(åben) I bibliotekets stilhed

[Kristoffer Lunde]

Kristoffer sad i en af sofaerne på biblioteket og kiggede lidt i en bog om korstog. Selvom emnet var fascinerende, syntes han også at det var utrolig ubehageligt. Den måde de bare indtog byer på og bare mente at hele verden tilhørte dem var ubehagelig, men sådan var det vel. Europæerne havde gennem hele historien været ret slemme til den slags. Når han tænkte på den slags, var Kristoffer nærmest helt flov over at være europæer.. Heldigvis havde de ikke været så slemme i norden som i Sydeuropa.

Han sad lænet op ad armlænet og med bogen liggende foran sig, også på sofaen. Det var tydeligt, at han ikke ligefrem læste intenst, han kiggede bare lidt på ordene og navnene. Igennem skolen havde han også haft emnet mange gange. Egentlig ville han have været ude og finde nogle at snakke med, men idéen blev droppet.. Han var lidt nervøs for om han overhovedet kunne finde nogle venner på skolen.

[Lukas]

Lukas havde haft så travlt med at finde sig til rette på skolen – eller rettere sagt, at prøve på at finde sig til rette – at han slet ikke havde fået set skolens bibliotek endnu. Når man som ham elskede at læse bøger, var biblioteket et sted, der absolut skulle tjekkes ud.

Det overraskede ham ikke spor, da han trådte ind gennem døren og fandt biblioteket helt mennesketomt – det vil i hvert fald sige næsten helt mennesketomt. Ovre i sofaen sad en dreng med det længste hår, Lukas nogensinde havde set på hovedet af et hankønsvæsen og læste i en bog, der lå foran ham. Lidt i tvivl om, om han skulle hilse eller ej, foldede Lukas armene og styrede hen imod den nærmeste bogreol, hvor han gav sig til at scanne de mange bogrygge med sine mørkebrune øjne. Der var store bøger, små bøger, nye bøger, gamle bøger... men alligevel var der ikke en eneste, der faldt i hans interesse.

[Kristoffer Lunde]

Et suk undslap ham og han lukkede bogen. Det var nu engang mere spændende at snakke om korstog frem for at læse om dem. I virkeligheden var der ikke meget at læse om det. Paven sendte en masse adelsfolk afsted, målet var Jerusalem og de erobrede en masse byer på vejen. Det var i hvertfald de korstog man oftest læste om. Dem hvor norden ikke havde været særlig meget med, fordi de ikke kunne klare sig sydpå. Så var der også rejserne til Østeuropa, men det var praktisk talt bare samme historie. Kristoffer tænkte et øjeblik over hvad han skulle få tiden til at gå med og så sig så omkring. Det gik op for ham, at der var kommet en mere ind på biblioteket. Måske han skulle tage at hilse på ham.

Efter korte overvejelser rejste Kristoffer sig op, tog bogen med sig og gik hen mod ham drengen. "Hej," hilste han venligt, men lidt usikkert. Han skubbede noget af sit ustyrlige, krøllede hår væk fra ansigtet. Det havde for vane at falde den vej når han bevægede sig, men han havde nu ikke planer om at få det klippet. Ikke mere end det plejede, hvilket kun var et par gange om året, når det var alt for umuligt.

[Lukas]

Lukas hørte fodtrin bag sig, men alligevel glippede det lidt i ham, da han hørte et hej. Han drejede hovedet og hans blik blev mødt af den langhårede dreng, der før havde siddet i sofaen og set ud til at være dybt optaget af sin bog.

”Halløj,” svarede han.
Han bed sig i kinden og overvejede, hvordan han nu skulle føre samtalen videre. Det tog ham dog ikke lang tid at finde på noget at sige, da hans blik landede på bogen i den fremmedes hånd.
”Hvad læser du?” spurgte han og kiggede på den anden i et tappert forsøg på at få øjenkontakt. Han var høj, bemærkede han, noget højere end Lukas selv – men hvem var ikke det efterhånden? Han havde endda mødt en pige her på skolen, der var omkring tyve centimeter højere end ham selv. Men hvad hun hed, det havde han ikke fået at vide.

[Kristoffer Lunde]

(mit net forsvandt.. Undskyld ventetiden)

Kristoffer skulle til at undskylde, da det så ud til, at drengen blev en smule forskrækket, dog var det så lidt at tanken igen blev droppet. Der var ingen grund til at virke overforsigtig. Det var heller ikke noget der normalt lå til ham at være, tanken opstod bare mens han stod der ved den rødhårede dreng, som han ikke havde set før. Det var ikke noget nyt, at han stødte på en han ikke havde set, faktisk kendte han ikke rigtigt nogle endnu, men han havde selvfølgelig heller ikke været der så længe.

Han smilede venligt til drengen, da han hilste tilbage, så var han da ikke helt stemplet som nørd endnu. Han så ned på bogen, da der blev spurgt til hvad han læste. "Det er bare.. En bog om korstog, den er ikke så spændende." Det var sådan set rigtigt nok det han sagde, for selve bogen var faktisk ret uinteressant, emnet fandt han bare spændende, men det var irrelevant. Han holdt et afslappet blik på drengen, som han jo endnu ikke havde fået navn på, men det kom vel.

[Lukas]

( Det går nok C: )


Lukas sendte bogen et undersøgende blik. Han skulle ikke kunne sige noget om, om drengen havde ret i sin mening eller ej, så han nøjedes med bare at trække på skuldrene som svar. Spændende så bogen ikke ligefrem ud, men man skulle jo ikke dømme en bog på dens omslag. Han havde efterhånden erfaret, at de bedste bøger var dem med det mest kedelige omslag.

”Nå ja, okay så,” lød det fra ham. Han gned sig i sin nakke, der var bleg som altid selvom han havde været udenfor i solen det meste af sommeren. Solen gjorde aldrig noget godt for ham; først blev han rød og derefter helt bleg igen, og som om det ikke var nok, spirede fregnerne frem på hans kinder som mælkebøtter i en græsplæne.
”Jeg er for resten Lukas. Hvad hedder du?”
Han undersøgte den anden med blikket, men at gætte hans navn var sværere end det lige virkede, så Lukas gav op.

[Kristoffer Lunde]

Han kunne ikke rigtigt gøre andet end bare at nikke, for der var vel ikke mere at sige om den sag. Det var en bog, rent faktisk en historiebog. Det var mere spændende at læse om korstog i et religiøst perspektiv, men de bøger fandtes stort set ikke. Det var vel svært at skrive om det på den måde, da det hovedsaligt kun omhandlede én religion. De færreste historikere nævnte særlig meget om islam og gammel arabisk mytologi. Det var en skam, for det var faktisk utrolig interessant. Det var meget mere spændende end gammel nordisk mytologi.

Kristoffer gentog navnet han hørte i hans tanker og smilede igen, mens han fortsat så lidt vurderende på ham, Lukas. Ikke at han rent faktisk vurderede ham ud fra noget som helst, han bemærkede bare en masse ved hans udséende. "Kristoffer," svarede han på spørgsmålet. Kristoffer Lunde, den langhårede nørd fra b-klassen. Det var i hvertfald den status han havde fået på den gamle skole.

[Lukas]

Lukas lod en hånd glide igennem sit røde hår, der krøllede ganske let. Men det var ingenting i forhold til den langhåredes krøller.
“Kristoffer,” mumlede han lavt for sig selv for ligesom at smage på navnet. Selvom norske og færøske navne var stort set ens, blev de udtalt meget forskelligt, og det var derfor stadig en stor mundfuld for ham at huske at udtale de andre elevers navne på norsk. Det gik for det meste nogenlunde, selvom hans lidt særprægede accent skinnede tydeligt igennem.
Han sukkede indvendig, før han fortsatte med et lidt højere toneleje: ”Hyggeligt at møde dig, Kristoffer.” Og han mente det. Det var altid rart at lære nogen af de andre elever at kende, før skoleåret gik i gang. Han havde endnu ikke snakket med nogen fra hans egen årgang endnu, hvilket fik ham til at stille det næste spørgsmål.
”Når sommerferien er slut, skal jeg gå i 8. klasse. Hvad med dig?”
Han kiggede vurderende på Kristoffer og kom frem til, at de nok var cirka lige gamle, men han kunne selvfølgelig tage fejl. Der var mange af drengene her på skolen der så ældre ud, end de virkelig var, havde han bemærket.

[Silje (Sølver)]

(jeg joiner også:-) )

Sølver kom også ind på biblioteket. Hun elskede at læse og kunne nemt bruge flere timer på at gennemgå titlerne på de forskellige skønlitteraturbøger indtil hun havde fundet alt for mange bøger hun gerne ville læse. Fagbøger var ikke hendes interessefelt. Det var kun ved skoleopgaver og sådan at hun brugte tid på sådan nogle.

Hun gik direkte over til afdelingen med skønlitteratur og begyndte at søge imellem de forskellige titler på hylderne.

[Kristoffer Lunde]

Kristoffer nikkede, da Lukas mumlende gentog hans navn. Det var vel bare ren refleks over at høre sit navn blive sagt og så selvfølgelig for at bekræfte Lukas i, at det var rigtigt. Selvfølgelig var det sidste ikke noget han tænkte over, det var bare hans underbevidsthed der fik ham til at reagere. Han smilede til Lukas' kommentar, da han virkelig satte pris på, at der rent faktisk var en der gad hans selskab. Det var nået at blive alt for meget en hverdagsting at føle sig uden for til, at Kristoffer helt kunne forstå, at det ikke skete hele tiden. "I lige måde," skyndte han sig at sige og oprigtigheden i hans stemme var tydelig. Det var virkelig rart at møde nogle nye personer.

Han kunne høre, at der var kommet en mere ind på biblioteket, for når der var så stille var det nemt at opfange når stilheden blev brudt. Han så sig omkring, for at finde ud af hvem der mon var kommet ind i lokalet og fik så øje på en blond pige, der stod og kiggede på skønlitteratur.

[Lukas]

Lukas gengældte den andens smil og følte sig af en eller anden uforklarlig årsag helt lettet inden i. Måske var det, fordi han ikke var vant til, at folk kunne holde ham ud så længe; hvis han ikke tog meget fejl, var det omkring nu, at de fleste fandt en undskyldning for at stikke af. Jeg skal mødes med nogen nu eller jeg må hellere lave mine lektier var blot to af de undskyldninger, han igennem tiden havde hørt.

Han hørte fodtrin og fulgte Kristoffers blik for at finde ud af, hvor de kom fra. Hans blik landede på en sølvblond pige, der stod og rodede med nogle bøger. Hun så ud til at lede efter noget bestemt, men han var vist ikke lige den rette til at hjælpe hende. Han havde jo trods alt ikke været på skolens bibliotek før.
”Hvor længe har du egentligt gået på skolen?” lød det spørgende fra ham, idet han igen vendte opmærksomheden tilbage mod Kristoffer.