Dødt signal

[Wendy Belander]

Wendy sad med sin sorte iPhone i hånden og var lige ved at smaske den ind i det træ hun sad i skyggen af. Det var brændende hedt udenfor, og solen stod højt på himlen uden en eneste sky til at give skygge. Så Wendy havde sat sig med sin smartphone i skyggen af et stort træ. Der hun nød den salige kølige vind der strøg det lange græs op ad hendes arme. Hun sad på en af de større enge lige i udkanten af skoven. "POKKERS, POKKERS, POKKERS!" Intet signal. Intet internet! Hvordan skulle hun så kunne fortælle sin plejemor at det var begyndt at blive bedre her på skolen, at hun var begyndt at have det godt igen? Pokkers!

Wendy havde vandret hele skolen tynd i flere timer, og var gået glip af frokosten i dag. Alt dette bare for at finde det pokkers net! Hun havde set utallige piger rende rundt og snakke i deres mobil om alt og ingenting. Men Wendy havde selvfølgelig intet signal. Begrænset tjeneste. Kun nødopkald.

[Joakim Järvinen]

Joakim var glad for, at hans morgenløbetur havde fundet sted tidligere end den plejede. Solen havde meget hurtigt varmet det hele op og det havde nærmest ikke været muligt at løbe den sædvanlige tur i varmen. Han måtte vel bare vænne sig til at stå yderligere tidligt op når han vidste, at vejret ville blive godt. Godt var måske også en overdrivelse, for det var alt for varmt. Joakim foretrak at det var lidt køligere, eller at der i det mindste var lidt mere vind, for denne varme gjorde ham helt sløv i det.

Med en flaske vand i hånden gik han lidt tilfældigt rundt, hovedsaligt for ikke at være inden for. Selvom vejret nærmest var uudholdeligt, syntes han altså ikke man burde sidde indenfor når solen skinnede. Det var vel en vanesag som stammede fra hans familie. De gik meget op i at være ude i godt vejr. Han var bestemt heller ikke den eneste ude på de grønne områder, der gik nogle grupper hist og her, dog var det ikke nogle han kendte. Efter at have set sig omkring fik han øje på en rødhåret pige, der sad op ad et træ. Hun så lidt irriteret ud af en eller anden grund, men alligevel gik Joakim hen i mod hende. "Hei," hilste han prøvende med sin finske ordlyd.

[Wendy Belander]

Wendy kiggede forskræmt op da hun hørte nogen sige noget i nærheden. Hendes øjne var en anelse våde men ikke noget nogen ville ligge mærke til. Hun blinkede et par gange for at sprede tårene ud så de blev endnu mindre synlige. Wendy trak sig længere ind mod træet og pillede lidt ved det høje græs. "Hej" sagde hun meget lavet og kiggede fortvivlet op på drengen der stod foran hende. Han var høj. Og tynd! Meget tynd! Wendy stoppede straks med at kigge på ham da det gik op for hende at hun gloede på drengen. Hun kiggede ned i græsset og der, lige foran hendes fødder var der en edderkop med stort E. Den var på størrelse med hendes håndflade hvis man tog benene med. Den var klam! Virkelig klam! Wendy skyndte sig a rejse sig op uden at sige så meget som en lyd. Hendes stramme bukser gjorde det svært for hende, men det lykkedes for hende.

I dag var det for varmt til at have en hættetrøje på så Wendy var klædt i en løs neongrøn tanktop der gik hende til midt på låret, og de førnævnte jeans fra Cheap Monday med lidt hængerøv i. Som sædvanlig, når vejret var godt, gik Wendy i bare tær. Det gav hende en følelse af frihed hun normalt ellers havde svært ved at opleve.

[Joakim Järvinen]

Det var tydeligt at se, at pigen blev overrasket over den pludselige hilsen og Joakim smilede undskyldende. "Ikke min mening at skræmme dig,"[/color] skyndte han sig at sige og rystede bekræftende på hovedet. Han nåede ikke engang at tænke et spørgsmål til hende igennem før hun skyndte sig at rejse sig op og han derfor brugte et kort øjeblik på at undre sig. Umiddelbart kunne han ikke se noget, der kunne have fået hende til at have så travlt med det, men nu vidste han jo heller intet om hende. Hun kunne nemt have sine grunde, eller også så hun det bare som uhøfligt at sidde ned, når hun snakkede med andre.. Snakkede ville nok over være en overdrivelse, for indtil videre var det altså kun hilsner der havde brudt stilheden.

Havde han kendt hende bare en anelse bedre havde han spurgt hvorfor hun gjorde det, men han ville ikke risikerer at fornærme hende. I stedet så han et øjeblik på hende og prøvede at regne ud hvilken type hun mon var. Han havde en ret dårlig egenskab med ubevidst at lægge andre folk i kasser, men han gjorde sjældent den store forskel på de forskellige han mødte. I hvertfald ikke medmindre de havde givet ham et eller andet specielt indtryk. Indtil videre var denne rødhårede pige bare en, der af ukendte årsager havde skyndt sig at rejse sig op.
"Sker der noget spændende herude i varmen?" Selvom hans norsk var meget forståeligt, skinnede hans accent igennem. Han kunne også godt selv høre det, eller han var i hvertfald overbevist om, at han selv kunne. At det måske kunne være fordi han vidste det, var ikke til at sige.