[Åben] En ny dag.

[Nadia Sophie Dalgaard]

Solen var lige stået op og morgen duggen faldt stille på planterne. Natten havde været tør, men en smule kølig. Stod man ved staldene ville man kunne se en skikkelse iført brune ridebukser, ridestøvler og en vindtæt, sort jakke komme ridende på en kulsort hest. Håret var sat om i en hestehale. At være ude og ride på dette tidspunkt fortalte faktisk, at vedkommende havde været udenfor skolens område uden tilladelse og i den tid, hvor man skulle være på sit værelse.

Nadia stoppede Kul, heste, foran staldene, hvorefter hun hoppede af ham. Hun trak ham hen til hans boks, hvor hun tog sadel og hovedtøj af ham, som hun bar væk, hvorefter hun fandt en strigle og en spand med korn. Kornet gav hun til Kul, hvorefter hun begyndte at strigle ham.
Hun havde været ude så tidligt, fordi hun ville se solen stå op denne morgen, da hun ville være sikker på, at der var en ny dag. Hun følte sig en smule trådt på, fordi der rendte en del rygter omkring hende og nogen af dem, var værre, end dem, som hun allerede kendte i forvejen. Hun havde ingen ideer om, hvad hun skulle gøre mod det, så hun prøvede at acceptere det, selvom det var svært for hende, men hun sagde til sig selv, at der var andre, som kendte sandheden. Hun hvilede sit hoved mod hestens ryg, mens hun fortsat striglede den. Den var en ny dag.

[Silje (Sølver)]

Sølver kom sjokkende ud i stalden nogle minutter efter. Hun lignede noget imellem en søvngænger og et nyopgravet lig. Hun havde gabt næsten hele vejen fra sin seng og til stalden. Hendes øjne var søvndrukne og næsten lige åbne. Hun var først stoppet med at blinke konstant inden for de sidste 5 minutter og lignede alt andet end en der burde være vågen som hun slæbte sig af sted med søvn i øjnene og det uredte hår, hvor hun ikke havde kunnet overkomme andet end at sætte nogle spænder bag ørerne.

At have morgentjansen i stalden var simpelthen nitten for hende. Det var svært nok for hende at vågne op de normale hverdage, men dem hvor hun havde staldpligt om morgenen var næsten umulige for hende og altid en ren kamp for at komme tidlig nok op til at fodre hestene og gøre nogenlunde rent inden skoletimerne startede. Især fordi hun også skulle nå at bade inden da, så hun ikke sad og lugtede alt for meget af hest. I ferien kunne hun selvfølgelig ligge sig til at sove efter tjansen, men hestene skulle alligevel fodres på samme tidspunkt.

Hun studsede over at lyset allerede var tændt i stalden. det måtte betyde at der enten var nogle eller havde været nogle i stalden. En lille stemme i hendes hoved, den der havde set for mange film, skreg at det var en øksemorder, men mon ikke at det var en elev eller lærer.
Det første hun gjorde var at gå langs boksene med hestene indtil hun fik øje på hvem der ellers var i stalden. Hun smilede da hun så at det var Nadia. Siden de var jævnaldrende gik de i samme klasse.
"God morgen" sagde hun med en stemme der stadig var lidt ru efter søvnen. "Du er her godt nok tidligt...?"

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia var nær hoppet ud af sine ridestøvler, da der var nogen, som talte til hende. Hun havde ikke hørt nogen komme ind i stalden. Hun havde nok ikke lagt mærke til noget, fordi lyset havde været tændt og, fordi hun havde været så fordybet i sine tanker, at hun havde lukket omverden ude i et øjeblik, som hun til tider gjorde, når hun ikke altid var i det bedste humør.

Hun fik hurtigt sat et smil på, da hun var kommet sig over den værste forskrækkelse. Hun klappede blidt Kul, hvorefter hun tog den tomme spand fra ham. Hun gik ud af boksen og lukkede den efter hende. ”Godmorgen..” gengældte hun hilsen, hvorefter hun svagt gabte, hvilket hun prøvede at skjule i sin albue, hvilket ikke så yderligere intelligent ud. ”Ja, var ude og se solopgangen.. virkelig smukt.” svarede hun og smilede skævt til Silje.

Nadia så lidt rundt i stalden, hvorefter hun stillede tingene på plads, som hun havde brugt. ”Hvad laver du selv hernede? Hestetjans?” spurgte hun nysgerrigt. Dem havde hun selv en del af, men det var nok, fordi hun havde en hest stående.

[Silje (Sølver)]

Sølver fremtvang et undskyldende smil over nærmest at have skræmt livet af Nadia. Det havde heller ikke været meningen.
"Så har du godt nok været tidlig oppe." sagde hun stadig søvndrukkent og følte sig mest af alt som en doven sovetryne. Hun havde dårlig nok haft selvdisciplin til at tumle ud af sengen for under en time siden, og Nadia var allerede i fuld sving.

Hun lænede sig op af boksen ved siden af Kul, hvor en af skolens 2 nordbakker stod og skubbede utålmodigt til den tomme foderkrybe, men passede ellers sig selv uden at tage sig synlig meget af de 2 piger.
Havde hun været mere vågen ville hun nok havde nævnt Nadias lille lovovertrædelse, men hendes hjerne var stadig indstillet på snuzzze. Nadias gab smittede og hun sænkede hovedet og gabte halvhjertet inden hun så på Nadia og pillede noget søvn ud af øjnene.

"Ja. Jeg har morgentjansen."

[Nadia Sophie Dalgaard]

Nadia nikkede og sagde, ”Ja, det var jeg.. men går man tidligt nok i seng, så er det ikke noget problem.” Hvilket var noget, som hun sagtens kunne sige, fordi hun nøjes med at sove mellem otte og ni timer, hvorefter hun ville stå op og var frisk resten af dagen, eller bare det meste af dagen.

”Jeg har ingen tjans her til morgen, men jeg kan da godt give en hånd med nu, hvor jeg alligevel er her.” sagde Nadia og greb en grev og en trillebør. Hun var erfaren hestepige, hvilket også gjorde, at hun var hurtig og grundig. ”Og det går hurtigere, når man er flere om det.”

Nadia smuttede hen til den første hesteboks, hvor hun trak hesten ud, så den ikke ville gå i vejen, når hun ville rengøre boksen, hvilket man gjorde om morgen, selvom ikke alle havde forstået det endnu. Om aften skulle hestene bare fodres og tilses. ”Interesserer du dig for heste?” spurgte hun, mens hun greb greven og begyndte at mugge ud.

[Silje (Sølver)]

sølver smilede og vågnede lidt mere op. "det er også hyggeligere når man er flere." sagde hun glad for at Nadia havde meldt sig frivilligt. Hun havde ikke set frem til at gøre hele arbejdet selv. Det kunne være hårdt nok når man var flere, men alene var det godt nok også halvdeprimerende så tidligt om morgenen.

"Jah... Sådan lidt. Jeg red et års tid da jeg var yngre og var med på en ridelejr. Ikke sådan noget stort som her. Men det var sjovt nok, så jeg sagde at jeg godt ville hjælpe og begynde at ride og sådan."

Mens hun snakkede havde hun selv grebet noget staldudstyr og gået igang med morgentjansen.

[Nadia Sophie Dalgaard]

”Det kan du have ret i.. men nogen gange, kan det tage længere tid, hvis man er flere om det.” sagde Nadia og smilede lidt for sig selv. Hun havde engang haft en tjans med, hvor de havde taget flere timer, fordi de havde haft det lidt for sjovt, hvilket også havde krævet lidt mere oprydning bagefter.

Nadia nikkede stille for sig selv, mens hun førte hesten ind i boksen for at gå hen til den næste. ”Jeg er opvokset med heste.. og har reddet lige siden, jeg kunne sidde på en hest. Og Kul er min hest nummer 2.” fortalte hun og pegede hen på den sorte hest, hvor hun havde stået, da Silje var kommet ind i stalden.

Kort efter var hun ude for at tømme trillebøren.

[Silje (Sølver)]

sølver grinede. "det har du ret i." hun kiggede over på kul. "hvor er du heldig. Jeg er fra byen, så der var ikke så mange heste i nabolaget..." sagde hun med et lille fnis. "men så var der jo så meget andet og det gør det bare endnu mere cool at der er heste her. Det er en bonus."

Hun genoptog arbejdet, der var gået lidt i stå mens hun havde snakket. Nadia var godt nok noget hurtigere end hende. Men hun havde også rutinen mens Sølver måtte slås lidt mere med det hele.

[Nadia Sophie Dalgaard]

"Specielt, hvis man lige skal afprøve, hvor blødt høet enlig er." sagde Nadia og grinede svagt ved minderne, men holdte dog kortefter op igen, da hun kom i tanke om, at hendes, hun havde prøvet det sammen med, var stoppet på skolen, da hun var gået ud af 9.klasse.
Nadia nikkede og sagde, "Der sker sikkert mange sjove ting ind i byen, og man har ikke så langt til det hele." Og skovlede endnu en grevfuld op i trillebøren.