Strandtur

[Lukas]

Lukas rystede på hovedet.
"Hvad skulle det da være?" spurgte han. Noget, han ville inden de tog hjem... det skulle da lige være en dukkert til. Han gøs bare ved tanken.
"Nej, lad os bare tage hjem."

Han fik fandt i sit tøj og rystede det for at få sandet ud - i hvert fald det meste af det - hvorefter han dristede sig til at sænke sit håndklæde, så han kunne trække sin bluse på over hovedet. Koldt var det, men han vidste, at han ville få det varmere med tøj på.


(Undskyld det korte svar, men min hjerne sover allerede xD)

[Waldemar Schmidt]

Waldemar smilede da drengen svarede at der ikke var noget de skulle før de gik hjemad, det var Waldemar kun glad for, for han orkede faktisk ikke rigtigt mere i dag. Nu ville han bare hjem og hygge med Lukas, bare de to alene. Bare tanken gav Waldemar kriller i maven.
"Yes, my Lord"
Sagde Waldemar da han rejste sig op, og bukkede butler-agtigt for Lukas, med et drilsk glimt i øjet. Waldemar kunne simpelthen ikke styre sine drilske tendenser og det havde tit drevet folk væk fra ham. Derfor håbede han bare at Lukas ikke også ville flygte.
Waldemar rystede sin skjorte som han havde smidt i sandet og trak den over hovedet, derefter rystede han sine mærkeshorts fri og fik dem akavet trukket op over sin bagdel, da han jo kun kunne bruge sin ene hånd.

[Lukas]

Lukas kunne ikke lade være med at grine lidt over Waldemars meget engelske kommentar og hans lille butler-buk. Lukas besluttede sig for, at han ligeså godt kunne spille med, men han turde ikke forsøge sig på engelsk. Waldemar ville sikkert bare grine af ham.
”Henter De så bilen, James?” James, var det ikke det, de fleste butlere hed i film? Eller var det Alfred…? Nah, det var vist kun i Batman, de hed det.

Han fik fat i sine bukser og hev dem hurtigt på, hvorefter han foldede sit våde håndklæde sammen. Først da bemærkede han, at Waldemar havde lidt besvær med at få sine bukser på.
"Uhm... har du brug for hjælp?" spurgte han. Han kendte godt selv til det dér med at hive et par bukser på med en hånd fra de gange, han var ved at komme for sent til skolebussen og stod med noget i den ene hånd, og det var altså svært.

[Waldemar Schmidt]

"Yes, My Lord, "
Waldemar grinede efter han havde udtalt ordene på sit modersmål, og samlede også sit håndklæde og smed det over armen uden overhovedet at overveje at folde det så pænt sammen som Lukas gjorde med sit.
"Huh? Ah, nej tak, jeg klarer den,"
Sagde han smilende og fik dem trukket på med en anelse besvær og lynede dem.
"Men tak fordi at du tænkte på mig," sagde han og trak den spinkle, rødhårede dreng ind til sig og lod sine læber give den andens et blidt og varmt kys.
Han havde ikke kunne forhindre at have fundet det lidt pinligt at Lukas havde spurgt om han skulle hjælpe ham med at få bukser på. Han havde lidt følt sig som et lille barn, men alligevel havde han også følt at Lukas bekymrede sig for ham. Og det havde gjort ham glad.

[Lukas]

"Nå... det var da så lidt."
Lukas skulle lige til at vende sig om og begynde at gå, da han syntes det situationen var blevet en anelse akavet, men det nåede han ikke, før Waldemar hev ham ind i et kys.
"Hvad skulle det nu til for...?" spurgte han med et smil hvilende på læben, idet han lod sin hånd glide over Waldemars bare overkrop, før han tog fat i hans hånd, klar til at gå hjemad. Kysset virkede en anelse random, men så igen, måske havde Waldemar også fornemmet det akavede over situationen.

[Waldemar Schmidt]

Ja, akavethed var ikke ligefrem Waldemars styrke, han kunne ærligt talt ikke klare det. Han kendte sig selv godt nok til at vide at han så ville begynde at plapre løs om alt muligt som ingen mening ville give. Derfor prøvede han at undgå akavethed mest muligt.
Waldemar smilede blot, og svarede "Fordi jeg havde lyst"
Da Lukas strøg ham over hans bryst, gengældte han det ved at ae hans kind, han glædede sig virkelig til at komme hjem. Han klemte blidt Lukas' hånd, og så begyndte han at traske hjemad.
"Hvad vil du lave når vi kommer hjem?"

[Lukas]

Fordi han havde lyst. Tjah, den forklaring var god nok til Lukas.
"Det ved jeg virkelig ikke. Måske ligger jeg mig bare til at sove." Han trak på skuldrene og dristede sig til at kaste et blik på Waldemar for at se hans reaktion. Selvfølgelig løj han. Han ville under ingen omstændigheder ligge sig til at sove, når han havde hele resten af dagen at tilbringe med Waldemar.
Han mærkede Waldemar klemme om sin hånd, og et smil trak op i hans mundviger.
"Skal vi ikke bare komme hjemad?" spurgte han, før han gav sig til at trække afsted med Waldemar.

[Waldemar Schmidt]

"Hell no!"
Udbrød Waldemar og skød underlæben frem men hans påtagede surhed varede ikke længe før at han lyste op i et stort smil.
"Næh nej, du skal hygge dig med mig~"
Grinede han og blinkede drilsk til Lukas, hvis hånd han holdte trygt i sin. Han frøs virkelig meget lige nu, vinden virkede køligere end før, derfor satte han hurtigt det ene ben foran det andet. Han glædede sig til at komme hjem og hygge sig i varmen sammen med Lukas, han ville helst forhindre at Lukas blev syg, for de skulle snart starte i skole igen.

[Lukas]

Lukas kunne ikke lade være med opgivende at himle med øjnene, men han smilede dog stadig.
"Det tænkte jeg nok," lød det fra ham. Det var ikke, fordi han havde haft andre planer for dagen, men han ville bare høre Waldemar sige det. Hygge med ham... var der måske noget, han hellere ville lige nu? Nøh.
Waldemar satte farten op, og Lukas måtte gøre det samme for at følge med. Det gjorde ham nu ikke noget. jo før de kom hjem, jo før ville han få varmen igen.

// Out

[Waldemar Schmidt]

// Out