Post by William on Aug 5, 2011 22:22:25 GMT 2
Navn: William Zilliacus Valentine
Køn: Dreng
Alder: 16 år
Klasse: 9. klasse
Fødselsdag: 13. april
Højde og vægt: 176 cm, 56 kilo (så han er altså undervægtig)
Udseende: Williams mors familie stammer fra Spanien, hvilket er stort set umuligt at se på ham, da han har arvet sin fars nordiske udseende. Han er spinkel af bygning med et noget feminint formet ansigt, som ikke ligefrem bliver mere maskulint af hans krøllede, halvlange hår. Det er mørkebrunt og står i tydelig kontrast med hans lyseblå øjne, der er omkranset af et sæt sorte øjenvipper. Hans hud er lys, grænsende til bleg, og helt ren uden de sædvanlige urenheder, som de fleste teenagere på hans alder ellers oplever.
Det første, de fleste ligger mærke til, når de ser William, er hvor tynd han er. Han har haft spiseforstyrrelser og mangel på lyst til at spise, og det er først for nylig, at han er begyndt at spise normalt igen, så han har ikke rigtigt taget det tabte på igen.
Tøjstil: Der er intet særligt over Williams stil. Han går i det, han finder behageligt, og så er han ligeglad med, om det er moderne eller ej.
Personlighed: William er, på trods af sin unge alder, ekstremt intelligent. Han ved mere end de fleste og er god til at bide mærke i alle de små detaljer, som andre normalt overser. Den største glæde i livet for ham er, når han får lov til at bruge sin viden til at løse problemer og forskellige gåder. På grund af sit høje intelligensniveau skal der også meget til at underholde ham, og han kommer derfor hurtigt til at kede sig. Hvis det skulle ske i selskab af andre mennesker, står han ikke tilbage for at gøre dem opmærksomme på det.
Han er utrolig kreativ og spiller både musik og tegner og maler. Han er et af den type mennesker, der helst holder sine følelser for sig selv, men hvis han skal ud med dem, bruger han for det meste en pensel og et lærred eller en blyant og det stykke papir, der nu er nærmest.
Han lider af en mild form for humørsvingninger, og der skal ikke meget til, for at gøre ham vred – omvendt skal der heller ikke meget til, før han bliver glad igen. Han forsøger at se så lyst på livet som muligt, og hvis det er muligt prøver han også at vende de dårlige ting til noget positivt. Man ser ham for det meste altid med et smil på læben. Det er lige som om det er groet fast; selv når han er trist eller ligefrem ked af det, hviler det lille smil på hans læber som en maske over hans sorg.
Interesser/Kan lide: Kald det nørdet eller ej, men William elsker faktisk at læse og lære nye ting. Han er også meget kreativ, og kan få lang tid til at gå med at tegne eller spille klaver.
Kan ikke lide: Hvis der er noget, han hader, så er det falske og uærlige mennesker. Folk skal være til at stole på, ellers gider ham dem ikke.
Historie: Han er vokset op som eneste dreng og yngste barn i en søskendeflok på fire. Han og hans tre søstre, Danielle på 20 og tvillingerne, Mirabelle og Anabelle på 22, har kun deres mor, Lily, da deres far skred fra familien kun tre år inde i Williams liv. Derfor husker William ham ikke, på trods af at hans storesøstre og mor selvfølgelig har fortalt meget om ham. Hans mor er af Spansk afstamning, selvom William selv er vokset op i England. Han har en kæmpe familie i Spanien, men det er sjældent at han ser dem. Hans mor er designer, hvilket hun klarer godt; hun er ved at blive ret så eftertragtet, så det er i hvert fald ikke penge, familien mangler.
Som sagt voksede han op i England. Han havde det som blommen i et æg, for både hans mor og hans tre ældre søstre puslede om ham konstant. Han blev flere gange udsat for at være levende påklædningsdukke, der skulle iføres de kjoler, pigerne var vokset fra, men de minder er blevet arkivet bagerst i hans hjerne i en skuffe med etiketten ”pinlige ting, der aldrig må komme ud”.
Et års tid før det var tid for William at starte i 7. klasse, blev hans mor tilbudt et job i Norge. Selvfølgelig takkede hun ja, og familien pakkede deres ting for at flytte derover. William husker stadig rejsen tydeligt; tre piger og en ung mor, der gik helt amok i lufthavnens parfumeshop, mens deres trætte teenagesøn sad og holdt øje med familiens store pyreneerhund, der var blevet mast nådeløst ind i et alt for lille rejsebur. De havde også Anabelles tre kælemus med, og det lykkedes for dem alle tre at slippe ud i flyet. Folk gik helt amok.
I stedet for at sende William på en almindelig kommuneskole i Norge, mente hans mor, at det ville være godt for ham at slippe lidt væk fra tøserne hjemmefra, så han blev sendt på kostskolen Bergenhus. Her lærte William forholdsvis hurtigt lidt norsk, men han foretrækker stadig at snakke engelsk.
Familie: Han har sine tre søstre Danielle og tvillingerne Mirabelle og Anabelle samt sin mor, Lily.