Vindbryder

[Magnus Brekke-Taylor]

MBT kom gående med hænderne proppet godt ned i de løse mørkeblå jeans. Den åbne windbreaker "brød" ikke ligefrem meget vind, og den unge mand gisnede som han fik gåsehud over hele kroppen efter et mindre, koldt vindstød. Den hvide tank-top han havde på under jakken, hjalp ham heller ikke holde på varmen.

"Fandme noget lortevejr" mumlede MBT til sig selv, som han gik imod springevandet, og kiggede ned på sine hvide sneakers som han travede af sted. Han var rimelig træt, for en gangs skyld. "Det var solskin da jeg gik ud for tre minutter siden..." fortsatte den store dreng beklagelserne i tankerne.

MBTs ansigt strakte sig til et lettere anstrengt smil, som en lærer gik forbi. Han hilste ikke med nik, som læreren selv, eller et vink - et smil måtte være nok, uanset hvor håbløst uoprigtigt det så ud. Mere kunne det ikke blive til, det blev det aldrig. "Jeg skal fandme igennem det her skolelort, så jeg aldrig mere skal lytte til sådan nogle idioter" tænkte han til sig selv, vendte sig rundt og så efter læreren. "Magtliderlige røvhuller" tænkte han, og spyttede irriteret på jorden.

Han var en af de ældre, måske den ældste, elev på skolen. Han vidste, at det ikke ligefrem var noget, at prale af. MBT sukkede, som han gik imod springvandet igen, denne gang spejdende rundt imens han gik. Han bed tænderne sammen, gøs og rystede på hovedet. "f*cks sake" fremstammede han, og lynede den sorte windbreaker.

Den store dreng stod stille, imens han blot kiggede på det rindende, springende og i særdeleshed ganske uforpligtende vand.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia var i et meget godt humør, eller hun var altid i et godt humør, men lige nu var det specielt godt. Hun havde sammen med en anden listet en tudse fra biologi ind på et værelse, hvor der boede to piger, som var ved at pakke, fordi de skulle hjem i sommerferien. Hun havde selv valgt at blive, fordi hun gad ikke hjem. Hun havde sagt til sine forældre, at hun skulle have sommerferieskole, hvilket de havde godtaget uden yderligere spørgsmål.
Nadia og hendes makker var løbet grinende væk fra stedet, da de hørte hvinen og skrigen, da de to piger havde opdaget tudsen, som rendte rundt på deres værelse. Dog varede den utrolig sejre ikke længe, fordi Nadias makker skulle også hjem denne sommer. Hun havde lige vinket farvel, hvorefter hun igen var gået ind på skolen, eller rettere hun var gået rundt om skolen og var nu endt i gårdspladsen.

Hun var klædt i jeans, grønne kondisko og en rød jakke, som holdte vinden ude. Inden under jakken havde hun en sort tanktop på med en gul indenunder. Hun fik snart øje på springvandet, hvor en fyr stod med ryggen til hende. Hun mente bestemt ikke, at hun havde set ham før. Men nu kommer der også en del nye her i sommerferien op til det nye år, men der ville starte endnu flere nye, når skoleåret startede. Hun gik roligt hen ved siden af fyren og kiggede også ned i vandet. ”Kigger du efter vandnympher?”spurgte hun (på norsk selvfølgelig) og smilede svagt, endnu en af hendes jokes.

[Magnus Brekke-Taylor]

"Vandnymfer?" røg det med det samme igennem MBTs hovede. "Hvad fanden er "vandnymfer"?" han så spørgende ud, som han vendte sig imod den unge dame, som nu havde placeret sig ved hans side. Han havde ikke ænset hende komme nærmere, og da hun begyndte, at tale, havde han skåret tænder, lukket øjnene og gjort sig beredt på, at blive sur. Det var der dog tydeligvis ingen grund til.

"Jaeh..." mumlede han, og trak på skuldrene. "Magnus, kald mig "MBT", lige startet i 9." præsenterede han sig med et skævt smil, på ganske gebrokkent norsk. Ingen grund til, at lave fjender. Han var ikke fjendtlig, blot nærtagende og opfarende. "Give me a reason" tænkte han, og hævede øjenbrynene.

Den unge mand som var et hoved højere, og lidt til, end sin nye feminine kompagnon, lagde hovedet på skrå, og fik hænderne op af bukselommerne. "Fandme koldt her i Norge hva'!?" fortsatte han på gebrokkent norsk, denne gang med tydelig amerikansk accent.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia kiggede op på fyren, da han ligesom ikke svarede med det samme. Hun betragtede ham lidt og opdagede til sin forundring, at han faktisk ikke var lyshudet, ligesom hende selv. Hun var ikke racist eller sådan, det overraskede hende bare lidt. Hun konkluderede, at han måtte være fra udlandet, eller hans forældre måtte være det. Hvor spændende.

Hun smilede forsigtigt til han, da han trak på skulderne. Hun beholdte dog smilet på, da han præsenterede sig selv med accent. Han var helt klart ikke her fra Norge, hvilket var tydeligt at høre. Så han måtte komme fra et andet land. ”Nadia, 8.klasser efter sommerferien.” gengældte hun præsentationen og smilede til ham. Hun havde overvejet at bruge sit mellemnavn, men hun kunne jo altid bruge det mod en anden.

”Så skal du glæder dig til vinter, der er der køligere endnu.. det er nu ellers ganske lunt om sommeren. Vi har åbenbart en dårlig vejr dag.. men sådan er det skandinaviske vejr.” forklarede hun bare stadig smilende, da han brokkede sig over vejret. Hun fandt det altid en anelse morsomt, at udefrakommende brokkede sig over vejret.

Hun betragtede ham lidt endnu, hvorefter hun blikket falde ned på vandet igen. ”Så, hvor kommer du fra? Du er tydeligvis ikke her fra Norge.. eller Skandinavien.” spurgte hun venligt og rettede lidt på sit hår, som hang løst.

[Magnus Brekke-Taylor]

"Meh" svarede MBT øjeblikkeligt, som Nadia bemærkede, at han bare kunne glæde sig til vinter. "Håber satme ikke det bliver meget værre end det her..." tilføjede han, og skævede imod vandet, indtil Nadia begyndte, at tale igen. ""Nadia"... Norsk navn? Hvem ved?" tænkte han til sig selv, og hævede atter øjenbrynene, som den unge dame rigtigt erklærede, at han ikke var fra omegnen.

"Spot on!" indrømmede han først, og blinkede imens han smilede skævt. "Jeg er fra The U.S." svarede han. "Norsk mor dog, hvad kan jeg sige, så jeg er endt her..." afsluttede han, og så imod vandet igen. "f*cking kælling..." tænkte han, og sukkede lavmælt imens han kort så ned af sig selv, inden blikket atter rettedes imod den nydelige unge dame ved hans side.

"Du er måske det modsatte?" spurgte han uforstående, og bemærkede det selv. Et øjeblik rystede han på hovedet, med lukkede øjne, som han gjorde sig klar i hovedet. "Jeg mener, du er måske her fra landet, eller hvad?" omformulerede han.

Hele samtalen foregik på samme gebrokne norsk, og med samme tydelige amerikanske accent.

[Nadia Sophie Dalgaard]

”Vinteren er værre.. og vi kan risikere at blive sneet inde.” fortsatte Nadia og rynkede lidt på næsen. Der var dog ca. et halvt år til, at vinteren ville slå til, så hun ville nyde sommervejret så længe det varede. Hun var enlig ret ligeglad med at blive sneet inde, hun kunne sagtens grave sig en vej gennem det. Hun havde en hest, som hun skulle passe, hvilket var vigtig for hende.

Nadia smilede over hans reaktion, da hun ligesom havde åbenlyst, at hun havde bemærket, at han ikke var herfra. ”Wow.. hvordan er der derover? Altså i U.S.” spurgte hun ham. Hun havde dog et spørgsmål mere, ”Er din mor ligesom dig… eller.. jeg mener.. uhm.. bare glem det.” Hun rystede på hovedet. Hun anede ikke, hvordan hun skulle spørge, om hans mor havde samme farve, som ham uden at det ville lyde dumt. Hun valgte at stille et andet spørgsmål, ”Hvordan er du så endt her? Altså på denne skole..”

”Jeg er nordmand.. og begge mine forældre er nordmænd.” svarede Nadia på hans spørgsmål, da han spurgte ind til hendes nationalitet. Hun passede nu meget godt ind, selvom de fleste nordmænd var brunetter, men hun var blondine, selvom hun faktisk ikke virkede sådan. Hun var nu mere hyperaktiv og meget irriterende, som hendes lærer så pænt udtrykte omkring hende.

[Magnus Brekke-Taylor]

MBT stak tungen lidt ud af munden, og lod den så hvile i mundvigen et øjeblik, som han tænkte. Han startede lige med det positive, så han fik 2 sekunder til, at overveje hvad han lige var blevet spurgt om. Ikke mere snak om vejret, det var kedeligt. "Hvorfor hedder det egentlig Nordmand?" spurgte han, og lagde igen hovedet lidt på skrå. "Jeg mener, i U.S.A er man jo Amerikaner, du ved, kønsneutralt ord... Her bliver man omtalt, som "mand" selvom man tydeligvis..." han nikkede imod hende med et smil. "...Ikke er en mand".

"Men hvad mener du?" spurgte han, og stak hænderne i bukselommerne igen. ""Er min mor ligesom mig"? Hvad betyder det?" uddybede han. Han fik hænderne op af lommerne igen øjeblikkeligt, og vendte hele kroppen imod Nadia, så hun virkelig kunne se hvor bredskuldret og stor han var. Det var en vanesag, at når han følte han blev personligt anklaget - hvilket det virkede lidt som, at han indtog en intimiderende stilling.

"Men U.S.A. er fedt, fedt vejr, fede aktiviteter, frihed..." svarede han henkastet. Han ville tydeligvis tale om hendes bemærkning omkring hans mor, inden samtalen bevægede sig i en anden retning, eller tilbage til hvad de snakkede om før. MBT sænkede øjenbrynene, og bed tænderne sammen.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia grinede lidt over Magnus’ spørgsmål. Det mindede hende om en dårlig joke, men alligevel sjov. Hun trak svagt på skulderne og svarede, ”Det ved jeg ikke.. sådan har det altid været. Og jeg vil nu sige, at det lyder bedre, end at sige, at jeg er norsker.” Hun rynkede lidt på næsen ved udtrykket, men fortsatte kort efter, ”Men jeg kunne også bare sige, at jeg er norsk.. eller fra Norge.” Hun overvejede lidt mulighederne, men hun synes nu stadig mest om, at sige, at hun var nordmand.

Nadia vendte sig mod fyren, da han vendte sig mod hende. Han virkede lidt truende, hvilket fik hende til at træde et halvt skridt tilbage.. men hun gjorde det også, så hun kunne tage et ordentlig kig på ham, da det hun jo enlig kun havde set hans ryg og side. ”Altså.. jeg.. jeg ville ikke fornærme dig eller noget.” begyndte hun. Hvorfor lærer jeg ikke bare at holde mund? Hun kløede sig lidt på næsen.. ”Du må ikke blive fornærmet, men jeg ikke lige finde en anden måde at spørge på..” begyndte hun igen, hvorefter hun et øjeblik tænkte, men fortsatte, ”Har din mor samme farve, som dig? Eller er hun lyshudet?” Hun synes selv, at det lød vildt dumt at spørge sådan, men hun kunne ikke lige i det øjeblik finde på noget bedre.

”Jeg må indrømme, at jeg ikke har hørt de bedste ting om U.S.A… men jeg har aldrig været der, så jeg ved ikke, hvordan der er.” prøvede hun at forklare. ”Frihed?” spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå, ”Der er enlig også frihed her.. sådan da.” Endnu en åndssvag sætning. Det gik ikke særlig godt for hende lige nu.

[Magnus Brekke-Taylor]

"Er din mor lyshudet?" gentog MBT fuldstændig og aldeles forbavset. Spurgte hun virkelig lige om det!? "Min mor var fra Norge, min far var ikke fra Norge" klargjorde han. Med sådan en slags spørgsmål, blev det ikke til bedre svar. "Forstår du!?" spurgte han irriteret, og kneb øjnene sammen et øjeblik. "Lille tøsebarn, jeg kunne jo knække hende midt over" tænkte han til sig selv, og faldt en smule ned.

"Et eksempel på hvorfor the U.S. er fedt, er sådan noget her. Folk er ikke dumme nok til, at stille borderline racistiske... Eller virkelig nærgående angående race, du ved, 5 minutter efter de møder folk..." MBT rynkede på næsen. "Hvis du er racist i the U.S., så har du et posse, så du ved du ikke får hovedet slået ned i maven når du stiller dumme spørgsmål - eller, at du ikke gør det, såfremt du har et større posse end ham du fornærmer. Det er en spilleplade som er lige for alle, ingen hæmninger, du gør hvad du vil." forklarede han, som han mindedes sin bokseklub.

Den unge mand snortede ind, og spyttede på jorden i retning væk fra Nadia. "Men 'kay, du er uvidende, har ikke været der, ved ikke hvordan det er." retfærdiggjorde han hendes spørgsmål. Han var selv racist, det vidste han udmærket, og havde været i en del slåskampe af samme grund. Han havde været en del af et posse. Han havde hørt til.

"Jeg er halvt Mexicaner" svarede han så endelig mere fyldestgørende på spørgsmålet. "Åbenlyst ikke fra min mors side, ser du." tilføjede han, og vendte sig imod springvandet igen. Ikke ofte fik han muligheden for, at sætte nogen på plads med ord - og det var på ingen måde hans stærke side, men idag var en undtagelse. Fedt nok.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Ups.. var lige den eneste tanke, som gik gennem Nadia, da Magnus gentog sig selv. Og da han lige præsterede at komme med flere ord, vidste hun godt, at hun havde trådt i spinaten, hvis ikke hun havde trådt i frokosten.. Gah.. mad.. tænkte hun uvilkårligt, da hun tænkte på frokost, hun kastede dog igen tanken fra sig, ellers blev hun bare sulten, og så ville hendes mave knurre, og det ville sikkert lige gøre situationen værre, end den allerede var. Lær at hold din mund, Nadia! skældte hun sig selv ud i sine tanker. Hun bed sig selv i kinden, mens hun fortsat bandede over sig selv.

”Jeg er ikke racist… jeg.. kunne bare ikke finde en bedre formulering.” det første havde hun sagt temmelig højt og alvorligt, mens det andet havde været en stille mumlen. Hvorefter hun igen bed sig i kinden, hun hadede det, når folk kaldte hende dum, eller generelt nedværdigende ting. ”Jeg er ikke, som alle andre.” svarede hun bare igen og bed tænderne sammen, dog lignede hun stadig en uskyldig pige.
Hun overhørte alt det, som han sagde omkring noget med posse, det interesserede hende ikke. Og lige nu savnede hun enlig bare sin hest, eller sin roomie. Dumme Magnus. var lige det næste, som røg gennem hendes tanker.

Hun havde hørt det sidste, som han havde sagt, men hun havde ikke rigtig noget til det. Hun anede ikke, hvad hun skulle sige, hvilket var en sjældenhed. En tsh-lyd undslap hende læber, hvorefter hun gik hen bag Magnus og lagde armene om ham og mumlede, ”Undskyld.” Hvorefter hun meget hurtigt igen trak væk fra ham og begyndte at gå væk fra ham, hun vidste ikke lige, hvad hun skulle sige. Hun havde fornærmet en fyr på under 5 min., hvilket ikke var lykkedes før, selv ikke engang med lærerne. Dog lidt efter stoppede hun op og vendte sig og kiggede efter ham, hun var nysgerrig efter vide, hvordan han enlig havde reageret på det.

[Magnus Brekke-Taylor]

MBT rystede blot på hovedet af hvad Nadia sagde. Han var egentlig rimelig ligeglad med undskyldningen, han havde ikke tager hvad hun havde sagt som et udtryk for reel racisme - hvorfor han heller ikke reagerede voldsommere; blot som en følge af, at Nadia ikke var vandt til, at omgås andet end andre små blege nordmænd. Han sukkede, og lukkede kort øjnene.

Magnus fik gåsehud, og et mildt chok gik igennem ham, som han pludselig blev omfavnet. Krammet. Fik kontakt med Nadias krop. Bagfra. Sådan noget... Det gjorde mand bare ikke i U.S.A. Ikke hvor han kom fra, i hvert fald. Kropskontakt imellem kønnene? Det begrænsede sig til håndtryk, og sommetider et klap på skulderen. Aldrig ville en ung mand og ung dame findes krammende på en skole, i hvert fald ikke medmindre de allerede var et par.

"sual frihed? What the f*ck..." tænkte den unge mand til sig selv, og vendte sig om, imod Nadia igen, som var på vej væk. Hans øjne lysede nærmest. "Norge, Norge, Norge... Måske du har dine plusser alligevel." fortsatte han i tankerne. "Og folk som undskylder, efter de har dummet sig? Daaaaaamn"

"Det er fair nok" erklærede han og trak på skuldrene, som om intet var sket. "Du er vist god nok alligevel, undskyld jeg sådan farede op" tilføjede han med et smil. Hvis han havde været en smule vred, var han det på ingen måde nu.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia ventede lidt på en reaktion, hun kunne nemt forestille sig, at han ville slå på noget eller bare skride meget langt væk, eller måske forbande hende langt væk, hvilket et par stykker allerede havde gjort, så det ville nok ikke røre hende på nogen måde. Hun havde ikke engang tal på mere, hvor mange forbandelser hun havde fået over hovedet. Hun kunne bare ikke gøre for, at hun var et glad menneske, som også godt kunne lide at have kontakt med folk.

Da Magnus reaktion endelig, tabte Nadia underkæben, sådan i bogstavelig forstand, fordi hun stod med åben mund, og blev sådan lidt meget paff.. ikke kun lidt.. men rigtig meget. Det var alt andet, end det, som hun havde forestillet sig ville ske. Det var meget uventet, og hun følte på en måde, at benene blev slået væk under hende. Hun lukkede munden, men den åbnede sig igen. Hun prøvede endda at sige noget, men hun lukkede bare munden igen. What the..?

Hun fik endelig taget sig sammen igen. ”Uventet.” fik hun lige fremmumlet, hvorefter hun begyndte at rode op i hendes hår. ”Det burde være mig, som sagde undskyld.. du havde ret. Jeg burde ikke stille sådanne spørgsmål, når jeg kun lige har mødt personen.. men som jeg også sagde før, jeg er bare ikke, som andre.” prøvede hun frem, da hun kunne mærke, at hendes stemme ville sammenarbejde. Han skulle nok have været glad for, at han ikke havde mødt hende i hyper tilstand, og han skal nok heller ikke glæde sig til det. Hun kunne let forestille sig, hvad hun gjorde.. og hun ville gøre det, som hun havde gjort ved alle andre. Åh gud.. hvis du eksistere, så sørg for, at jeg ikke møder Magnus i hyper tilstand. Hun var enlig ikke religiøs, men hun kunne ikke lade være.

[Magnus Brekke-Taylor]

"Det har du jo allerede gjort..." svarede MBT og trak på skuldrene. "No worries" tilføjede han og gik imod hende. "Såeh..." begyndte han, og strak atter hænderne i hans bukselommer. Den unge mand så et øjeblik granskende på Nadia, og hævede øjenbrynene imens han let bed sig i underlæben.

"Når man skal have det sjovt her på..." han bed tænderne sammen. "På skolen, på stedet..." fortsatte han, og tog en dyb indånding. "Hvor går man så hen? Du kan jo passende være min guide, hvis du har lyst" spurgte han med et smil, og trak igen hænderne op af lommerne.

"Man må ikke drikke eller sniffe på stedet, selvfølgelig, men mon nogle af de her hoveder gør det alligevel?" han så imod en bygning foran ham, bag Nadia, og skævede kort til hende. "Nok ikke hende, men måske nogen kan hooke mig op? Hun kender dem måske. I værste fald kan hun fortælle mig informationer jeg helt sikkert kan bruge." MBT smilede, Nadia var ikke så slem endda, og hun havde da fået hans øjne op.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia holdte blikket på Magnus og holdte lidt øje med hans adfærd. Hun ville nødig have en på kassen. Hun kløede sig fraværende på kinden ved den tanke. Hun var blevet slået før, og hun var også kommet til skade før, så der ville intet nyt være i det, men skolen tolererede ikke vold.

Hun smilede lidt ved hans spørgsmål og kunne da heller ikke lade være med at grine lidt. ”Det kommer an på, hvilken form for sjov, man søger.. men jeg regner nok ikke med, at du søger det sjov, som er hundrede procent harmløst.” sagde hun og blinkede til ham. Det var lige det, som hun gik ud fra, ellers havde han nok ikke sagt de ting, som han havde sagt. ”Jeg er en af dem, som er med til at lave det ’harmløse’ ballade.. jeg er dog ikke sikker på, hvem der er en del af det andet, da nogen af dem, som jeg kendte, de er stoppet på skolen.” Hun havde lavet gåseøjne ved harmløs, hvorefter hun gned sig lidt eftertænksomt på hagen. Men sommeren var kun lige begyndt, så hun havde tid til at finde ud af det.

[Magnus Brekke-Taylor]

"Det er ferie, ikke? "Spring Break", du ved?" spurgte MBT og trak på skuldrene. "Hvor går du hen, når du chiller, så? Eller altså...", han måtte insistere. "Når du skal have det sjovt? Når der skal fyres op under kedlen, når ehh... Du tænker, "nu skal jeg erstatte lektierne med aktiviteter med venner", ikke?" fortsatte han. Hun skulle da ikke bakke ud, fordi hun var nervøs, usikker, eller hvad der nu skete.

"Undskyld mig, men jeg regnede heller ikke med, at du dansede topløs hver fredag aften..." han stoppede, hævede øjenbrynene og så indgående Nadia i øjnene, spørgende udtryk i ansigtet. Mimikken spurgte, ganske komisk, "Og det er vel rigtigt, eller hvad?".

"Vis mig den..." MBT gjorde lidt nar, som han bragte armene i vejret, og lavede anførselstegn med fingrene. ""Harmløse" ballede." bad han, og grinede sagte, som hans hænder og arme faldt ned langs hans sider.