Firmandsbord

[Sørine Knutson]

(Denne post er til Wendy, men andre er velkomne til at hoppe ind!)

Frokost! Spisesalen summede af småsnak, men var endnu ikke fyldt. Da det var lørdag, var der ingen skarpt defineret spisetid, og de fleste elever trak tiden ud, så de kunne nå den lune middagssol og blive siddende til teen kom. Sørine havde intet ønske herom, selvom eftermiddagsteen normalt betød super muligheder for at opsamle dagens sladder; for i dag havde hun selskab af Wendy. Pigen med det rødgløende hår og alternative, men komplimenterende make-up havde på blot en times tid vist sig ganske udmærket selskab. Trods stille havde det ikke voldt Sørine nogen kvaler, da hun i forvejen snakkede som et vandfald.

Tilbage i spisesalen, hvor der duftede himmelsk af mad, og Sørine for første gang også mærkede sulten gnave. Dagens varme frokostmenu holdt ikke helt duftens niveau: stegt ål og kogte kartofler var køkkenets uinspirerede oplæg.
"Hvor skal vi sætte os?" spurgte Sørine, så snart hun havde fyldt sin tallerken og omhyggeligt tilføjet grønt til det smørstegte. Hun vægtede mulighederne, men ingen af hendes venner var dukket op endnu, og hun nikkede derfor mod et afsides firmandsbord. "Der er ledigt derovre?"

[Wendy Belander]

Den sagte mumlen og ivrige snak fra de mange fyldte borde i spisesalen gjorde Wendy ukoncentret. Og oven i at hun ikke kunne fokusere på Sørines snak, fik Wendy ondt i hovedet ved tanken om at skulle spise fisk. Derfor valgte hun at skovle en masse kold pastasalat op på sin tallerken, samt noget kartoffelsalat. Tavst fulgte hun efter Sørine der satte sig ved et firmandsbord, og satte sig ned over for hende. "Hvorfor sidder vi ikke sammen med dine venner?" Wendy kiggede spørgende på Sørine, som hun gik udfra måtte have mange venner på skolen efter som hun havde gået her i lang tid. Nogle af dem måtte da sidde i salen. Men det håbede Wendy at de ikke gjorde. Det var slemt nok at skulle sidde og spise med ét sluddrechatol.

[Sørine Knutson]

(Hahaha! Sørine er vild med sit nye 'fund', og Wendy orker ikke. Kært. xD)

"Nåh," sagde Sørine og kantede sig forbi et langbord, "de er ikke kommet endnu, vi er tidligt på den, tror jeg. Det er ferie, folk sjusker med tiderne."

Hun slog sig ned ved det ledige bord og sendte et køligt blik mod en fyr fra syvende, der lagde op til at sætte sig ved dem. Hun stak en gaffel i et stykke fisk og tyggede. Derefter, og for resten af tiden, var hendes opmærksomhed igen rettet mod Wendy.
"Så fortæl mig! Hvad synes du? Lever det op til dine forventninger? Vi er ikke rigtig Cambridge eller Oxford," sagde den lyshårede og smilede.

[Wendy Belander]

Wendy nikkede bare til Sørines svar på spørgsmålet om vennerne. Hun var godt tilfreds med ikke at skulle 'dele' Sørine med nogen eller rettere sagt ikke at skulle være mere social end hvad der var nødvendigt når man er ny. Man skal jo have et eller andet form for netværk, skal man ikke? Wendy var pludslig lidt i tvivl, ville hun ikke have det meget bedre hvis hun bare isolerede sig selv. Ville det ikke være det bedste for alle?! Måske, måske ikke... Det var ikke til at vide.

Wendy kiggede henover sin pastasalat og over på Sørine, spurgte hende om noget. "Her er sådan okay ..? Havde ikke rigtig nogle forventinger. I hvert fald ikke udover at jeg i nogen græd ville få den fred og ro som jeg var blevet lovet." Wendy trak på skuldrene og fortsatte. "Men det kan jeg vidst godt bare glemme alt om ..." Hun smilte drilskt og pokede til Sørine med sin fod under bordet.

Wendy var efterhånden blevet godt tøet op overfor Sørine. Men alligevel holdte hun sig tilbage. Det var der dog ikke noget særligt ved, da Wendy gennerelt holdte sig tilbage overfor alle, selv hendes plejefamilie var hun ikke helt tæt på endnu.