skybrud

[Alexandra Alm]

Regnen stod ned i lange hårde stænger. De ramte hårdt mod ens kind, og det var ikke just nogen fryd at stå ude i regnen. Der faldt mange mm på kort tid og oven over på den næsten sorte himmel, buldrede det kraftigt. Trods Bergenhus var nået sommertiden, så var skybrud noget der dog kunne forekomme en gang imellem, trods meteorologerne havde lovet høj og klar solskin.
Alexandra kom gående gennem gårdspladsen, våd til det inderste. Hun kom fra staldens retning da hun havde været ude på en kort ridetur på en af skolens heste. Hendes hænder var røde og stive af kulde. Hun så sig omkring med et skævt smil. Kort stoppede hun op under en af bygningens tage der ragede en smule udover. Der stod hun lidt i læ fra vind og vejr og så ud på den svømmende gårdsplads. Hun lagde let armene over kors og skuttede sig let i vinden. Hun smilede svagt for sig selv lyttede blot til regnen og tordenen der buldrede som stor trommer over hovedet på hende og resten af byen.

[Mikkel]

Det var dog helt utroligt som de metreologer altid slog fejl. Mikkel skulle lige til at gå hjem da det begyndte at regne. At regne var næsten en underdrivelse. Det var virkelige skybrud nu. Nå, han kunne jo prøve at ringe til sin bror, måske han havde penge til at betale en taxa. Han slog nummeret op og begyndte at gå mod gårspladsen. Noget bevægede sig i øjnekrogen og han så en lyshåret pige stå i læ under en af bygningens tage. Han løftede hånden for at vinke til hende, men havde så ikke lige tage højde for at det var hans venstre hånd, den han holdt sin mobil med. Efter at næsten panisk prøve at gribe den, endte den alligevel med at få en dukkert. Han samlede den hurtigt op og løb over mod den lyshårede pige, måske hun kunne første hjælp til mobiler.
"Hejsa." Smilede han og holdt sin telefon frem. "Du kan tilfældigvis ikke med mobiler, kan du?"

Attachments:

[Alexandra Alm]

Alexandra skuttede sig let igen og så ud over gårdspladsen. Først fik hun den idé at vente her til vejret var en smule roligere. Og så ved nærmere eftertanke... Det var skybrud og det plejede for det meste at vare nogle timer alligevel. Og skulle hun stå her, gennemblødt i kold vind og vente på verjet blev roligere, ville hun da først der kunne være sikker på hun ville blive syg.
Da en ung skikkelse bevægede sig hen over gårdspladen fulgte hun roligt den mandlige skikkelse med øjnene. Hun smilede skævt og hævede kort hånden som en hilsen. Hurtigt slog hun dog hånden for munden da den andens telefon tog sig en god dukkert. Hun fulgte ham hurtigt med øjnene mens han løb over til hende.
"mig og teknologi? Undskyld men du har fået fat i den forkerte.." hun så lidt undskyldende på den anden. "men skil den ad og lad den tørrer.. det burde kunne redde den siden det ikke er saltvand.." hun smilede skævt og strøg let det lyse våde hår væk fra ansigtet da det klistrede sig til hendes kinder.