Waldemar Schmidt
Full Member
Love is like a butterfly: It goes where it pleases and it pleases wherever it goes
Posts: 220
|
Post by Waldemar Schmidt on Jul 19, 2011 21:16:35 GMT 2
"Endelig!" udbryder han og skynder sig ned af indkørslen. Han glæder sig til at komme ind på sit værelse og bare slappe af, men han aner stadig ikke hvor sit værelse er. Han betragtede den store bygning med beundring. Den ser ud til at være en ældre skole, og Waldemar kan godt lide den. Den er flot, synes han. Han trækker sin kuffert efter sig og han er ved at have godt ondt i ryggen efter den tunge taske
Men selvom at han er træt, håber han at Lukas vil lave et eller andet før at de siger vi ses. Waldemar bryder sig ikke besynderlig meget om at være alene, han er en person der foretrækker folk omkring sig.
|
|
|
|
Post by Lukas on Jul 19, 2011 21:23:51 GMT 2
Lukas måtte sætte farten op for at kunne følge med Waldemar, der virkede ivirig efter at komme ind på skolens område. Det var da også til at forstå, da det hele var nyt for ham.
"Hey hey, sæt lige farten ned!" lød det forpustet fra Lukas, der måtte løbe for at følge med den anden. Det var da helt utroligt, så hurtigt han kunne komme fremad med en taske og en kuffert på slæb.
Lukas nåede endelig op på siden af den krølhårede dreng og bukkede sammen, idet han foregav at have fået sidestik. Han rettede sig dog hurtigt op igen med et lille grin.
"Glæder du dig virkelig så meget til at starte i skole?"
|
|
Waldemar Schmidt
Full Member
Love is like a butterfly: It goes where it pleases and it pleases wherever it goes
Posts: 220
|
Post by Waldemar Schmidt on Jul 19, 2011 21:35:51 GMT 2
Waldemar satte farten ned med det samme da Lukas beder ham om det, og det gik op for ham at han rent faktisk havde løbet. Han kunne ikke lade vær med at grine over sig selv, hvorfor glædede han sig egentlig så meget? Han var faktisk ikke helt sikker.
Han standsede op foran skolen, og vendte sig om og så drengen der nærmest kæmpede sig op på siden af ham. Han strakte sig, så hans skjorte smøg så op så man kunne se hans tynde halvblege mave. Han gabte træt, det havde været en lang dag.
"Om jeg glæder mig? Tjaeh, jeg glæder mig nok ikke så meget til selve skolen.." Han tænkte kort, før at han fortsætter med at svarer, "Det er bare rart at komme væk hjemmefra," sagde han med et lysende smil.
|
|
|
|
Post by Lukas on Jul 19, 2011 21:46:08 GMT 2
"Jaeh, det er det vel."
Lukas kunne ikke lade være med at smile og give den anden ret, for han havde det præcis på samme måde. Det var rart at komme væk hjemmefra og opleve et nyt sted, men tanken om, at han var her for at gå i skole, morede ham bestemt ikke - tværtimod. Når han tænkte over det på den måde, kunne han faktisk godt få en smule hjemvé. Derhjemme kunne man i det mindste tage hjem og slappe af efter en endt skoledag. Det kunne man ikke her - her var man nærmest fanget på skolen hele døgnet rundt.
Han gøs let og slog armene rundt om sig selv. Selvom han havde en langærmet bluse på, følte han sig pludselig helt koldt.
"Skal vi ikke gå indenfor?" spurgte han. Han tog et skridt hen imod døren, men så faldt hans blik på Waldemars baggage. Igen. For tiende gang, mindst. Og først nu spurgte han om det, han skulle have spurgt om for lang tid siden. "Skal jeg bære noget af det for dig?" Waldemar havde strejket sig, som om han havde ondt i ryggen efter at have båret rundt på tasken.
|
|
Waldemar Schmidt
Full Member
Love is like a butterfly: It goes where it pleases and it pleases wherever it goes
Posts: 220
|
Post by Waldemar Schmidt on Jul 19, 2011 21:55:59 GMT 2
Waldemar var lykkelig for at komme væk hjemmefra. Hans far var ikke den sjoveste at være sammen med, altid fuld, altid sur, altid voldelig, en helt anden person efter at Elisabeth - Waldemars mor - døde. Derfor var det næsten en helt befrielse at være her, skole eller ej. Siden hans mor døde, har alt været et rent helvede for ham og hans lille søster, og han priser sig lykkelig for at hun også kom på kostskole. Han ville gerne have haft hende med på denne kostskole, men deres far havde forlangt at hun blev i England.
"Ja, selvfølgelig, skal finde ud af hvilket værelse jeg skal være på," siger han, han synes også selv at det var begyndt at blive ganske køligt i vejret, og han gøs. Han griner over Lukas' sene hjælpsomhed, men han rystede blot på hovedet. "Nej tak, jeg klarer den nok de sidste meter," drillede han og åbnede porten ind til skolen.
// Out
|
|
|
|
Post by Lukas on Jul 19, 2011 22:00:20 GMT 2
Lukas smilede blot lidt for sig selv, før han fulgte efter Waldemar ind gennem porten. Godt nok havde han ikke været særlig hjælpsom på vejen herhen, men måske kunne han være til hjælp, når den anden skulle finde sit værelse.
//out
|
|
