Opbryder

[Magnus Brekke-Taylor]

Endelig opnåede den store dreng den store dør, og trådte igennem den. Han havde måttet høre på den del undervejs, alt sammen i sjov, og ganske iorden. Satans til pigebarn havde jo virkelig skruet op for drilleriet, da han havde åbnet døren ind til biblioteket. Det var efter han lige havde kigget i fysik, og opholdsstuen inden da. Suk.

"Sådan! f*ck ja! Endelig!" udbrød MBT, og vendte sig imod Nadia som kom lige bag ham. "Forhelvede da, i det mindste har jeg opbygget en endnu større appetit efter, at tonse rundt på det her lorte sted så længe..." begyndte han, og smilede, indtil han så sænkede øjenbrynene. "Helt ærligt, hold kæft nogle lortehints. Det var vist ren sabotage!" anklagede han derefter, og slog lettere bombastisk ud med armene.

"Men O.K., nu skal der fandme også bare frådes! Hvor er maden?" spurgte han ud i luften, og skubbede en smule til en enkelt, inden han gik ind i en anden, og stirrede stift på en tredje... Alt sammen i hans rejse efter, at stille sulten. Hans mave rumlede, og MBT fandt hurtigt bestik og tallerken, inden han hæmningsløst brød ind i køen imellem to drenge, og vinkede Nadia over til sig.

Han kunne se, at den ene af de to skulle til, at sige noget.

"Hold din kæft" beordrede han blot, og mere skulle han ikke høre for det.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia fulgte bare smilende efter Magnus og klukkede stadigvæk. Som hun havde forudset, så var det blevet til en meget fornøjelig tur, fordi hun hele tiden vidste, hvor de havde været henne, mens Magnus bare havde været pisse forvirret. ”Stor dør.” mumlede hun for sig selv og klukkede fortsat lidt.

””Jamen så vil katinefolkene bare blive glade, når de opdager, at de der en dreng med appetit på skolen.” sagde Nadia, som selv var sulten, som hun nu altid var, hun måtte dog hellere huske at spise noget sukker bagefter, da hun ikke kunne huske, hvor længe siden det enlig var, hun havde spist sukker.
””Sabotage? Nej, nu har jeg aldrig..” sagde hun og prøvede at lyde fornærmet, men hun begyndte dog hurtigt at grine igen.

Nadia dukkede sig lidt og smuttede efter Magnus. Hun så rundt og opdagede, at der enlig ikke var så mange, som hun havde troet. Dog, det var trods alt sommerferie, hvor tog hjem til deres forældre igen. Hun selv, hun foretrak at være så langt fra sin familie, som det nu var muligt, hvilket var på skolen. Hun fandt selv tallerken og bestik og smuttede ind bag Magnus i køen, da han havde råbt efter den pågældende.

Hun vendte sig mod og betragtede ham med et smil og hviskede ham noget i øret, hvorefter fyren slappede en smule af igen.

[Magnus Brekke-Taylor]

MBT sænkede øjenbrynene, og betragtede hvordan Nadia gik over til drengen og hviskede ham noget i øret. Han spærrede øjnene en smule op, og stirrede et øjeblik vredt drengen i øjnene. "Hmm?" sagde han, og genfandt et mere neutralt/glad ansigtsudtryk som han rettede opmærksomheden imod Nadia.

De havde ikke noget forhold, selvfølgelig, det var ikke det. Ikke ejerfornemmelser. Det var mangel på respekt. Mangel på frygt. Drengen burde end ikke overveje, at sige noget til MBT. Sådan gjorde man ikke. Mange ting tænkte man, uden at sige dem. Man skulle ikke ytre sig. "f*cking punk, han skal rundt efter" tænkte Magnus til sig selv, og hævede så øjenbrynene.

"Hvad sagde du til ham?" spurgte han direkte, og så Nadia i øjnene imens han talte. Han brød sig ikke om, at hun blandede sig i hans anliggende. Han havde brudt ind i køen, og drengen var sur på ham, og ikke hende. Der var ingen grund til, at hun møvrede sig vej ind i situationen overhovedet. Han havde skaffet dem begge en god plads i køen, og sådan var det.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia stillede sig rigtig ind og kiggede så op på Magnus, da han valgte at tale til hende. Hun hævede lidt det øjenbryn over, at han faktisk ville vide, hvad hun havde sagt til drengen for lidt siden. Dem, som kendte hende, de turde næsten ikke spørge af frygt for, hvad svaret ville være, fordi hun havde mange underlige ting, som hun kunne finde på at sige til folk.

”Jorden ville gå under, hvis du fik det at vide.” svarede hun drillende og smilede bare. Hun havde ingen høje tanker om, at hun ville svare ham med det samme. Hun tænkte, at hun ville drille ham lidt endnu, nu hvor hun alligevel havde en masse muligheder for det. Og sådanne chancer vilel hun ikke lade passerer forbi hendes næse.

Hun kløede sig lidt på kinden med den hånd, hvor hun også havde bestik i. ”Og vi har noget her i landet, som kaldes køkultur.. hvilket vil sige, at man stiller sig bag ved den, som står bagerst i køen.. og så må man vente på, at det bliver ens tur.” forklarede hun og prikkede forsigtig til Magnus.