På date på Restaurant Escalon

[Lukas]

Lukas forstod ikke helt, hvorfor Waldemar lød så overrasket. Havde han da ikke regnet med, at Lukas ville med? Han måtte da være sindssyg! Hvem ville gå glip af en chance for at se London og tilmed tilbringe en hel uge sammen med den person, men elskede over alt på jorden?
”Ja, selvfølgelig!” udbrød den rødhårede. Da han så, hvor ivrig Waldemar virkede, kunne han ikke lade være med at grine lidt. Han selv havde noget nemmere ved at sidde stille på stolen, men det betød ikke, at han var mindre ivrig. Han skulle hjem til Waldemar… i London! I et andet land! Han havde aldrig rigtigt været i udlandet (kun standardlande som Sverige og Finland, lande, man kunne køre til) så det her var noget helt nyt for ham.
”Det vil jeg glæde mig til,” sagde han. Han spiste ananassen, der blev ført mod hans læber, hvorefter han sendte Waldemar sit mest charmerende smil. Desserten var deres sidste ret, så det betød, at tjeneren nok ikke ville komme lige foreløbig for at hente tomme tallerkner og tjekke op på, hvor langt de var nået med måltidet. Døren ud til terrassen var lukket og var (forhåbentligt) ikke til at se igennem, så…
Han tog chancen og lænede sig frem mod Waldemar for at give ham et kys på kinden. Ja, han var godt klar over, at han havde afvist Waldemar før, da han kyssede ham, men det var også kun fordi alle folk kiggede… eller, sådan følte han det i hvert fald. Nu kunne han kun håbe af hele sit hjerte på, at Waldemar ikke også ville afvise ham.
”Tak for mad,” hviskede han, da han rykkede sig lidt væk igen.

[Waldemar Schmidt]

Waldemar havde da ikke regnet med at Lukas ville med, han havde regnet med at han hellere ville hjem til Færøerne for at være sammen med sin mor og sin søster. Nu var spørgsmålet mon bare om han måtte få lov til at tilbringe en uge sammen med Waldemar. Gad vide hvordan hans mor ville tage det? Og gad vide hvordan hans egen far ville tage det. Han var lidt nervøs for det, men på den anden side så var han ligeglad. Han var mest bange for at hans far ville vise sin voldelige adfærd, det tvivlede han dog på hvis Lukas var til stede.
"Jeg glæder mig allerede~" Nærmest nynnede han, han var allerede vildt begejstret bare ved tanken. Alle de ting de skulle nå på den uge. Mon de overhovedet fik tid til alle de ting som Waldemar i dette sekund sad og planlagde.
Lukas' charmerende smil kom bag på Waldemar og han var nærmest ved at falde baglæns ned af stolen. Han skyndte sig at kigge væk, han måtte ikke lade sine tanker løbe løbsk, så gik det bare galt! En svag lyserød farve viste sig på hans kindben, som han dog ihærdigt forsøgte at skjule.
Men da Lukas kyssede ham på kinden, krusede et smil på hans læber. Han havde andre planer end at give Lukas lov til at trække sig tilbage. Han lagde en hånd i nakken på Lukas og kyssede Lukas' læber, hurtigt men intenst. Derefter trak han sig tilbage med et uskyldigt smil. Uh hvor han dog elskede at drille~
"Du har intet at takke for," sagde han med et varmt smil.

[Lukas]

Waldemars reaktion på hans smil alene morede Lukas. I et kort øjeblik var han helt bange for, at han blev nødt til at samle drengen op fra gulvet, hvis han faldt ned fra stolen, men så galt gik det heldigvis ikke. Han kunne dog ikke lade være med at smile lidt over den røde farve, der bredte sig på hans kinder. Normalt var det Lukas, der blev grinet af, fordi han reagerede på den måde, så han syntes nu godt, at han kunne tillade sig at more sig lidt nu.
Lukas havde knap nok fået trukket sig tilbage efter kysset, før han mærkede Waldemars hånd i sin nakke, der bestemt holdt ham tilbage, mens Waldemar plantede et kys på hans læber. Det var et hurtigt kys, men det var alligevel intenst nok til, at Lukas mærkede et sug i maven. Hvor ville han dog ønske, at kysset havde varet længere, men det gik ikke… ikke her, ikke nu… hvorfor skulle Waldemar også pine ham på den måde?
Nu var det Lukas’ tur til at rødme helt op i panden. Han forsøgte dog at skjule det, i det han desperat greb fat i sin serviet og lod, som om han havde fået chokolade på kinden.
”S-s-skal vi gå?” spurgte han.

[Waldemar Schmidt]

Det var også ret tæt på, men Waldemar nåede dog lige at tage sig sammen. Hvorfor gjorde Lukas dog sådan noget imod ham? Og så smiler han endda! Han skød med påtaget barnlighed underlæben frem da han så drengens smørede smil. Han havde lyst til at puffe til drengen, men det ville være uhøfligt når man sad på en restauran så det gjorde han ikke.
Waldemar ville også have ønsket at kysset varede længere, men han gjorde det jo for at drille Lukas, både fordi han vidste hvilket sug det gav i maven , han kendte jo selv alt til følelsen, og fordi at de sad på en restaurant. Lukas måtte vente til de kom hjem, dog havde han selv svært ved at trække drengen ind til sig for at kysse ham i gulvet. Hmm, det kunne da se kønt ud hvis tjeneren kom ind så, men tjeneren vidste nok godt at de var sammen - ellers ville Waldemar vel ikke have bestilt en romantisk middag, vel?
Waldemar morede sig over Lukas' røde ansigt som han prøvede at skjule med servietten. Så sød. Hvorfor glædede han sig dog til de kom hjem?
"Jo, kom, så går vi," sagdeWaldemar og rejste sig op. Han skulle også lige betale før de gik, men det ville de nok hurtigt få klaret.

[Lukas]

Lukas nikkede. Han rejste sig og skubbede sin stol ind til bordet af ren høflighed, så tjeneren ikke behøvede at snuble over den.
"Godt," lød det fra ham.
Han glædede sig faktisk til at komme hjem. Det var ikke, fordi det havde været en dårlig middag eller noget, nej, langt fra. Han glædede sig bare til at være lidt alene med Waldemar uden hele tiden at skulle være bange for, om nogen fik øje på dem, når de kyssede.
Desuden havde han jo lovet Waldemar at tage hævn for, at den anden havde kysset ham uden at han havde givet ham lov. Det gjorde ham faktisk ikke så meget nu, for han følte sig langt mere afslappet nu end han havde gjort, lige da de lige var kommet ind på restauranten.

[Waldemar Schmidt]

Waldemar glædede sig virkelig også til at komme hjem. Han havde virkelig haft en dejlig aften med Lukas, det havde været helt fantastisk. Så nu glædede han sig til at komme hjem og...
Jeg bliver seriøst nødt til at få styr på mine tanker, tænkte han for sig selv.
Waldemar gik op til receptionen og betalte på kreditkort, før at han tog Lukas i hånden og de traskede hjemad.

// Out :3