Post by Andreas on Jun 21, 2011 0:14:25 GMT 2
Se! Yderst kreativ skitse lavet på ternet papir i en samfundsfagstime (eller var det dansk?) engang sidst i 2010. Ser mine fingre tykke ud på det billede?
Navn: Andreas Thomas Bergström
Køn: Hankøn
Alder: 17. år
Klasse: 9. klasse
Fødselsdag: 18. maj 1994
Højde og vægt: 187 cm, 74 kg. (BMI = 21,2)
Udseende: Andreas er ranglet, dog muskuløs. Hans hår er mørkt og krøllet, kort i venstre side og nakke mens langt i højre og foran - dog ikke på den punker-agtige facon. Øjnene er lyseblå og 'trætte' (lidt ala Tue West). Han har mørkebrunt skæg på hagen, helt kort langt kæben.
Tøjstil: Han går i rimeligt neutralt tøj; sorte og grå t-shirts eller t-shirts i matte farver. Ofte mørke cowboybukser, ellers bare mørke bukser generelt. Han går gerne i sorte Converse eller andre snearkers. Har altid tre halskæder om halsen men derudover ingen smykker, udover armbåndsuret.
Andreas har ingen piercinger eller tattoos, ikke engang huller i ørene.
(Attention: Udadtil er Andreas som de fleste andre, men han har sine særheder, som du/din karakter muligvis ikke ville bryde sig om (men som helt sikkert giver et godt grundlag for rollespil), men husk på, at din karakter jo ikke ved noget om ham på forhånd, når de interagerer, så lad venligst som om følgende information er dig fuldstændigt fremmed – det er sjovest for os begge! :)) ← Nej, denne smiley har ikke dobbelthage!
Personlighed: Andreas er først og fremmest super høfligt opdraget. Han tier stille i timerne, følger med, tager noter og læser sine lektier. Han er nede på jorden, ikke særligt opfarende, men heller ikke genert. Han behøves ikke blive spurgt, for at sige sin mening, men han har bestemt heller intet behov for at råbe og lade alle vide, hvad han maner, for han har bestemt sine hemmeligheder og derved også ting, som han holder for sig selv. Ikke fordi han skammer sig, men fordi han frygter, at folk ikke vil forstå.
Han er hjælpsom, filosoferende og, på visse områder, meget bestemt. Han har nogle grundværdier som han bestemt ikke vil gå på kompromis med og noget af det eneste der kan gøre ham sur er, når folk ikke respekterer disse værdier. Ikke nødvendigvis forstår, bare accepterer.
Interesser/Kan lide: Gud, musik (han spiller saxofon + diverse strengeinstrumenter), at være lidt stille ind i mellem, natur – især skove, Sverige, sin bror og sine forældre, bøger, kirken.
Kan ikke lide: Blasfemi, højder, arrogante mennesker, folk der lyver, at se for meget fjernsyn, at skulle stave, at sms'e.
Historie: Andreas er halvt dansk, halvt svensk. Hans far er svensker, moderen dansker. De mødtes i Danmark til et træf for katolikker og blev straks forelskede. De var kærester i mange år før de besluttede sig for at blive gift. Efter brylluppet blev Andreas' mor, Helena Magdelene, gravid og fødte Andreas og tvillingebroderen David.
Både moderen og faderen, Peter, ønskede at gøre mere ud af deres tro og til endnu et træf mødte de en fyr, der kom fra en organisation kaldet Opus Dei. Denne lille, konservative, katolske organisation fokuserede på at finde Gud gennem almindeligt arbejde og familieliv, hvilket hr. og fru Bergström syntes appelerede ganske godt til dem, så da Andreas og broderen var tre flyttede hele familien til Stockholm. Da faderen i forvejen var svensker var det ikke det store problem, heller ikke selvom han oprindeligt var fra Göteborg.
Andreas og hans bror gik begge på katolsk skole hele deres liv – udover en dreng fra deres klasse, der hedder Benjamin – var de det eneste fra Opus Dei. Men da de var en del af skolen katolske fællesskab var der blandt de andre elever rimelig stor forståelse for, at disse tre knægte havde nogle lidt andre traditioner og ritualer end de øvrige elever. Uden for skolen spillede de begge musik: Andreas spillede saxofon, David violin. De spillede i til skolens gospelkor og havde også et lille, kristent rockband som øvede sammen hver onsdag i ungdomsklubben.
Da Andreas og David var færdige med 9. klasse spurgte de forældrene, om de ikke måtte tage et år på efterskole i Danmark. De have kørt om en afdeling af Efterskolen Kildevæld, kaldet Euroclass. Euroclass blev kørt af den apostolske kirke og det var generelt et år hvor der ikke var nogle timer i hverken engelsk eller svensk, men i stedet var der musik, drama og bibelstudier på programmet, samt rejser til udlandet hvor de eleverne på skolen hjalp de fattige og missionerede. Forældrene var generelt imod at familien skulle splittes op, da familielivet stod dem meget nært, og hvordan ville drengene dog klare sig så langt væk fra Opus Dei-centeret? Ville de overholde deres katolske skikke? Det krævede megen overtalelse, men drengene fik lov til at tage af sted og tog derved tiende klasse på Euroclass, en afdeling af efterskolen Kildevæld nær Kolding i Danmark.
Da dette skoleår var ovre og drengene vendte hjem til Sverige havde de fundet ud af to forskellige ting: Andreas havde fundet ud af, at han godt kunne lide at være væk fra hjemmets fire vægge og han følte, at han havde bedre mulighed for at fordybe sig, når han kunne gøre det på sin egen måde. David havde det helt omvendt; han ville helst være hjemme. Og for første gang i deres liv gik tvillingerne to forskellige veje i deres liv: Andreas tog på skole i Sverige og valgte at tage 9. klasse igen, for at komme ind i rytmen med almindelige timer, inden han skulle starte gymnasiet. David gjorde egentlig det samme, han gik bare på en skole nær familiens hjem i Stockholm.
Familie: Moderen, Helena Magdelene Isabell Bergström (tidligere Rasmussen)
Faderen, Peter Markus Bergström
Tvillingebroderen, David Philip Bergström
Mennesket bag skærmen: Hej! Mit navn er Charlie.
Fortæl os lidt om dig selv? Jeg elsker lejligheder med højt til loftet, flødeskum og ting der glimter. Jeg har spillet rollespil før det overhovedet blev populært. Jeg var en af de første karakterer på KL (det første KL! DET OPRINDELIGE! Det der lå på HyperBoards!) og er også tidligere admin på KL. Siden skiftede jeg L'et ud med et S og jeg var admin på KS mere eller mindre siden siden startede. Og jeg savner mit KS D:
Nånå, men garvet rollespiller, det kan man vidst godt kalde mig. Jeg er efterhånden nået til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke tør opfinde flere karakterer, fordi jeg får dårlig samvittighed når jeg glemmer dem jeg allerede har – derfor er Andres heller ikke opfundet til dette formål, men det er første gang jeg bruger ham på et rollespil :) (Selvom man snart går i 3.g., så må man godt bruge smileys!)
- Jeg fatter mig generelt ikke i korthed og det har jeg det godt med!
