Impulsivt.

[Anne Christensen]

Da de havde taget bussen ind til byen, stod de nu ved hovedgaden, det regnede lige så meget her, som det havde gjort på skolen, heldigvis var der ikke langt, det ville nok ikke blive et problem at få ham med ind, hun kendte begge de dørmænd der var, og der skulle kun et par blink med de blå øjne til at hun fik hendes vilje.. Til tider var det herligt at være kvinde.
Anne tog af vane fat i et par af Marks fingre som hun trak ham med ned af en side gade, man kunne svagt høre musikken, og forskellige steder stod der andre unge, der enten stod og røg, eller kyssede. Hun var ret glad for aftenes vendig, at sidde på skolen i regnvejr og kede sig, var ikke helt så interessant som en tur i byen, og så endda med et godt selvskab, de blev sikkert nød til at gå hjem, men, pyt.. Så længe de ikke blev opdaget.. Hun havde for et par måneder siden kravlet op på en skraldespand, derefter kravlet op af et vandrør, for så at snige sig ind af en vindue, til et værelse der viste sig ikke at være hendes.

Note, hendes tøj,www.polyvore.com/inspired_for_yearh/set?id=35497491

[Mark Erickson]

Afstikkeren til byen havde taget en helt anden drejning end hvad Mark havde regnet med. Der var mange flere folk end vejret burde tillade, og han syntes endda at genkende et par ansigter fra sin årgang. Er det her, folk gemmer sig fra skolen? tænkte han som de drejede af fra hovedgaden, og Anne tog hans hånd. Hun var også trukket i et helt nyt sæt tøj, hvorimod han bare havde svunget sin blå frakke om kroppen og havde et kastanjerødt tørklæde om halsen, sneakers på fødderne, jeans og t-shirt. Han tog sig selv i at spekulere på deres hjemkomst, men screw it: det var stadig ferie, og som Johannes havde pointeret, holdt personalet ikke eleverne i lige så kort snor. Plus, Anne lod faktisk til at have en plan!
"Hvor skal vi hen igen?" sagde han bag hende og lod sig trække videre mellem menneskerne. Regnen var stilnet hen, og mens facaderne dryppede af, samlede vandet sig i rendestenen og løb mod ristene.

[Anne Christensen]

" årh, du skal nok lære det her sted at kende, især hvis du holder dig til mig, eller kender Bastian eller Johannes.. " Anne smilede skævt, det var nu ved at være længe siden hun havde været med dem nogen steder, især johannes, og der ville sikkert gå evigheder før næste gang, hun var ikke sikker på om de var uvenner, eller hvad de var..
Da de nåede enden af gaden førte hun ham med ned af en lille trappe der førte ned til en kælder, heldigvis var der ingen kø, sjovt nok.
De kunne sikkert slippe for at betale, hvis hun ellers kunne spille kortene rigtigt, heldigt nok var det den yngste af dørmændende der stod der denne aften, hun satte derfor et smil på, og førte en ganske kort samtale med fyren, før hun kunne trække Mark med ind, i den næsten helt fyldte klub, der var nok en lille smule skummelt, musikken der blev spillet var elektronisk, hvilket hun egentligt satte utorligt meget pris på, det var meget nemmere at danse til. " Welcome, to the underworld.. " grinede hun mod hans øre.

[Mark Erickson]

"Du kender Johannes?" sagde Mark, eller nærmere halvråbte det efter hende, for lyden syntes ikke at nå lige så langt i den tætte, fugtige natteluft. "Vent, jeg er ret sikker på at Bastian er min ene roomie --"
Mark rynkede panden og fulgte hende ud af menneskemængden, til en dør for foden af en trappe. Han antog at fyren, som Anne snart faldt i snak med, var dørmad. Han var derfor mere end tilfreds med sit tøjvalg, der lige så godt kunne afspejle en 40-årigs som en på 16. Da der blev åbnet for dem, nåede han kun et kort nik til fyren før de var inde, og hans jakke syntes voldsomt malplaceret i det dunkende, svedende rum.
"Sådan," mumlede han forbløffet og lod blikket glide over de dansende skikkelser, der ligesom Anne mest var trukket i sort og gråt, men bevægede sig taktfuldt til musikken.
"Sig, de har en garderobe!" sagde han grinende, da han vendte sig mod Anne igen. Han kastede blikket rundt efter én og fik omsider øje på noget, der lignede, og med fingerpeg gjorde han tegn til at komme af med overtøjet.

[Anne Christensen]

" Jeg har kendt ham siden jeg var lille.. " De havde været bedste venner som yngre, indtil for en 2 år siden, hvor han havde ændret sig, og hun ikke havde, kontakten var derfor næsten brudt til fornylig.
At Bastian vidst var hans roomie, svarede hun ikke på, da hun var i gang med at tænde en smøg, folk røg over alt der inde, heldigvis havde de nogle nogle vinduer åbne, og ventilation.
Da han nævnte gardaroben nikkede hun og trak ham med der over, læder jakke kunne nemt blive meget varmt der inde, hun tog dog sin lille sølv æske med smøger, og hendes penge, og puttede den ned i sin bh, lommer var vidst bare ikke in i den her verden.
Anne smilede til ham, mørket gav ham en ret flot silluet, på en ret mystisk måde, hun rystede dog tanken af sig, og ventede på han fik afleveret sin jakke.

[Mark Erickson]

"Virkelig?" Hvor meget kunne pigen blive ved med at sige, og det ville overraske ham? Hun havde allerede vist sig fra flere sider end Kubricks terning, men Mark følte ikke, der var den store tid til at reagere, da der var en vigtig garderobekø at mase sig frem i.
Han greb hendes jakke med og stak dem fremad med en mønt i hånden, og snart var de frie for yderligere belastning. Han fik endelig mulighed for at se sig rigtigt omkring uden at smelte. Tjah, det her var meget langt fra 30'erjazz og charleston, men ikke helt så langt fra Oslo.
"Du ryger!" udbrød han, og hans blik flakkede som for at tjekke, om nogen havde stukket smøgen mellem hendes læber, da de var gået forbi. "Og du kender Johannes. Jeg har vist meget at udspørge dig om!"

[Anne Christensen]

Hans overraskede blikket undrede hende en smule, hm, nå, det var vel den ene eller anden måde ikke helt uforståeligt, hun var på mange måder hende den nuttede, og på andre, var hun så langt fra.
" Jeg ryger når det passer mig.. Vil du have en? " Spurgte hun og rakte ham den lille æske, det virkede ikke helt urealistisk at han røg ind i mellem, han var trods alt ikke stukket af fra stedet endnu, det var gode tegn, han var ikke engang den eneste iført jogging bukser, de lignede egentligt ret meget alle de andre.
" Du kan bare spørge løs.. " Smilede hun og tog et hiv, før hun kort efter lod røgen passere hendes læber, den forsvandt hurtigt op ad, sammen med resten af folks røg, halv delen var sikkert røg fra et eller andet form for stof, det lugtede ihvertfald sådan.
Hun havde kun prøvet stoffer to gange i sit liv, og hun kunne ikke blive enig med sig selv om, om hun kunne lide dem eller ej.

[Mark Erickson]

"Tjah," sagde han og tog imod æsken, hvorefter han fingererede en cigaret op, "hvis det bliver på mig næste gang... så ladylike at få en smøg fra dig..." Han grinede. Anne gættede rigtigt, Mark havde intet imod at ryge en gang imellem, men han lod det blive ved dét, det var for usundt og dyrt at bruge mere tid på. Lighter kunne han dog selv klare, for man vidste aldrig, hvornår man mødte nogen med brug for ild.
Han tændte smøgen og tog det første sug mens blikket vandrede mod baren og videre til de dansende. Åh gud, umuligt at danse uden alkohol i blodet, han var taknemmelig for at Anne ikke tvang ham med. "Okay, første spørgsmål. Hvad drikker du?" For mange erfaringer med ølafskyende piger. Han smilede svagt, svagt fængslet af røgen fra hendes læber, der til hverdag ville besvare spørgsmål om cosinus og sinus og Holbergs komedier.
"Og fortæl så om de fyre i dit liv dér..." sagde han efter hende svar, idet han satte i retning mod baren. "Har dig og Johannes gået i børnehave sammen?" Hans grin sagde, at det bare var en joke, men selvfølgelig ville han høre mere: mere! Johannes havde virket som en ualmindelig flink fyr, så det burde egentlig ikke undre Mark, at han kendte Anne og vice versa.

[Anne Christensen]

Hun lod igen æsken dumpe ned i sin bh, for så bare at følge ham, uden at være sikker på om det var gulvet, eller baren han ville mod, forhåbentligt baren, hun gik ikke ud fra at frivilligt ville danse, det kunne hun godt finde på, hun var også typen der kunne danse uden musik.
" Alt der indeholder procenter.. " Svarede hun med et kort skuldertræk, da de nåede til baren, satte hun sig på en af stolene, og lod det ene ben glide over det andet, så de lagde over kors.
" Ja, faktisk.. " Anne grinede lidt, udemærket godt klar over at han nok ikke havde regnet med dét var, hun havde været 4 år da hun havde mødt ham, han var derfor nærmest en bror, som man godt kunne tillade sig at syntes var provokerende pæn at lægge øjne på. Selvom hendes blå øjne absolut ikke gjorde ondt når de faldte på Mark.
Indvendig grinede hun af hans kommentar om fyrene i hendes liv, tjoeh, hendes far, morfar og johannes talte vel som fyrene..

[Mark Erickson]

Så snart de nåede bardisken, lænede Mark sig over og bad om to øl, hvorefter han gled op på en af stolene ved siden af Anne. "Virkelig?" udbrød han og betalte, før han vendte sig mod hende igen med forbløffelse malet i ansigtet. Det blev dog hurtig overtaget af almen nysgerrighed.
"Jeg mødte ham tilfældigt for.. noget tid siden," siden det nu var flere uger siden, Mark var kommet, havde han tabt tidsfornemmelsen. "Han virkede som en rigtig fed fyr," nikkede han og tog sin første slurk af glassets skummende indhold. Hans øjne blev på Anne i håbet om, at hun ville fortælle mere om deres forbindelse.
"Hvad med Bastian? Jeg er nødt til at vide noget om min kommende sluf." Han grinede: det eneste han kendte indtil nu, var deres navne. Det var faktisk heldigt, han havde mødt Anne, ellers havde han ikke vidst ret meget om skolen på nuværende tidspunkt, men tåget rundt som sædvanlig. "Har der ikke også været fyre i - i Oslo?" tilføjede han med et smørret smil.

[Anne Christensen]

Ganske kort lod hun en tot hår glide om bag øret, og lod blikket forsvinde ud i mennese mængden.
" Det er han skam også, vi er dog ved at vokse fra hinanden.. " Anne var stadigvæk en lilleputter, og han var ikke.
" Bastian er, well.. En sfikseret dude, der er totalt sports tosset, og så tager han alt for meget lort.. " bedre kunne han vidst ikke beskrives, han var uden tvivl en ret flot fyr, men han havde kun de tre ting i hovedet, konstant.
" En enkelt, det er dog længe siden.. " Hun trak kort på skulderne, før hun tog endnu et hiv af smøgen, hendes ene fingerspids gled let rundt om glasses kant, før hun tog en slurk.
" Hvad med dig? ingen piger i oslo? "

[Mark Erickson]

"Hmm?" brummede Mark. De to, fra hinanden? Han ville have troet, de var på perfekt bølgelængde. Men godt nok vidste han intet om Johannes - eller Anne, for den sags skyld. Jo mere hun uddybede, des mindre troede han, han vidste.
Til Annes forklaring af Bastian grinede Mark, dels af hendes præcise opsummering, dels at 'sfikseret' var en del af det. Det havde ikke noget med fiksering at gøre, bare hvor meget, man åbnede munden... "Alletiders. Vi skal nok komme ud af det med hinanden." Han undertrykte en fnisen, skoddede smøgen i det nærmeste bæger og fulgte hendes eksempel.
"Nope, ingen piger i Oslo." Røgen cirklede opad. "Så er det i hvert fald ikke noget, jeg er informeret om." Med et skævt smil tog han igen et sug og skoddede den rastløst ved tanken om ekser. Han vidste ikke ret meget om, hvad hans tidligere skolekammerater foretog sig nu; ikke andet end man kunne opsnappe på Facebook. Hans gamle venner, som der var mange af, havde han selvfølgelig kontakt til, men ikke Cecilia. Med lettelse konstaterede han, at han også var ligeglad. Bergenhus var en udmærket ny start, og her var så mange nye ansigter.

[Anne Christensen]

Anne tog endnu en slurk, dog en der var noget større, det kunne godt være at rigtige kvinder ikke drak, men sippede, hun drak, og oftest med stil.
Endnu et hiv forsvandt ned i hendes lunger, som hun betragtede ham, en smule undrende, ingen piger? Mark? Hah. Det kunne da næsten kun være en joke. Han virkede umildbart som drømme fyrs typen, alle var forelsket i. Det kunne hun sikkert også selv blive.
Hun askede i askebægeret, før hun lagde hovedet let på skrå, " Det er svært at tro.. " røgen forsvandt ud mellem læberne, før hun tømte sin øl, " tak forresten.." hun sendte ham et smil, og lagde benene over kors. Han kunne sikkert nemt finde en her inde, det plejede ikke at være det sværeste.

[Mark Erickson]

"Hov, hvad? Skulle jeg efterlade nogen og bare tage nordpå i et år?" Han grinede, tanken forekom ham åndssvag. Men på et øjeblik skiftede hans udtryk fra fornøjelse til mistro. "Medmindre du ikke tror, jeg har haft piger. Det har jeg," han lagde tryk på de sidste tre ord og håbede at lyde mest overbevisende. Ham, ikke have haft en kæreste! Det havde han da! Eller, måske ikke i begrebets egentligste forstand. Men jo.
Han tog en slurk af sin øl og kiggede på hende med sammenknebne øjne, men kunne ikke tilbageholde et grin. Hvorfor ville han ikke lade hende tro noget andet? Han gjorde sig selv mere til grin ved at forsøge.

[Anne Christensen]

Anne grinede lidt af ham, og tog det sidste sørgelig hiv af smøgen, før hun skoddede den i askebægeret, " Årh, jamen dog.. " Hun smilede skævt og hævede lettere drillende et øjenbryn, selv havde hun haft én kæreste, bortset fra dem i børne haven, hun kunne vidst ikke med fyre, de gad hende ikke, fandt hende vidst ikke interessant nok. Måske en af grundende til at hun på det sidste havde ændret sig til noget lidt mere dystert.
Hun havde godt hørt noget om en eller anden han havde været sammen med, via sin veninde.. Meget komisk, at kunne få baggrunds sladder på den måde, hun kunne dog ikke bruge det til en skid.
" Danser du, Mark pigeven? " hun hævede drillende et øjenbryn og smilede skævt.