siderne til hinanden, men Mark lænede sig lidt mod armlænet.
Mark smilede behjælpsomt. Det havde været et retorisk spørgsmål, det med kristendom, men måske var det på tide at bevæge sig væk fra køer igen. Imidlertid forstod han ikke, hvad der besværede Johannes.
"Tjah, du har vel fået begge slags navne, fordi du er knyttet til Norge? Uden det, ville du måske bare føle dig som en fremmed." Han gjorde et kort træk på skuldrene.
"Min mor ville have, jeg fik et engelsk navn, så det var let at mingle dér. Hun kunne sikkert heller ikke udtale et norsk, da jeg blev født - hun er fra England," tilføjede han forklarende og med et hvast grin. Costello, tænkte han og spillede hooket fra Elvis Costellos Oliver's Army.

[Johannes]

Ligesom Mark, var Johannes også gledet længere ned i sofaen, men han sørgede for at fylde så lidt som muligt, så der var plads til dem begge to.
At Mark begyndte at forklare ham hvorfor han mon kunne have fået de navne, fik Johannes til at sukke lidt for sig selv, men så det ikke kunne høres. Det muntrede ham lidt op at han i det hele taget forsøgte. Johannes trak en smule på skuldrene uden at fjerne blikket fra Mark. "Måske.." han smilte mildt, og rystede ganske svagt på hovedet, "Tag dig ikke af hvad jeg sagde, jeg mumler uden at kende min egen pointe når jeg er træt." han viftede afvigende med hånden og smilede opgivende.

"Engelsk navn.. Ja så.." han nikkede lettere opmærksomt, mens øjnene gled ned over Marks ansigt, "Hmm.. Jeg tænkte ikke, 'britisk the og småkager' da jeg hørte dit navn må jeg indrømme." han smilede skævt, "Det lyder nu meget normalt." Han gjorde et kort træk på skuldrene. I det næste nu begyndte Mark at spille en genkendelig melodi.. men han anede ikke titlen, han mente bare at han havde hørt melodien før.. dog spurgte han ikke ind til det, men lyttede bare i de sekunder det varede.

[Mark Erickson]

"Ah, du er træt?" udbrød Mark og tilføjede drillende: "Skal jeg være fornærmet, eller glad på dine vegne?" Han lagde hovedet lidt bagover og følte, blot et øjeblik, også en sælsom træthed, som om hans øjeæbler var tungere at bære på end normalt. Her var varmt, i farver og i sofaen.

"Nåh, men det er det vel også. Jeg har da mødt nordmænd der hed Mark. Anyway, noget internationalt. Global verden." Han parodierede det sidste. Han havde talt oven i sin egen melodi, og kunne ikke huske broen fra omkvædet, så det blev ved dét.
Da han så op på Johannes, smilede han kort. Den mørklødede så efterhånden mindst lige så træt ud, som Mark følte sig, og Johannes øjne skinnede mindre klart end før.
"Er det lige så let at slippe tilbage på værelset, som ud?" spurgte Mark med et hævet øjenbryn.

[Johannes]

"Det begynder rent faktisk at kunne lade sig gøre.. efterhånden." svarede han til Marks spørgsmål om han var træt. Han kom med et lille muntert fnys, der illustrerede at han holdt igen med sin latter, over det sidste Mark tilføjede. "Jeg hygger mig enormt, Mark. Så bare rolig." forsikrede han ham om, med et varmt blik i øjnene, men som Mark selv bemærkede, var de blevet mindre skarpe. Han kunne tulles i søvn når som helst.

Johannes nikkede ganske let, "Yeah. Global verden." gentog han med et lille tilfreds smil. Marks fingre gled forsat henover guitarens strenge, men lige så stille stoppede det igen. Måske ville Mark spille noget for ham en anden dag? på noget, hvor han rent faktisk kunne, det ville være hyggeligt, det kunne blive hyggeligt.
Da Mark snakkede til ham igen, løftede han hovedet lyttende og opmærksomt, med et betænksomt udtryk i ansigtet, "Det vil jeg mene. Jeg gør det tit. I ferien er de heller ikke specielt opmærksomme på det alligevel." han trak let på skuldrene.

[Mark Erickson]

Mark smilede svagt. Han lagde kinden mod sofaens polstrede ryglæn, missee med øjnene, og kunne ikke svare Johannes' bemærkning med noget fornuftigt, eller noget i det hele taget.
Han havde det også sjovt; han holdt ikke øje med det, men hvis nogen havde bedt ham kigge nærmere på situationen, havde han opdaget, hvor meget han morede sig. Ikke desto mindre var han også træt, og han havde trods alt ikke tænkt sig at døse hen i en sofa sin første nat på skolen. For meget af det gode!

"Godt, så.. Hvad siger du til at smutte nu...?"
Han skar en kort grimasse, følte sig allerede tungere, og skubbede guitaren ned at ligge, før han greb fat om dens hals. Så svang han benene over kanten og plantede fødderne på det (overraskende kolde) trægulv.
"Jeg går ud fra, du kan finde til drengenes gang bedre end jeg kan. Hvad var det den hed?"

[Johannes]

Johannes smilede døsigt til Mark, at smutte nu var en god idé.. og han var også sikker på at nu kunne han falde i søvn uden problemer.
"Det lyder som en god idé." han satte sig op, og tog sig kort til hovedet.. mhm, svimmel.. Han kom til at sætte sig op for hurtigt, og når man også var træt, så kunne hovedet ikke helt nå at følge med.

Han kom op at stå, og strak armene i vejret. "Mhmm.. Jo da!" han smilte stort, "Noordfløjen." fortalte han og gik over imod døren sammen med Mark. "Så lad os følges ad i hvert fald, du skulle nødigt fare vild." det imødekommende smil blev forsat om hans læber. "Let's go." han tog fat i håndtaget og åbnede døren ..

//out ~

[Mark Erickson]

/ afsluttet!