|
|
Post by Adrian Eide on Jul 10, 2011 17:40:25 GMT 2
Adrian sad i en af de mange sofaer, som var placeret i opholdsstuen. Den sofa som han sad i var placeret lige under et af de store vinduer, som havde udsigt ud mod den store gårdsplads, som i al sin ædle storhed, lignende et klip fra en film om det victorianske England.
Ikke at Adrian bed særlig mærke i deltajerne i gårdspladsen, mens han sad i sofaen med sin albue i vindueskarmen og kiggede ud i det grå vejr, som mindede mere om sent efterår end midten af sommeren.
Han havde egentlig tænkt sig at komme i opholdsstuen for at se fjernsyn, men efter at have set indtil flere afsnit af "Deadliest Catch" på Discovery var han nærmest ved at falde i søvn. For pokker, der var jo heller aldrig noget godt før kl. 19.... Nu kunne han så bare vente på at timerne slog sig selv ihjel. Vejret tilbød ikke engang en mulighed for at komme ud og spilel fodbold eller noget andet. Life truly sucks.
|
|
|
|
Post by Kristine Dahling on Jul 10, 2011 17:49:04 GMT 2
Kristine skubbede forsigtigt døren op. Den gav et på klagende knirk som tegn på at hængslerne snart burde smørres. Hun stak hovedet ind og så sig let omkring. Der var ikke mange mennesker i opholdsstuen i dag. De fleste elever var også hjemme og holde ferie med deres familie, så der var ikke mange tilbage på skolen.
Kristine fik øje på en mørk håret fyr siddende over ved vinduet. Hun smilede skævt da han så lettere tågende ud af vinduet og stille sneg ind hun sig ind. Eller det ville hun have gjort hvis gulv brædderne ikke gav efter for hendes vægt hver gang hun tog et skridt.
|
|
|
|
Post by Adrian Eide on Jul 10, 2011 18:01:29 GMT 2
Imens Adrian kogede med blikket ud mod gårdspladsen, blev han mere og mere opmærksom på resten af lokalet. Han kunne ikke helt sætte en finger på det, men det virkede som om at lokalet virkede mere levende en for to sekunder siden. Hvad pokker? Der var sgu da helt stille lige før...? tænkte Adrian, og opfattede først nu den knirkende lyd af skridt på de gamle gulvbrædder. Først skimtede han til højre for sig, men så ikke noget. Hurtigt vendte han sig om, lidt nervøs over den pludselig lyd på gulvet.
"ARGH...!" vrællede han: chokeret over at sen en blond pige stå lige ved siden af sofaen, hvor han sad, uden at han havde lagt mærke til noget. sh*t, sh*t, sh*t!!!! Hvor kom hun fra?!?!
Lidt klodset faldt han tilbage på i sofaen af overraskelse, så han lå ned med flad ryg. Han kunne mærke hans puls og hjertebanken i sin hals, og hans åndedræt kom ud i små, hurtige, hyperventilerende stød.
|
|
|
|
Post by Kristine Dahling on Jul 10, 2011 18:06:11 GMT 2
Kristine havde næsten som altid en bog i armen. Denne gang var det Harry Potter and the half-blood prince original version. Hun så sig roligt omkring mens hun stille bevægede sig længere ind i lokalet der var fyldt med læsestole og sofaer. Hun smilede skævt for sig selv mens hun gik lidt i sin egen verden, da hun hørte et vræl fra sig højre side.
Hurtigt så hun hvor lyden kom fra og så den mørkhåret fyr på omkring hendes egen alder. Hun smilede så lettere akavet men midt. "sorry.." sagde hun med et skuldertræk. Hun stod lidt. Det virkede lidt akavet det her.. skulle hun præsentere sig selv..? eller ville det bare få hele situationen til at virke mere dum end den var i forvejen..?
|
|
|
|
Post by Adrian Eide on Jul 10, 2011 18:29:40 GMT 2
"Sh*t! Argh, sorry. Undskyld hvis jeg, uhm, altså skræmte dig eller sådan noget... Men damn...!" sagde Adrian forvirret, imens han prøvede at få sit normale åndedræt tilbage. Han hadede overraskelser; De var sjældent positive. Nu da han kunne få vejret og ikke havde en hjertedunken der fyldte hele hans hoved og krop, kiggede han på pigen. I virkeligheden så hun ikke spor skræmmende ud. Blond, og tilsyneladende helt rolig. Hun virkede ikke alt for fremfarende eller noget. Måske var det fordi hun havde en bog i hånden. Det virkede altid til at have en dulmende effekt på alting. Bøger og højtskrigende personligheder hørte bare ikke sammen i Adrians hoved. Han kunne nu mærke at hjertet var helt nede igen. Han sukkede et sekund med lukkede øjne og slappede af. Skønt. Nede på jorden igen.
Han kiggede så afventende op på pigen. Havde hun slet ikke regnet med at skræmme ham eller hvad?!
|
|
|
|
Post by Kristine Dahling on Jul 10, 2011 20:09:32 GMT 2
Kristine så mod den anden og smilede skævt. Hun nikkede kort ved den andens undskyldning. "alt forladt.." sagde hun med et smil. Hun rakte roligt den anden hånden. "Kristine Dahling." præsenterede hun sig roligt.
Kristine betragtede roligt den jævn aldrende fyr foran hende. Hun trykkede let bogen tættere ind til sig. "igen, undskyld fordi jeg forskrækkede dig... sagde hun med et et lille skævt smil. Hun nikkede kort mod det frie sæde ved siden af fyren. "må jeg?" spurgte hun roligt.
|
|
|
|
Post by Adrian Eide on Jul 10, 2011 20:28:55 GMT 2
Adrian kiggede op på den platin-blonde piges ansigt: "Adrian Eide," sagde han idet han rettede sig op. Det tog ham et langsomt sekund at opfatte hånden, der var strakt ud foran ham. Han tog og rystede den med sin højre hånd, som bagefter faldt ned langs hans side.
Glad for at hun tog det hele roligt, selvom han lige havde skreget hende op i ansigtet af forskrækkelse, sendte Adrian et skævt smil til hende: "Ah, det er ikke noget at undskylde for. Jeg klarer den sgu nok."
Hans stemme var meget mere afslappet nu, og han havde fået lidt af sin mere chill-sindsstemning tilbage.
Da hun hentydede til om hun måtte sidde, gjorde Adrian lidt mere plads, som en gestus til at hun bare skulle sætte sig. "Hmm... Hvad læser du?" spurgte han og kiggede hen mod den tykke bog i hendes arme.
|
|
|
|
Post by Kristine Dahling on Jul 10, 2011 20:50:25 GMT 2
Kristine smilede bredt til Adrian. Hun nikkede roligt og gav hans hånd et let klem da han tog den. "hyggeligt at møde dig" sagde hun roligt. Hun smilede en smule bredere ved den andens ord om han nok skulle klare den. "det er jeg da glad for du gør." hun så kort ned mens et svagt med mildt grin let viste sig over hendes ansigt.
Kristine tog roligt plads ved den andens side da Adrian gjorde mere plads til hende. Hun så kort ned på sin bog da han spurgte ind til den. "ehm... Harry Potter..." svarede hun med et skævt smil. "bestilte originalen hjem for et stykke tid siden så..." hun trak let på skuldrene. Indtil nu havde hun ikke ligefrem mødt nogle der også var vild med det. Men det var jo hende og hendes små særheder hvis man kunne kalde det, det.
|
|
|
|
Post by Adrian Eide on Jul 10, 2011 21:07:38 GMT 2
"Hmm... Også bedre, så den ikke har været igennem al det dér oversættelseshalløj..." sagde Adrian afslappet med hentydning til at læse originalen. Selvom han ikke var den store læsehest, hverken på norsk eller engelsk, foretrak han selv originaler. Hvad var pointen med at læse, hvis han ikke engang fik forfatterens egne ord?!
Adrian lænede sig langsomt tilbage i sofaen, og kiggede op i loftet, mens han sagde:"Det er også det rigtige tidspunkt at læse dem nu.. Harry Potter, altså. Alt det med de sidste film og sådan..."
Han kiggede over mod Kristine og sendte hende et lille smil.
|
|
|
|
Post by Kristine Dahling on Jul 10, 2011 21:31:57 GMT 2
Kristine smilede skævt og nikkede kort. "lige præcis hvad jeg tænkte." sagde hun og trak let på skuldrene. Hun så sig kort omkring i opholdsstuen uden at slå op i sin bog. Kort og diskret skævede hun mod Adrian inden og lænede sig roligt tilbage i sofaen.
"na ja.. den sidste film kommer vidst snart." hun smilede skævt til Adrian og betragrede ham kort. "skal du ind og se den?" spurgte hun roligt. "hvis det da er noget for dig.." hun smilede skævt til ham. Det kunne jo godt være han bare vidste den slags, men uden egentlig at interessere sig for det.
|
|
|
|
Post by Adrian Eide on Jul 10, 2011 21:42:19 GMT 2
Adrian studere Kristine mens hun snakkede. Ca. samme højde som ham selv, men meget mere... mini. Meget lys hud. Pænt ansigt. Hmm... Her ved jeg i det mindste at det er en elev og ikke en lærer. tænkte han lidt, om kom i tanke om hans lidt pinlige møde med Alexandra. "Se den? Ja. Det regner jeg med. Hører fra nogle andre om den er god og sådan. Jeg gider ikke se den hvis den ikke er pengene værd, sagde han med et lille suk og lod sine hænder falde ned i skødet.
"Jeg har set de andre, sååå... Og jeg nåede da også at læse nogle af bøgerne..."
Adrians blik begyndte igen at vandre distraheret rundt i opholdsstuen. Hvis ikke det var for filmene, kunne man godt have bildt ham ind at han lige nu selv sad på Hogwarts, og ikke Bergenhus.
|
|
|
|
Post by Kristine Dahling on Jul 10, 2011 22:05:24 GMT 2
Kristine smilede mildt mens hun snakkede. Hun strøg let en blonde lok bag øret mens hun kort betragtede Adiran. Hun lagde let bogen ved siden af sig inden hun igen lod blikket falde på Adrian mens han snakkede. Hun skulle hvert flad helt klart ind og se den.
Kristine smilede skævt. "nogle af bøgerne?" hendes smil blev bredere. "så du er ikke typen der følger en bog serie, men læser mere sådan 1'eren og så 3'eren?"
|
|
|
|
Post by Adrian Eide on Jul 10, 2011 22:21:37 GMT 2
Adrian trak på skuldrene og rettede sig op, i stedet for at ligge henslunget i sofaen: "Nej, nej. Jeg læste de 3 første... Så ved jeg ikke.. 4'eren nåede jeg aldrig rigtig til, men jeg læste 5'eren. Jeg plejer at være sådan... Lidt systematisk og sådan... Men ja, den dér 4'er klarede jeg ikke."
Adrian kiggede på sofabordet foran ham. Han overvejede lidt at se om der var ved at komme noget godt i fjernsynet, men på den anden side. Han burde sgu nok lærer lidt flere at kende her, og Kristine var en god start.
"Jeg ved godt det med kvinder og alder er touchy og så'n, men hvor gammel er du egentlig?" sagde han og kiggede, denne gang opmærksomt, hen imod hende.
|
|
|
|
Post by Kristine Dahling on Jul 10, 2011 22:37:29 GMT 2
Kristine smilede bredt mens Adrian fortalte. "4'eren nåede du bare ikke?" sagde hun med et bredt smil og rystede let på hovedet over ham. "det må jeg sige... Det er første gang jeg har hørt den undskyldning" sagde hun med et mildt grin. Hun rystede igen let på hovedet over Adrian.
Da den anden mente at kvinder var touchy angående med at snakke om deres alder smilede hun blot bredere. "naah don't worry about that.." sagde hun med et grin. "men jeg er 14.. og dig?"
|
|
|
|
Post by Adrian Eide on Jul 10, 2011 22:53:48 GMT 2
"Hey, i det mindste så jeg filmene okay?" sagde Adrian med et skævt smil og forsatte så: "14 også."
Adrian puttede nu sine albuer på knæene og hvilede så sit ansigt i sine håndflader. Han sad lidt og vuggede frem og tilbage sådan. Mon der startet endnu et afsnit af Deadliest Catch endnu?
Stille kunne han høre at regnen begyndte at slå mod ruden. Blot en blid regn, men under opholdsstuens høje loft lød det som en lille hær af mænd, som kom marcherende. Adrian gad ikke vende sig om og kigge på det. Regn var regn. Han kiggede i stedet hen på fjernsynet. Han burde ikke sidde og nedstirre fremmede, så hellere fokuserer på noget andet.
|
|
