|
|
Post by Mark Erickson on Jul 31, 2011 0:18:51 GMT 2
Mark havde kun en vag idé om, hvad klokken var - han havde distræt glemt sit ur efter et bad - og det havde heller ikke den store betydning, for han havde også glemt, hvad tid, eleverne skulle være tilbage i sengene. Regler generede ham ikke, hvis de var retfærdige, og faktisk kunne han sagtens være gået i seng, hvis han ville. Han kunne sove det meste af døgnet, om nødvendigt. Men han havde besluttet sig for at vente, til nogen tvang ham i seng, så han var sikker på at møde sine værelseskammerater, hvis de var der.
Denne opholdsstue var stille, badet i et orangerødt, søvndyssende lys fra et par standerlamper. Mark sad i skrædderstilling i en sofa med sin guitar i skødet, som han på et tidspunkt havde klampret på, men nu bare brugte som bord til sin bog. Det var én om basis rockriffs i historien. Af og til prøvede han noget af, men han var kommet ind i et langt afsnit om guitarstemningens betydning, og egentlig kedede han sig bravt - han havde bare ikke opdaget det endnu.
|
|
Johannes
Junior Member
||Ung forevigt med en fod i graven||
Posts: 82
|
Post by Johannes on Jul 31, 2011 0:27:10 GMT 2
Johannes havde ligget vågnet det meste af aftenen. Han var rent faktisk gået i seng på det tidspunkt hvor eleverne skulle have været tilbage. Men .. tiden gik, og ligemeget hvor meget Johannes end prøvede.. så kunne han ikke falde i søvn. Han fik bare mere og mere ondt i øjnene af at stirre ud i mørke og ingenting. Vincent, hans værelseskammerat som han endnu ikke havde en chance for at snakke med endnu, sov allerede som en sten.. Så derfor havde Johannes bestemt sig for at skide på reglerne,og liste sig ud af værelset.
Han vadede roligt ned ad gangene, iført en varm sweater i en grålig farve, og et par shorts der gik ham til knæerne. Han havde også sørget for at give sine fødder sokker på inden han begav sig ud på den kølige gang. Selvom han var vågen.. så han stadig træt ud, for træt var han.. han havde bare problemer med at sove igen.
Ganske forsigtigt åbnede han døren ind til opholdsstuen, og opdagede med det samme en dreng sidde i sofaen, med hovedet begravet i en bog, men han så ud som om han kedede sig.. Det kunne Johannes sagtens læse i hans ansigt. De var begge kriminelle lige nu, og det fik Johannes til at trække forundret på smilebåndet. "Jeg kan se at jeg ikke er den eneste der bryder reglerne." sagde han med en venlig tone i stemmen, men også konkluderende. Han lukkede døren bag sig og skuttede sig en smule derovre.
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 31, 2011 0:36:40 GMT 2
Det gav et voldsomt sæt i Mark, der i chokket strøg et par af strengene, og guitaren klingede atonalt og ujævnt. "Åh! Hej!" sagde han og lagde hånden på instrumentet, så lyden øjeblikkeligt forsvandt.
I døråbningen stod en lav fyr, med mørklødet hud og tjavsede, sorte hårtotter, som om han allerede havde været i seng og var stået op igen. Mark havde ingen erindring af at have set ham før, men han havde også set alt for mange mennesker ved frokosten til at adskille dem.
"Er vi?" spurgte Mark tvivlende. "Jeg troede, lærerne gik en runde eller sådan noget... har jeg undgået dem uden at ville...?" Det sidste mumlede han for sig selv, med forbavselse, og kiggede derefter op på drengen og grinede lavmælt. "Forhåbentlig kommer vi ikke galt afsted?" Han smilede, ikke spor bekymret.
|
|
Johannes
Junior Member
||Ung forevigt med en fod i graven||
Posts: 82
|
Post by Johannes on Jul 31, 2011 0:47:20 GMT 2
Johannes skar en ganske ufarlig grimasse over tonerne der kom fra drengens guitar, med det ene øje en smule på klem, og øjenbrynet hævet ganske lidt. Men lige så snart lyden stoppede brat, løsnede hans udtryk sig også op igen. Guitar.. hvis bare man kunne spille et instrument.. det ville være ret sejt. tænkte han lidt for sig selv, men tanken vandrede hurtigt videre og blev glemt lige så stille igen.
Han begav sig roligt over imod drengen i sofaen, og havde armene over kors imens, men mere for at varme sig selv. Til sidst befandt han sig siddende i sofaen, ved siden af den ubekymrede dreng. Der var noget over hans smil han fandt charmerende - charmerende på sådan en måde, hvor Johannes ikke følte sig alene, som om de to sagtens kunne komme til at forstå hinanden. Om drengen havde undgået lærerne med vilje, skulle han ikke kunne sige.. men det var rart ikke at være den eneste som var oppe. "Naah." sagde han med en nasal lyd, og trak benene op til sig i sofaen, kopierede den andens stilling, og satte sig ligeså i skrædderstilling. "Vi klarer den nok." han så mod ham, og smilte med et glimt i øjet.
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 31, 2011 0:52:27 GMT 2
Mark smilede stadig, mens han afslappet betragtede sin nye kompagnon. Han klappede bogen sammen om et bogmærke og lagde den på ryglænet, som om han vidste på forhånd, at han nu havde en beskæftigelse for resten af aftenen.
"Tjah, jeg er ny her. Det ville vel være dårlig stil at blive taget første aften." Han havde et glimt i øjet, allerede glemt alt om sin kedsomhed. "Og hvorfor er du så ude? spurgte han med løftede øjenbryn, "jeg har ikke lyst til at blive opdaget med en serieforbryder."
|
|
Johannes
Junior Member
||Ung forevigt med en fod i graven||
Posts: 82
|
Post by Johannes on Jul 31, 2011 1:08:22 GMT 2
Det var nu hyggeligt. Johannes havde ikke engang været i rummet i mere end 5 minutter, og han følte allerede at han hyggede sig. Personen interesserede ham, det ubekymrede smil spillede en stor rolle, og det overraskede ham.. endda nu hvor drengen var ny. Men det var godt med et par modige folk, selvom man ikke altid skulle kaste sig ud i fare, og som guitarspilleren selv sagde, ville det være dårligt at blive taget første aften.
Johannes nikkede samtykkende til hans ord, med et imødekommende smil. "Altså, jeg har bare lidt svært ved at sove for tiden.. så jeg håbede at jeg kunne gøre mig selv træt.. ved at være vågen i de her omgivelser." hans øjne vandrede rundt i rummet, inden de endnu engang landede opmærksomt på sin nye bekendte. "Haha..!" Han kunne ikke undgå at grine da han hørte ordet 'serieforbryder' blive nævnt. Han havde et varmt glimt i øjnene, imens han forsøgte at holde sit grin på et lavt niveau, "Der er ingen vej tilbage nu, desværre." han forsatte med at smile. Serieforbryder.. haha..
"Men så du er ny.. det er altid hyggeligt.. her var ved at blive en smule tomt da ferien begyndte.. mange af de gamle elever stoppede nemlig.." man kunne se at det gik ham en smule på imens han fortalte det, "Jeg har selv været her lææænge." han kiggede venligt på den anden.
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 31, 2011 1:24:21 GMT 2
"Hmm," brummede Mark, og vidste ikke, om opholdsstuen egnede sig bedre til at sove i end andre steder. Måske når ilden knitrede i pejsen, og det var regnvejr udenfor, og man havde drukket et stort glas varm mælk med kanel, men hvad vidste Mark om dét; han kunne praktisk talt sove overalt.
Han fnøs, morede sig. Hvis han havde vidst noget før, at tidsgrænsen allerede var overskredet, var han gået. Men nu så han ingen grund til det.
"Det siger du ikke? Tomt? Her har været lige så dødt som en elefantkirkegård," brokkede han sig. Her havde virkelig været stille; Mark egnede sig ikke til at beskæftige sig selv, når han hellere ville være social. Det gjorde ham rastløs. Han nikkede anerkendende, da fyren sagde, han havde været på skolen i lang tid - han fik det til at lyde som en evighed. "Starter du i niende? Så bliver vi klassekammerater," var Marks bemærkning.
|
|
Johannes
Junior Member
||Ung forevigt med en fod i graven||
Posts: 82
|
Post by Johannes on Jul 31, 2011 1:30:08 GMT 2
"Hvis ikke mere end det." tilføjede han med et hævet øjenbryn og et bredt smil. Ja, der havde virkelig været øde på skolen, men når ferien var ovre.. ville der være mange flere fisk i havet. Altså.. hvis man så skolen som et hav, og eleverne som fisk. Nej.. det var et dårligt eksempel.
Johannes øjne lyste op i glæde, "Jarh, det gør jeg." hans smil gled ikke af ham, det blev på. "Skønt! Det skal nok blive godt." sagde han med et bestemt nik og lænede sig tilbage i sofaen, så han halvt lå ned. Han blev næsten helt gemt i den store hættetrøje han havde på, men det gjorde ham ingenting.. det var nu meget rart, og den var dejlig varm. "Er du god?" han pointerede over mod guitaren med et kort nik, "Altså til at spille musik."
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 31, 2011 1:44:23 GMT 2
"Ah, godt så!" Marks ansigt brød ud i et mere åbent smil. Endelig havde han mødt nogen, der havde bare en smule med ham at gøre. (Anne Maj havde været sød og overraskende sjov at snakke med, men han gad vide, om de også ville mødes på skolen). Dette lovede helt godt. "Jeg hedder Mark," indskød han, med et bly smil, inden han kiggede ned på guitaren og dets udspændte strenge, "og nej, ikke med dén her... men den var nemmere at bringe med sig end et klaver... bare lidt deprimerende, hvor få tangenter den har." Han greb om guitaren i en Hm7-akkord og spekulerede på, hvor den kom fra. G-dur, E-mol, G-dur, E-mol... Hmm...? "Håbløst." Han kiggede op, greb i en C-dur og D-dur og udbrød forundret, "Hallelujah! Ah," med et munter latter, da Hm7-akkorden endelig faldt på plads. "Nej, jeg er elendig," opsummerede han med et grin.
|
|
Johannes
Junior Member
||Ung forevigt med en fod i graven||
Posts: 82
|
Post by Johannes on Jul 31, 2011 1:54:00 GMT 2
Uden at sige et ord så han bare forventningsfuldt og opmærksomt på drengen med guitaren i hænderne. Smilet blev større da han præsenterede sig. Mark. Det lå lige til, behageligt og lige ud af landevejen. Hvilket mindede Johannes om, at han altid glemte at præsentere sig overfor nye folk.. Det havde han gjort alt for tit, bare at falde i snak, uden at kende navnet på vedkommende han talte med. "Mark, Kram bagfra." han kom med et lille kluk ved påpegelsen, "Jeg hedder Johannes..." smilet blev skævt.
Opmærksomt, hævede han øjenbrynet over de ting Mark fortalte. Ja, han havde ret. En guitar var ret nemmere at bringe med sig, end et klaver. "Jeg har ingen forstand på musik." sagde han lidt opgivende, med sammenpressede læber der forsat smilede. Han betragtede Mark der forsøgte sig ad imens han spillede, og det lød.. ikke som en melodi, måske en smule.. men der var ingen smag over det; mere som en nybegynder der lige skulle lære det hele først. Men Johannes havde hverken forstand på G-dur eller andre dure.. så han var helt håbløs- på det punkt havde Mark helt sikkert vundet.
Johannes kom med en munter latter da Mark gjorde lidt grin med sit spil, og derefter opsummerede at han altså var elendig. "Det var da fantastisk." drillede han muntert, og blikket søgte op mod loftet imens hans latter stilnede af. "Jeg kan ikke spille på noget.. men jeg elsker musik."
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 31, 2011 2:03:43 GMT 2
"Jep, det forbedrer mit CV," grinede han, da fyren - Johannes! - bemærkede 'Kram'. "Hvis det er mere tillidsvækkende." tilføjede han, on second thought, og rystede let på hovedet som for at sige, at joken var lige meget.
"Johannes," forsøgte han sig, "Sennejoh? Eller, Sennehoj -" han grinede da han opgav, hans hoved kunne ikke brydes med både en guitar og et omvendt navn samtidig.
"Arh? En skam," sagde Mark og mente det. "Du må kende Hallelujah, though. Leonard Cohen? Jeff Buckley?"
Han gentog akkorderne, denne gang med væsentlig mere sikkerhed, og kiggede afventende op undervejs, men hele tiden måtte han sikre sig, at han placerede fingrene rigtigt. Det var virkelig længe siden, han havde spillet, fornemmede han nu. Han var ikke vant til at lade tingene flyde, som han plejede.
Guitaren forstummede af Marks fingre igen, da han smilende kiggede op. Hans øjne hvilede betænksomt i Johannes'. Han følte sig i godt selskab - hans skyhed fordampede. Musik var noget, han altid kunne snakke om.
"Yeah? Hvad kan du lide?" spurgte han oprigtigt og med et opmærksomt blik, som om Johannes' svar ville blive afgørende for, hvad Mark fremover hørte.
|
|
Johannes
Junior Member
||Ung forevigt med en fod i graven||
Posts: 82
|
Post by Johannes on Jul 31, 2011 2:11:51 GMT 2
"Åh ja, så får du mere et image som en flinker fyr." påpegede han og blinkede med det ene øje til ham, imens smilet sad skævt på hans læber. Først hævede han øjenbrynet undrende, og tænksomt.. en smule overvejende hvad det nu lige var Mark havde gang i, men så gik det op for ham, at det altså var hans navn han forsøgte at sige bagfra. "Sennehoj, Det giver lige så lidt mening som når man siger navnet forfra." Han smilte lidt.
Johannes kunne ikke lade være med at smile over Marks forsøg på at kende et bestemt musik nummer, og jo, selvfølgelig kendte han da Hallelujah. Det var en klassiker. Dog sagde han ikke noget før Mark havde begivet sig ud i en lille solo hvor han knapt så flydende begyndte at spille starten af sangen.
"Selvfølgelig kender jeg den." sagde han med et venligt smil, men med et døsigt blik i øjnene.
"Altså jeg kan høre det meste. Jeg er ikke specielt kræsen." startede han med at fortælle, "Men jeg kan virkelig godt lide orchestra musik.. sådan noget, symfoni-halløj du ved." han smilte for sig selv, "men ellers er jeg også den typiske jeg-hører-techno type." tilføjede han så.
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 31, 2011 2:27:17 GMT 2
"Ha!" grinede Mark, selvom Johannes teori lød ganske sandsynlig... Mark havde i hvert fald haft et flinkerimage før. Tilfældigt? "- Men det lyder kristent. Kristendom er troværdigt," nikkede Mark, på kanten til at grine. "Mit lyder mere... landligt." Han fnøs, grinefærdig; den her samtale var ved at køre på sporet, men underholdte ham til fuldstændighed.
"Symfonihalløj - og tekno? Det lyder lidt langt fra hinanden?" spurgte han smilende, igen med hævede øjenbryn, der opfordrede Johannes til at tale videre.
Han havde bemærket et slør glide over fyrens øjne for et øjeblik (eller hans underbevidsthed havde, i det mindste), og han fortsatte med at slå strenge an som i Buckleys version. Det sløvede ham også selv, men på en behagelig måde.
|
|
Johannes
Junior Member
||Ung forevigt med en fod i graven||
Posts: 82
|
Post by Johannes on Jul 31, 2011 2:35:21 GMT 2
Johannes rynkede en smule på næsen, og skar en ulæselig grimasse. Kristent. Hvornår havde kristendommen været troværdig? Var det hele ikke bare én stor påstand. Johannes havde ikke meget tilovers for kristendommen, selvom hans forældre var det. Kristne. Eller i hvert fald.. Hans far er, og hans mor var. Johannes nægtede tro på en gud, der ikke havde hjulpet hans mor dengang.. simpelthen.
"Muligvis." svarede han med et tomt blik i øjnene, men lysnede en smule mere op da Mark snakkede om et det lød landligt. "Det kan du have ret i.. man tænker lidt på.. Korn... på en måde." han hævede et øjenbryn med et smil.
"Du har ret.." han så lidt forvirret ud selv, og prøvede at finde på et brugbart svar. Men sådan var det nu bare engang. "Jeg ved ikke hvorfor.. Jeg bliver bare sådan helt.. Mhmmm! - når jeg hører Symfoni musik." han spærrede øjnene begærligt op da han lagde tryk på 'mhmm' , men derefter slappede de af igen. "Men dubstep, og techno musik.. al den slags, jeg ved ikke.. det må være fordi jeg er så vant til at være ude at feste, og så er bassen bare fantastisk." han trak svagt på skuldrene, "men ellers er jeg nok bare lidt ku-kuk." han lod sin pegefinger køre rundt i en lille cirkel ud fra hans tinding. "Hehe."
|
|
|
|
Post by Mark Erickson on Jul 31, 2011 2:52:33 GMT 2
Marks ellers opretholdte maske af anstændighed flækkede, da Johannes sagde 'korn'. Han krummede ansigtet sammen i et grin. "Skønt! Nu har min selvtillid det bedre!" sagde han ironisk, leende. Han rystede latteren af sig.
"Men stadig. Hvordan er et kristent navn dårligt? Og så er det så norskt." Mark rynkede næsen ved dette. "Traditionsbundent. Ikke noget, køer skider på."
Johannes' forklaring kastede ikke ret meget af sig, men Mark var alligevel sikker på at have forstået ham til fulde, for han sagde det med sådan overbevisning. Mark lagde hovedet lidt på skrå, holdt op med at knipse strenge, og hørte bass-rytmer dunke bag ørerne.
Han blev afbrudt i disse tanker af Johannes' gestus.
"Jep," bekræftede han, "men så længe det fungerer for dig." Denne spidsfindighed ville han ikke have fyret af på alle; men han følte sig ganske sikker i Johannes' selskab og morede sig bare af at betragte ham gestikulere, så joken var nødt til at komme med. Mark var ikke særlig reflektiv i andre menneskers selskab - han bare fulgte strømmen. Han holdt sjældent noget tilbage, der faldt ham ind, men kunne heller ikke føre en samtale af ren høflighed uden at afsløre sin totale uopmærksomhed. Men i dette tilfælde var det vist ikke svært at skelne, hvordan han følte.
|
|
