|
|
Post by Jakob Tved on Jul 30, 2011 16:31:27 GMT 2
Jakob var lige ankommet til skolen, det var faktisk ikke mere end en 3-4 timer siden, han var ankommet lige efter de forskellige elever havde fået fri fra skole og var blevet indkvarteret, han sad ude i gården i den lumre sommervarme, der kunne umuligt være under 30 grader celsius.
Jakob sad i skyggen op af en af murene, det var for varmt til at være inde og alligevel også for varmt til at stå ude i solen. Jakob havde solbriller på og en grøn t-shirt og for en gangs skyld et par jeans på, dog havde han viklet buksebenene op til under knæene på grund af varmen. Jakob kunne se elever omkring springvandet, folk på hans egen alder, men ingen havde henvendt sig til ham endnu, så han gik bare ud fra at de nok ville henvende sig, når de havde set ham an. Jakob skulle sove på eget værelse, nummer 12, så han vidste at han ikke umiddelbart ville få en masse venner på den konto, dog var han alligevel glad for at der kun var et par timer til klokken var ti, så var det nemlig sengetid, og en ny dag kunne måske give Jakob en chance for nogle bekendtskaber?
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 16:52:59 GMT 2
Det var egentligt meningen at hun ville have været ud og ride, men eftersom det var så var så varmt, ville det være ret synd for hesten.. Hun havde derfor taget en bog i hånden og var gået ud til springvandet. Hendes blik gled rundt efter en sidde plads, der var jo en del, men hun havde heller ikke lyst til at sidde i al for megen skygge, eller i for meget sol. Hun sukkede opgivende over det faktum at hun var så krævende, dog faldt hendes blik på en fyr der sad op af muren, var han ikke ny? Hun mindes ikke at have set ham her før.. Anne valgte derfor at gå hen i mod ham, endte med at stoppe ca en halv meter fra ham, hun strøg kort en lille tot hår om bag øret, resten af håret var sat op i en høj knold. " Hej, er du ikke ny? " Spurgte hun smilende, og lagde hovedet let på skrå. |
|
|
|
Post by Jakob Tved on Jul 30, 2011 17:03:26 GMT 2
Jakob havde taget sit ur op af lommen, han havde en vane med ikke at have det på håndledet, men bare at bære rundt på det i lommen, han kunne lige så godt bare anskaffe sig et lommeur.
Jakob lagde mærke til en pige der kom ud i gården med en bog i hånden, han lagde også mærke til at pigen ikke umiddelbart kunne bestemme sig for en siddeplads, og pludseligt var pigen på vej hen imod ham.
Jakob nikkede venligt til pigen, da hun var på vej hen mod ham, når hun kom tæt nok, så ville han nok hilse eller sådan noget, bare for at starte en samtale, men da hun så endeligt stod henne ved ham, kom hun ham i forkøbet.
Jakob nikkede og rømmede sig hurtigt, han var lidt tør i halsen før han svarede "Jo, helt ny, jeg ankom idag. Det var en lidt dum dag at ankomme på, tror jeg nok." Jakob var høflig og smilede endda stort til pigen, "Vil du sidde?" spurgte Jakob og viste med en håndbevægelse at der var massere af plads.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 17:10:20 GMT 2
Egentligt var Anne en lidt gernert type, men hun forsøgte at overvinde det, og at snakke til fremmede var vel en måde at starte på, hun huskede desuden også selv kun alt for godt hvordan det var at starte et nyt sted, og her kunne man jo ikke tage hjem når man fik fri, det gjorde det jo ikke nemmere..
" Og hvorfor så det? " Spurgte hun smilende og tog i mod hans tilbud og satte sig ved siden af ham, dog med et lille mellem rum, hun rettede kort på kjolen og betragtede ham lidt, han var da en pæn fyr, der var sikkert en del piger der ville løbe efter ham..
Hun lagde let det andet ben over det andet, og lagde bogen i sit skød, titlen var ' great love letters, from great men. " sikkert meget typisk pige læsning, men hun havde en hvis interesse for litteratur..
|
|
|
|
Post by Jakob Tved on Jul 30, 2011 17:25:56 GMT 2
Jakob smilede lettet til pigen, da hun satte sig, han havde ikke helt regnet med at hun bare ville sætte sig. "Fordi varmen trækker folk udenfor, og derefter malker dem for overskud, det gør det lidt svære for nye, især når man er så social som jeg er." sagde Jakob og tog solbrillerne af, så man kunne se hans øjne.
Jakob kastede et blik på bogen, og læste titlen, skønlitteratur var ikke noget Jakob sådan rigtigt havde gået op i, selvfølgeligt havde han læst nogle ting frivilligt, men det var mest bøger som 'Taming the Tiger' med Tony Antonie og andre bøger om folk som var rimeligt gode kæmpere. Jakob lod sit blik glide op at pigen som sad ved siden af ham, og kigge hende dybt i øjnene, et smil større end det første gled frem på hans ansigt, og et lille nik undslap hans hoved, det betød 'Du ser ikke værst ud', men hvorfra skulle pigen vide det?
Jakobs blik gled tilbage til bogen, hvis titel Jakob læste højt "great love letters, from great men... Lyder... Anderledes." det var ikke ment som en hån, stemmelejet var også blødt, som det for det meste var.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 17:31:56 GMT 2
" Arh... Svære ligefrem? Det tvivler jeg på.. " Hun smilede til ham og lod blikket glide op mod solen, det fik hende til at misse lidt med øjnene, noget hun ikke tænkte videre over..
Havde hun vidst havde det nik han lige havde sendt hende betød, var hun nok knækket sammen af grin..
Det var dog ikke første gang det var sket, men hun havde stadigvæk ikke fattet hvorfor fyre gjorde det.
" Mh, det er vel ikke meget anderledes, almindelig poesi, skrevet af folk som Mozart, Beethoven, Shakespeare, til deres elskede.. " forklarede hun lettere smilende, nok ikke noget en fyr ville finde spændende, det var ihvertfald de færreste.
|
|
|
|
Post by Jakob Tved on Jul 30, 2011 17:43:07 GMT 2
Jakob lagde mærke til at solen irriterede pigens øjne en smule, eller hun bare godt kunne lide at beundre den, så uden at sige noget rakte han hende sine solbriller, hun havde sikkert mere brug for dem end han, han havde jo ingen trang til at kigge på solen, han havde jo et ur.
"Såeh... Du læser altså kun kærlighedsbøger, hvor hovedparten er forfattet af døde mænd og så sat sammen af en heldig gut der kunne finde essencen af disse breve og fremsætte den på en måde, så det virker utroligt romantisk?" Jakob smilede og sagde "Jeg læser også kærlighedsbøger... Det er bare en anden slags kærlighed. Kærlighed til en livstil, istedet for en person.".
"Forresten, så hedder jeg Jakob Tved." Jakob forventede ikke hun kendte hans navn, på trods af han var rimeligt kendt indenfor kampsportsverdenen, men hun lignede heller ikke typen der dyrkede sådan noget.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 17:48:52 GMT 2
Hun rystede ganske kort på hovedet da han tilbød hende solbrillerne, og lyttede til hvad han sagde, det undrede hende ikke at han troede hun kun var typen der læste den slags, " Nej, jeg læser alt fra poesi til fag litteratur.. Jeg foretrækker at læse så meget som overhovedet muligt, indenfor alle mulige faggrupper, begrænsninger, er unødvendige.. " Svarede hun med et lille smil, om han havde forstået noget af det hun sagde, var uvist, men man havde vel lov at håbe?
" Anne Maj.. " besvarede hun præsentationen, stadigvæk smilende, " og hvad bringer dig så her til, Jakob? "
|
|
|
|
Post by Jakob Tved on Jul 30, 2011 18:00:32 GMT 2
"Nå for søren... Jeg læser stort set kun det jeg skal læse, jeg plejer som regel at have andet at lave, men jeg forstår dig godt, jeg kan også godt lide at læse bøger, i hvert fald når de først har fanget mig." Jakob tænkte sig om et lille øjeblik, før han en smule nervøst spurgte "Men... Hvad er det egentligt ved poesi der fanger folk så meget? Jeg har aldrig forstået det.".
"Anne Maj.." gentog Jakob for at huske det bedre.
"Det er en meget lang historie... Men i bund og grund var jeg lidt uheldig med nogle klassekammerater, som hele tiden ville slås, så jeg rykkede herover på Bergenhus, jeg bor i Oslo." Jakob tænkte ikke over at det lød som om han var en gut der var vant til at få tæsk, for i bund og grund var det jo lige omvendt, han var jo blevet rykket fordi han altid gav de andre tæsk når de sprang på ham.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 18:05:30 GMT 2
Hun fundrede over et svar, et svar der var passende, " Jeg tror det er kombinationen af sorg, og lykke.. Et digt, eller et kærligheds brev, kan rumme så uendeligt mange følelser, dybe, og besværlige, ofte kan man nærmest mærke dem på sig selv.. Men det er forskelligt hvordan folk reagere på dem, og tolker dem.. " Det var forhåbentligt et brugbart svar, poesi var svært at forklare..
" Årh.. troublemaker? Jeg er også fra Oslo. " Svarede hun smilende, det var der også en anden fyr der var, han var kommet igår. Måske et bevis på at Oslo's skoler ikke altid lige var de bedste.
|
|
|
|
Post by Jakob Tved on Jul 30, 2011 18:17:57 GMT 2
"Ah.. Okay." svarede Jakob og lod som om han havde forstået hvad hun mente, dog gav poesi stadig ingen mening for Jakob som troede på at det var guds straf til mennesket.
"Om jeg laver ballade?" spurgte Jakob og kiggede forvirret på hende "Altså.. Jeg kan vel godt finde ud af det, men jeg gør det oftest ikke, jeg var offeret. Problemet er dog bare at dem som ville op at tottes med mig, ikke havde overvejet at at finde en som lå nogenlunde i samme stadie som dem selv. Jeg er professionel sportsudøver." sagde Jakob som om det forklarede det hele. Et af Jakobs problemer var vel at han var al for åben med sine egne historier og gerne fortalte løs, på trods af at han jo næsten ikke kendte pigen, han overvejede ikke at det måske kunne være lidt skræmmende, hvis man ikke kendte ham godt og vidste hvad det nu lige var han mente.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 18:35:54 GMT 2
Hun lyttede til hans ord, og gav sig to sekunder ekstra til at tænke over et svar, " Arh.. På den måde.. " kedeligt svar dog, men det var vel ikke helt nemt at svare på? Ikke for hende ihvertfald, det eneste sport hun lavede var at ride, og løbe, til tider yoga..
" Hvilken form for sport? " Spurgte Anne nysgerrigt og smilede til ham, han virkede umildbart som en rar person, det kunne selvfølgelig være det kun var lige nu, og at han normalt var lidt af en idiot. Man kunne vel aldrig vide?
Hun strakte kort de slanke arme, med lukkede øjne, før hun igen kiggede på Jakob, og ventede på hans svar.
|
|
|
|
Post by Jakob Tved on Jul 30, 2011 18:46:09 GMT 2
"Ahh, ja!.. På den måde!" drillede Jakob med et glimt i øjet, hende der Anne Maj, hun var nu okay, Jakob vidste man ofte kunne bestemme hvilken type en person var, på den første halve time man snakkede, men det var selvfølgelig ikke med hvem som helst, at man kunne det.
Jakob smilede et øjeblik til Anne Maj, da hun spurgte ham hvilken type sport han udøvede, først smilede han lidt et øjeblik, og var tavs, ikke pinlig tavs, han måtte bare lige overveje hvordan han skulle fremlægge den, "Jeg er professionel Thaibokser, jeg er blandt Skandinaviens ti bedste, jeg overvejer lidt at begynde at træne en anden kampsport sammen med min Thaiboksning, såsom Krav Maga eller Muay Thai, så kan jeg nemlig blive en god MMA'er om et par år. Det er der flere penge i!" Jakob talte om et emne han elskede at tale om, han kunne nok have givet hende et flere timers kursus i det teoretiske, men valgte at stoppe den før han kom for godt igang, Anne Maj skulle jo ikke tro han var rablende psykotisk.
|
|
|
|
Post by Anne Christensen on Jul 30, 2011 18:51:14 GMT 2
Hun havde ikke helt styr på kampsport, hun have engang gået til boksning med en veninde, men kun i 2 års tid, så havde hendes skole taget for meget tid, når hun samtidig havde sin hest, og gerne ville blive bedre til at spille på saxofon.
" Arh.. Jeg har ikk helt vildt meget forstand på den slags faktisk, ting der involvere vold på den ene eller anden måde, har svært ved at fange mig.. " Hun trak let på de smalle skuldre, sådan var folk vel forskellige, det var vel oftest også mænd der gik op i den slags ting, sikkert fordi de fleste piger var bange for at komme til skade, eller bare ikke havde bygningen til at kunne det?
|
|
|
|
Post by Jakob Tved on Jul 30, 2011 19:43:38 GMT 2
Jakob smilede til hende og kunne egentligt godt forstå hende, "Jeg forstår helt hvad du mener, men jeg er bare vokset op i denne verden, min far var professionel MMA Figther og stoppede først da jeg fyldte 5 eller 6, derefter åbnede han en kæde af træningscentre her i Norge, så jeg har altid været omringet af 'krigere', hvis man kan sige det sådan, det har altid været en del af mit liv, derfor er det overhovedet ikke unormalt for mig, at lige så snart jeg er i ringen, så skal man slås. I ringen tænker jeg ikke over at jeg sparker en gut i hovedet, og gør det indtil han tapper ud, eller knockout, men når jeg går på gaden, så er det da det sidste jeg kunne finde på, med mindre folk starter med at slå på mig.".
Jakob kiggede ud over alle de andre mennesker et øjeblik, før han sagde "Meeeeen, hvis du fik tilbudt det samme for en kamp som jeg gør, så ville du nok også sige ja tak, det ville de fleste tror jeg." Jakob smilede, det var ikke urealistisk at han fik 25.000 Norske kroner for en full-contact kamp.
|
|
