|
|
Post by Kjetil on Jun 22, 2011 23:04:02 GMT 2
En samling sofaer stod arrangeret omkring pejsen, som ganske vist var slukket i sommermånederne. Det nærmeste vindue stod pivåbent, og en kølig aftenbrise listede sig ind. Her var stille; man kunne høre uret tikke og bladene rasle i træet udenfor. Kjetils ører var dog fyldt med musik. Han sad i den største sofa med fødderne plantet på sofabordet, hvor de vippede i takt med musikken i hans høretelefoner. I hans skød hvilede en bærbar computer. Det var ganske vist forventet af ham at være på værelset på denne tid, men han havde ikke længe tænkt på, hvad klokken var, og ingen havde tjekket, om der var flere elever i opholdsstuen.
|
|
|
|
Post by pilsook on Jun 22, 2011 23:14:26 GMT 2
Pil Sook listede sig ind i opholdsstuen. Hun havde trukket en lang lyse grå uld cardigan på til hendes sorte leggins. Hun havde trukket det forreste af håret tilbage i en halv hestehale med en lille spænde med en blomst for at gøre det lidt mere spændende at se på. Pil Sook så sig om i opholdsstuen for at se om der var nogle elever til stede. Hun fik ganske vist øje på en mørk fyr siddende over i den største sofa, men siden han ikke reagerede på døren gik op, måtte han vel høre musik eller ligende. Hun sneg sig derfor ind med sin guitar i hånden og satte sig over i vindueskarmen ved et af de lukkede vinduer og begyndte stille for sig selv at spille. Selvom hun ikke just var typen der satte sig til at spille guitar i en stor folke mængde for at få opmærksomhed, kunne hun dog godt finde på at spille lavt for sig selv i en lille forsamling eller for sig selv når hun fik et ledigt klasseværelse eller lignende.
|
|
|
|
Post by Kjetil on Jun 22, 2011 23:30:30 GMT 2
Først da Pil Sook satte sig i vindueskarmen, fik Kjetil øje på hende ud ad øjenkrogen, og da hun begyndte at spille pillede han sile hørebøffer af hovedet og lod dem hænge om halsen. Han nød at høre på guitarspil, og smilede og vinkede til den nyankomne pige. Han kendte ingen musikere i sin hjemby Florø, så dette var uvant for ham og – måtte han erkende – en kende spændende. Hun var godt nok et lille nips, hende tøsen, og Kjetil overvejede, om hun havde blæst væk, hvis hun havde sat sig i det åbne vindue. ”Hey,” sagde han o klappede på sofapuden ved sin side, ”er du sikker på, du ikke hellere vil sidde herovre. Den må da være hård, sådan en vindueskarm.”
|
|
|
|
Post by pilsook on Jun 22, 2011 23:42:48 GMT 2
Først da den anden snakkede, lagde Pil Sook mærke til at han havde lyttet med da hun havde spillet. Svagt rødmede hun og så ned i gulvet mens hun brat stoppede med at spille. Som sagt var Pil Sook ikke typen der plejede at spille guitar i offentligheden, så at hun fik ros og feedback var noget hun virkelig tog til sig. Ikke sådan fisfornæmt, men mere at hun blot ville forsøge at gøre sig bedre. Og guitar spillet var forholdsvis stadig nyt for hende da hun i flere år var blevet tvunget fra sin fars side af, at arbejde med klassisk, så at hun nu spillede pop, var nyt.
Da den anden tilbød plads ved hans side smilede Pil Sook skævt. "jo tak.." hun havde tydeligt accent på, og det var virkelig noget hun forsøgte at arbejde med, selvom hun foretrak at snakke engelsk eller koreansk som hun kunne flydende.
Pil Sook rejste sig fra vindueskarmen og tog sin guitar med sig over til sofaen hvor hun satte sig ved den andens side.
|
|
|
|
Post by Kjetil on Jun 23, 2011 0:01:33 GMT 2
Kjetil klappede sin computer sammen og foldede sine hænder bag nakken. ”Hvor længe har du spillet?” spurgte han. Pigen var tydeligvis ikke forberedt på komplimenter, kunne han se, og da hun talte, lød hendes norsk mærkværdigt. Han kunne selvfølgelig have hørt forkert – det var ikke til at sige ud fra de to små ord. Da Hun satte sig ved siden af ham, puffede Kjetil stille til pigen. ”Og hvad, om man så må spørge, hedder du så, unge dame?” Han grinede bredt til hende og håbede på ikke at skræmme hende fra vid og sans.
|
|
|
|
Post by pilsook on Jun 23, 2011 0:15:28 GMT 2
Pil Sook så kort ned på sin guitar da det var den den fremmede refererede til. Hun smilede skævt. "ikke særlig længe.. nogle måneder?" hun så op på den anden da hun svarede. Hun stillede kort guitaren fra sig ved sin side og strøg let en lok hår bag øret.
Hun smilede bredt og så kort ned da den anden puffede let til hende. "Kim Pil Sook." svarede hun roligt med et skævt smil. "eller bare Pil Sook.." hun trak let på skuldrene. "hvad med dig selv?" spurgte hun roligt og så op på den anden.
|
|
|
|
Post by Kjetil on Jun 23, 2011 0:30:13 GMT 2
Kjetil var en anelse skuffet over, at pigen var nybegynder. Hans fantasi havde allerede blæst situationen op og bildt sig selv ind, at han kunne sidde ved siden af den næste Jimi Hendrix – dog en anelse mindre og mere feminin end originalen. Han spærrede øjnene op, da han hørte Pil Sooks navn. ”Hårh, det var ellers eksotisk. Hvor kommer du fra?” spurgte han. Selv havde han aldrig været i nærheden af Asien, og håbede lidt på, hun var fra Kina eller noget ligeledes håndgribeligt, da hans geografi ikke var helt på toppen for at sige det mildt. ”Jeg hedder Kjetil.” svarede han.
(Og frys!)
|
|
|
|
Post by pilsook on Jun 23, 2011 9:05:39 GMT 2
Til trods for at Pil Sook var nybegynder, var hun forholdsvis god. Men hun havde selvfølgelig også haft et forspring i sin tidlige alder hvor hun trænede klassisk vokal. Men meget lå også i at hun næsten hele tiden spillede guitar og også udfordrede sig selv hele tiden.
Da den anden nævnte hendes navn var lettere eksotisk rystede hun venligt på hovedet. Hun smilede bredt mens hun så roligt nikkede. "jo.. det kan man godt sige det er.. Jeg er fra Seoul. Fra Syd Korea." hun nikkede roligt.
"rart at møde dig Kjetil." sagde hun roligt og rakte den anden hånden.
|
|
|
|
Post by Kjetil on Jun 23, 2011 15:57:27 GMT 2
”Sydkorea. Det er alligevel et godt stykke væk.” konstaterede Kjetil. Det var han i hvert fald relativt sikker på, det var. Ikke at han nogensinde havde hørt om Seoul. Da Pil Sook rakte hånden frem, tog Kjetil glædeligt imod den og rystede den ivrigt. ”Altid en fornøjelse, Pil Sook.” kvidrede han. ”Hvilken klasse går du så i? Jeg starter i niende her efter sommerferien.”
(Det blev lige et kort svar denne gang.)
|
|
|
|
Post by pilsook on Jun 23, 2011 16:06:47 GMT 2
Pil Sook smilede bredt. "ja det er et godt stykke væk.. men min far fik tilbudt et job her i Norge, så jeg måtte flytte med." hun trak let på skuldrene ved sin forklaring. Pil Sook smilede bredt da den anden rystede den ivrigt. Hun nikkede kort og roligt.
"jeg startede også i niende her efter sommerferien.." hun smilede bredt og strøg kort en lok mørkt hår væk bag øret.
(mine wasn't better.. xD)
|
|
|
|
Post by Kjetil on Jun 23, 2011 16:46:32 GMT 2
Kjetil trak ligeledes på skuldrene. ”Pfft! Norge er da også meget bedre – vi har mere fisk.” argumenterede han. Det burde være argument nok for, at det bedste der kunne ske for én, var at flytte til Norge: Fiskenationen!
Da Pil Sook afslørede sit klassetrin, klappede Kjetil i hænderne af fryd og lænede sig over for at give hende et kram. ”Årh, så er vi jo klassekammerater to be!” udbrød knægten begejstret og aede den lille koreaner på hovedet.
|
|
|
|
Post by pilsook on Jun 23, 2011 18:51:48 GMT 2
Pil Sook smilede bredt over Kjetil og rystede kort på hovedet af hans fantastiske argument. "tja.. jeg var imod det til at starte med... men det er man nok altid når man skal flytte fra et sted til et andet.." Hun smilede skævt. "også fordi jeg har lært engelsk siden jeg var lille fordi min far stærkt regnede med at få et job i USA eller Storbrittanien.." hun smilede skævt til Kjetil.
Da den anden udbrød en klapsalve af begejstring smilede Pil Sook bredt. Da hun mærkede den andens kram sad hun kort forvirret og overrasket for en stund inden hun så smilede skævt og klappede ham let på ryggen med en mild latter.
|
|
