|
|
Post by William on Aug 7, 2011 21:56:32 GMT 2
Der lød et gab fra William, idet han lænede sig tilbage i sofaen, han sad i. Hvorfor var søndage altid så kedelige, stille og tomme…? Måske var det, fordi det var dagen før en skoledag – stilhed før stormen, som man sagde.
"Mrmm..." lød det fra ham, da han strakte sine arme over hovedet. Denne søndag burde ikke have svært ved at vinde førstepladsen som den kedeligste ugedag i verden... eller...
Men I hvert fald var denne søndag kedelig nok til, at han havde begivet sig ned på biblioteket. Han elskede skam at læse - det var ikke derfor, han sjældent besøgte biblioteket. Nej, det var, fordi biblioteker altid virkede så indelukkede og stille. Hvis man lavede bare den mindste lyd, ville der komme en bibliotekar springende frem fra den nærmeste reol og tysse på én.
William kunne ikke lade være med at kaste et hurtigt blik rundt. Heldigvis var der ikke nogen bibliotekar idag, da hun sikkert havde fri i weekenden.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Aug 7, 2011 22:03:29 GMT 2
Anne havde de sidste lange timer, sat helt nede bagerst af biblioteket, med musik i ørene, hun havde derfor slet ikke opdaget at William var der, først da hun proppede telefonen ned i lommen, og rejste sig op, kunne hun høre at nogen var der, fordi personen gabte. Hun strakte sig dovent, gned sig kort på kinden før hun skillede bogen på plads og begyndte at bevæge sig ned gemmen biblioteket, dog stoppede hun kort op for at trække elastikken ud af håret, så det hang bølget ned langs hendes ryg. Da hun endnu en gang begyndte at gå, gik der ikke længe før hun opdagede William, det fik hende til at bide sig i læben, hun havde ikke ligefrem forventet at se ham lige nu, selvom det ikke var usandsynligt at han var der.. Hun trådte et par skridt tættere på, " Hey.. " Hun smilede lidt i den ene mundvige, ret kejtet. Note, hendes tøj; . www.polyvore.com/everday_20/set?id=35019999 |
|
|
|
Post by William on Aug 8, 2011 11:57:20 GMT 2
Det gav et lille sæt i William, da han fik øje på en eller anden, der pludselig stod uhyggeligt tæt på ham. Han havde ellers troet, at biblioteket var mennesketomt, men der havde han taget fejl. Anne havde åbenbart siddet nede bagerst i biblioteket, hvor han ikke havde kunne se hende, at dømme fra den retning, hun kom fra.
"Åh, hey," lød det fra ham. "Jeg havde slet ikke set dig... Er der en hemmelig indgang eller sådan noget?" Det ville ikke overraske ham, hvis der var; hele skolen var så gammeldags og Hogwartsagtig, at det faktisk undrede ham, at bøgerne på biblioteket ikke fløj rundt. Men på den anden side, så ville det blive noget af et helvede for bibliotekaren at skulle jagte bøgerne rundt og stille dem på deres rette pladser igen.
På trods af sin overraskelse formåede han alligevel at præstere et venligt smil som svar på det skæve, kejtede smil, Anne gav ham.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Aug 8, 2011 15:52:34 GMT 2
Anne rettede sig op, som en refleks, det var en vane, hendes forældre klagede altid over at hun ikke rettede ryggen..
Hun lagde den ene arm over maven og vendte blikket ned i gulvet, følte sig ret dum, og ret til overs.
" Nej.. Jeg har bare sat her ret længe.. " Hun trak let på skulderne og smilede til ham..
Måske burde hun bare fordufte igen, selvom hun egentligt ikke havde lyst, han havde sikkert ikke behov for hendes selvskab, hvad skulle han også bruge det til? Hun var jo ikke ligefrem interessant, og hun sagde heller ikke særligt meget, sad ofte bare og kiggede på den person der snakkede, og svarede med nik og korte sætninger, sikkert en dårlig vane, folk havde det med at undre sig over hendes tavshed.
|
|
