Værelse 13 - Jakob, Mark & Bastian

[Anne Christensen]

Drillede hævede hun let et af de lysebrune øjenbryn, " Interessante lige frem? " hun smilede let i den ene mundvige, uforstående overfor hvor han fik hende til at stille spørgsmål ved hans ord. Hun var bare ikke van til fyre, gik hun ud fra.. Eller, ikke hans type ihvertfald. Af en eller anden grund bestod hendes vennekreds af hankøn af sportsidioter, eller dem der horede rundt og tog stoffer.. Hun havde aldrig kendt en type som Mark før.

" Jeg var på konservatoriet, så det var forskelligt, bands, solo, orkester.. " hun huskede kun al for godt alle de koncerter hun var blevet bedt om at spille til, bare et enkelt nummer, eller flere. Så skulle man absolut mejes op i fine kjoler, der gjorde det alt for svært at få luft, og se helt ulideligt voksen ud. Bare for at få af vide af gamle mænd og damer, at man havde talent..

[Mark Erickson]

(Ha! Jeg kan godt lide Anne. Jeg er lige modsat, det er så hyggeligt at finde koncertkjoler. XD
Sorry for at have været langsom. Burde kunne være her en af de næste par aftener :3)

"Kidding me? Det kan godt være, bøger er spændende, men levende musik er da lige en tand bedre! Gratis, endda. Faktisk har jeg ikke set et eneste spillested i byen endnu, ..." Ved det første udbrud havde Mark grinet muntert, og han satte en albue på den flade Gatsby. Da han skiftede emne pludseligt, var det ikke for at komme ind på noget andet, men han kom (måske for) tit på sidespor i samtaler.
"... i det mindste ikke noget der lignede... jazz. Har du?"
Ved nærmere eftertanke tilføjede han, undrende: "Er det overhoved almindeligt at gå ud, sådan, i weekenderne? Eller spærrer man sig inde her og fester på værelserne, eller sådan noget?" Han smilede, lidt fjoget og undskyldende, for han havde virkelig ikke opsnappet meget om livet på skolen endnu, og hans viden lænede sig i høj grad op ad de få 'venner', han havde fået.
Til konservatorie-svaret hævede Mark øjenbrynene imponeret, men nikkede blot. Anne lød både meget dedikeret og samtidig sjovt tilbageholdende. - Well, hun gik ikke og skiltede med sit (åbenbare) talent, gjorde hun? Ingen vilde øreringe eller stribede veste eller 70'er-hairdo's, som han havde set mere jazzede piger med. Men nå ja, måske var der ikke plads til at skille sig så meget ud på Bergenhus; måske var det bare hende, underspillet.

[Anne Christensen]

" Der er et, det er godt nok, ret skummelt.. " Anne smilede og trak på skulderne, hun havde været der få gange, men havde droppet det igen, eftersom der kom få piger, så havde de lidt for gamle mænd det med at kommentere alt muligt, de ikke ikke skulle..
" Jeg er faktisk ikke sikker på om vi overhovedet må drikke på værelserne, men vi gør det alligevel.. Der er nogen der går ud.. " Hun foretrak at gå i byen i oslo, der skete lidt mere, og der var generelt noget nemmere for hende der at charmere sig ind på stederne..
Men det var oftest hendes veninder hun var afsted med, som altid fik hævet en masse fyre til sig, og hun endte altid selv med at være hende der der tog tidligere hjem, fordi de andre havde lidt for travlt med at kysse på deres fangst.

[Mark Erickson]

Mark grinede smørret, men var forbavset - skummelt ligefrem? - på den anden side havde han overhoved intet problem med at forestille sig en tilrøget smøge med mænd i lange frakker og gin og whiskey på bardisken, som taget ud af en sorthvid-film fra 50'erne. Det lød dog ikke super fedt; han håbede der var nogle alternativer.
"Nåeh, nej. Ordensregler." Han nikkede, et øjeblik alvorlig, og pegede mod en seddel, der hang på døren: det var såmænd ordensreglerne selv, der havde hængt der med en note om, at kopien var "den nye elev Marks". Dernæst brød han ud i et bredt smil, som han faktisk prøvede at begrænse en smule. Han ville ikke have Anne til at tro, at han var den største lovbryder, der hældte sprut i sig som benzin på en bil, men det være sagt, savnede han en ordentlig fest, på eller uden for skolen. Det var nemmere at lære folk at kende, der var masser af mennesker samlet på ét sted, og de var langt mere selskabelige end til hverdag, hvor undskyldninger som "manglende essay" for nemt kom i vejen. "Det gør du ikke?" noterede han med et spørgende utryk og kroget mundvig. Mon hun overhoved havde tid med sine kundskaber.

[Anne Christensen]

Til hans spørgsmål trak hun let på skulderne, " Jo.. Men mest når jeg er hjemme.. " Der var flere muligheder, og flere mennesker, der var der muligheden for at vælge hvor man skulle hen, skifte sted i løbet af aftenen, og selvskab. Her, var er jo ikke de store muligheder.
Det var heller ikke altid at hun overhovedet gad gå i byen, når man var sammen med folk her hele tiden, var det tit rart bare at kunne være alene hjemme, slappe af, være usocial og morgen grim en hel dag.
" Der er noget mere spændende i Oslo, end her.. " Hun prøvede stadigvæk at huske hvor hun havde set ham før, når hendes veninde nu mente at hun da havde set ham massere af gange..

[Mark Erickson]

"True that."
Mark smilede og placerede sit hoved på det ene knæ, han havde trukket ind til kroppen. Han betragtede Anne for et øjeblik, smilede igen og lod så blikket vandre hvileløst, mens hans tanker var blanke. Saxofon, skinnende og pæn dér i kassen på hans værelsesgulv, sengeben, fodboldplakat, vest smidt over stoleryg, hans kuffert sparket ind i et hjørne. For et øjeblik ud af vinduet - den samme heftige regn mod vinduet og dunkle gråblå skyer der mættede himlen. Forbi potteplanten og et nyt skoleskema, der var kommet for et par dage side. Tilbage til Anne. Nu med skævt smil. Han håbede ikke, hans blikvandring gjorde hende utilpas, men at hun havde noget mere fornuftigt at sige end ham.

[Anne Christensen]

Hun betragtede ham som hans blik vandrede, og fulgte det, mest for at se hvad det var der fangede hans interesse .
Anne bed sig kort i læben før hun rettede ryggen, " Vi kan altid gå i byen sammen? Jeg kan vise dig de steder der nu er her omkring? " Ganske let løftede hun den ene skulder, hun ville intet have imod at tilbringe en aften med Mark, han var nok det mest interessante selvskab hun kunne opstøve de fleste steder.
Ganske let trak hun det ene ben op under sig, før hun lod sig dumpe ned i sengen..
Der var godt nok ikke så mange steder, der var kun ét sted hun rent faktisk gad at komme reglmæssigt, en klub der lagde i en kælder, og det var mest de lidt mere alternative typer der kom der, dem der ikke passede ind på pop klubberne.

[Mark Erickson]

Marks øjenbryn løftede sig og hans mundvige krængedes opad ved udsigten til handling, action, noget at tage sig til andet end at sidde på et værelse og ikke have noget som helst spændende at tilbyde sin første og eneste gæst - da han kom i tanke om vejret, han lige havde set på.
"Nu?"
Han drejede hovedet og kiggede ud ad vinduet igen: silende regn. Men opvejet mod alle andre argumenter...
"Hvorfor ikke!"
På et øjeblik var han oppe af stolen og kiggede efter sin frakke, som han greb fra skabet. Skør idé. Han kunne godt lide Anne!

[Anne Christensen]

Hun trak på skulderne, og satte sig op, " Hvorfor ikke.. Mødes vi udenfor om, 10 minutter? Skal lige hente nogen ting.." Pung, og en jakke var nok en god idé.
Anne lettede sig fra den ellers komfortable seng, og tog sin saxofon, for så at smutte ud af døren, de kunne vidst stadigvæk nå at tage bussen, til deres held, så blev det måske ikke helt så vådt.
Ret hurtigt fik hun også smidt det tøj hun allerede havde på, og skiftet over til noget andet, proppet pungen i lommen, inklusive en pakke cigaretter. Fest ryger kunne man vel overleve?
Derefter forsvandt hun ud af det tomme pigeværelse, og udenfor. Hm, vådt.

Note, det nye sæt ; www.polyvore.com/inspired_for_yearh/set?id=35497491

[Mark Erickson]

"Yep!" svarede Mark, der allerede i tankerne var på vej ned mod Bergenhus' grusvej og ud af porten i den friske aftenluft. Han så hende lukke instrumentkassen ud af øjenkrogen, mens han snoede et tørklæde om halsen. Hm, hvor koldt var det mon?
Da døren smækkede efter hende, bøjede han sig over skrivebordet og åbnede vinduet: lyden af regn steg voldsomt, og han kunne høre dråberne falde tungt mod skolens tag. Han havde en paraply et sted - hvor? Det tog yderligere noget roden i skabe og skuffer, før han huskede dens placering, så de ekstra minutter var godt givet ud. Snart efter var han dog på vej ned ad gangen og ned i indgangshallen.

/ afsluttet!